Månens forside og bagside er vidt forskellige - forskere har nu et bud på hvorfor
Månens bagside forside forskellige KREEP basalt vulkansk aktivitet

Månens forside (tv), er den, vi kan se fra Jorden. De store, sorte pletter er domineret af basalt, der er en bjergart, som opstår, når magma fra vulkanudbrud størkner. Det er herigennem, forskere måske har fundet et svar på, hvorfor Månens to sider er så forskellige. (Foto: Shutterstock)

Månens forside (tv), er den, vi kan se fra Jorden. De store, sorte pletter er domineret af basalt, der er en bjergart, som opstår, når magma fra vulkanudbrud størkner. Det er herigennem, forskere måske har fundet et svar på, hvorfor Månens to sider er så forskellige. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
24 juni 2020

Først i 1959 lærte vi, hvordan vores grå partner i rummet ser ud på sin bagside.

Og det er meget, meget forskelligt fra forsiden.

Hvordan kan det være? Det har forskere fra fortrinsvis USA nu fundet en mulig forklaring på. 

Månen er som bekendt tidevandslåst, hvilket vil sige, at den kun viser os sin ene side.

Mod os er den dækket af store, sorte pletter kaldet lunar maria ('månehavene'). Pletterne består af bjergarten basalt, der stammer fra vulkansk aktivitet langt tilbage i Månens historie.

Bagsiden af Månen er en anden historie: Skorpen er tykkere og består af andre grundstoffer end forsiden. Dertil kommer, at bagsidens overflade er mere bleg og har færre pletter med basalt, skriver Science Alert.

På forsiden har særligt den geokemisk set mærkværdige region kendt som Oceanus Procellarum KREEP-terrænet ('Stormenes Ocean') tiltrukket sig forskernes opmærksomhed, da det består af en sær sammenblanding af grundstoffer såsom kalium og fosfor.

Hvad er KREEP?

Det geologiske materiale KREEP er sammensat af forskellige komponenter.

  • Kalium, med det kemiske symbol K
  • Sjældne jordarter, der på engelsk kaldes Rare Earth Elements (REE)
  • Fosfor, med det kemiske symbol P

Forskerne mener, materialet stammer tilbage fra Månens dannelse for 4,5 milliarder år siden. 

Forskerne mener tilmed, at området har været radioaktivt. Her har en blanding af kalium, uran og thorium holdt området varmt i mange år.

Det kan måske forklare, hvorfor Månen er 'skæv', skriver Science Alert.

Forskerne har undersøgt en syntetisk sammensat version af KREEP-materiale og månelignende sten i koncentrationer på 5, 10, 15, 25 og 50 procent KREEP.

Sammensætningen og  de månelignende sten blev efterfølgende holdt ved temperaturer på mellem 1.175 og 1.300 grader mellem 4 og 8 dage.

kreep thorium måne skæv forside bagside forskellige

Her ses thoriumkoncentrationer (et naturligt forekommende radioaktivt metal), der korresponderer med KREEP. Det er langt mere markant på Månens forside end på bagsiden. (Foto: NASA)

Resultatet var tydeligt: Den syntetiske KREEP nedsatte stenenes smeltepunkt, så månestenene smeltede mellem 2-13 gange mere sammenlignet med materiale uden KREEP.

Og det allerede inden, forskerne havde tilføjet de radioaktive grundstoffer.

Da de gjorde det, fandt forskerne ud af, at radioaktiviteten forstærkede effekten af KREEP, skriver Science Alert.

Forskerne konkluderer derfor ifølge Science Alert, at KREEP og radioaktivitet tilsammen formodentlig har bidraget til den markante, vulkanske aktivitet på Månens synlige side, hvilket har resulteret i de mørke pletter, vi ser i dag.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Nature Geoscience.  

Månens bagside forside forskellige

Satelitter tog første gang billeder af Månens bagside i 1959, men der skulle gå 60 år, før den første rumsonde i 2019 landede på den anden og ukendte side af Månen. (Foto: NASA)

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.