Månen ‘fotobomber’ Jorden og afslører sin mørke side
Månen kom for nyligt igen i vejen for satellitten DSCOVR, der tager billeder af Jorden. Det er anden gang i satellittens levetid, at Månen er kommet i vejen. Men begivenheden har givet mulighed for at se den side af Månen, som normalt er skjult.

Månen passerer Jorden foran satellitten DSCOVR, hvor 'den mørke side' af Månen er oplyst af Solen. (Video: Space.com)

Månen passerer Jorden foran satellitten DSCOVR, hvor 'den mørke side' af Månen er oplyst af Solen. (Video: Space.com)

Har du hørt om udtrykket at ‘fotobombe’ nogen?

Begrebet henviser til en slags practical joke, hvor en eller flere personer hopper ind foran motivet på andre menneskers billeder og derved ødelægger fotoet. 

Netop det har Månen gjort på et foto af Jorden. Igen.

Det er nemlig anden gang i løbet af et år, at satellitten Deep Space Climate Observatory (DSCOVR) fanger Månen på vej forbi den oplyste jordklode.

»For anden gang i DSCOVR’s levetid, har Månen bevæget sig mellem rumfartøjet og Jorden. Begivenheden blev optaget 5. juli med samme kadence og opløsning som den første ‘måne-fotobombe’ sidste år,« siger Adam Szabo, der er forsker på projektet hos NASA’s Goddard Space Flight Center i Maryland i USA, i en pressemeddelelse.

Du kan se, hvordan det så ud, i NASA’s video øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: NASA udgiver flotte billeder fra Månens bagside

Om DSCOVR

DSCOVR-projektet, som gik i gang i februar 2015, er en fælles mission mellem NASA og U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration.

Satellitten svæver 1,6 millioner kilometer over Jorden, hvor den tager billeder af den solbeskinnede del af kloden.

De daglige billeder fra rummet skal blandt andet bruges til at indsamle data om Jordens vegetation og atmosfære.

Billederne viser ‘den mørke side’ af Månen

Klokken 11:50 om aftenen amerikansk tid (EDT) begyndte Månen at komme i vejen for Jorden på sin vej over Det Indiske Ocean og Stillehavet - en rejse som stod på de næste 3,5 timer.

Ved sidste års passage, som blev fanget på kamera 16. juli 2015, krydsede Månen Stillehavet hen over Nordamerika.

Begge videoer fra DSCOVR viser den fjerne side af Månen, der ofte kaldes ‘den mørke side,’ eller 'bagsiden', da Månen altid viser samme side mod Jorden.

LÆS OGSÅ: Hvorfor vender Månen altid samme side mod Jorden?

På de nye billeder er Månen dog oplyst af Solen på den fjerne side, og de giver derfor en mulighed for at se den side af Månen, som normalt er skjult. 

DSCOVR’s kredsløb ændrer sig konstant fra at være en ellipse, til en cirkel, og så tilbage igen.

På denne tur møder den Månen cirka fire gange om året. Men ved flere af de møder er Månen på en anden del af DSCOVR's kredsløb, og derfor kan satellitten kun fange en eller to billeder af Månepassagen.

Denne gang er det dog lykkedes at fange hele passagen på film.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk