Lun champagne giver blå tåge ved åbning
Ved åbningen af en kold champagneflaske dannes en gråhvid tåge ved flaskehalsen, men tågen er blålig ved højere temperaturer. Det kan skyldes frossen kuldioxid.
Champagneåbning

Tågen fra champagneåbningen er gråhvid, når champagnen er 6 eller 12 grader, men blålig ved 20 grader (til højre). (Fotos: Equipe Effervescence, Champagne et Applications/URCA)

Tågen fra champagneåbningen er gråhvid, når champagnen er 6 eller 12 grader, men blålig ved 20 grader (til højre). (Fotos: Equipe Effervescence, Champagne et Applications/URCA)

Har man åbnet en flaske champagne, har man måske også bemærket den tåge, der dannes ved flaskehalsen, idet proppen ryger af.

Nu har fire franske forskere fra Université de Reims Champagne-Ardenne undersøgt tågen nærmere, og de har fundet ud af, at der faktisk er tale om to forskellige slags tåge – en gråhvid og en blålig. Opdagelsen er beskrevet i en videnskabelig artikel i online-tidsskriftet Scientific Reports.

Særlig når forskerne lod proppen springe på en flaske champagne med stuetemperatur, blev der dannet en flygtig, blålig tåge i flaskehalsen og lige over flaskeåbningen.

Ved lavere temperaturer var tågen hvidere, og den blev primært dannet ved flaskens åbning og i den omkringliggende luft – ikke nede i flasken.

Tåge når kulde møder varme

Dannelse af den gråhvide tåge er egentlig ikke så svær at forstå, for det fænomen kender vi fra dagligdagen.

Champagneåbning lynfotos

Champagneåbningen blev fotograferet med højhastighedskamera. Der er kun 0,4 millisekund mellem hvert billede. (Fotos: Equipe Effervescence, Champagne et Applications/URCA)

Når kold luft møder varm og fugtig luft, dannes der tåge, for vandet i luften fortættes – kondenserer – og danner små, svævende vanddråber. Der sker for eksempel for udåndingsluften en kold vinterdag.

Når champagneflasken åbnes, bliver omgivelsernes luft mødt af kold gas fra champagnen. En del af vanddampen i luften bliver til små vanddråber, så tågen opstår.

»Vi kender det også fra skyer, hvor de små vanddråber spreder lys på en måde, så skyerne ser hvide ud,« fortæller lektor Martin Niss fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

Fungerer som et køleskab

I den lukkede champagneflaske vil en gas af kuldioxid og en smule vanddamp være under højt tryk i flaskehalsen. Det er det pludselige trykfald ved åbningen af flasken, der gør gassen iskold.

»Det er jo på grund af det høje tryk, at der typisk er ståltråd til at holde proppen fast i champagneflasken. Men når proppen ryger af, så frigives gassen, så den får lov til at udvide sig. I den forbindelse bliver den koldere,« siger Martin Niss.

Temperaturen daler, når en gas udvider sig. Det er samme princip, som et køleskab fungerer efter. Når luften omkring flaskens åbning afkøles af den kolde kuldioxidgas, kondenserer den, fordi kold luft ikke kan rumme lige så meget vanddamp som varm luft. Så får man den gråhvide tåge.

Blå tåge krævede ny forklaring

Alt dette havde forskerne rimelig styr på i forvejen, men de blev overraskede over at se den blålige tåge, der blev dannet over den 20 grader varme champagne ved åbningen.

»Det er et interessant fænomen, de har observeret. Den blå tåge kræver en anden forklaring, og sådan en kommer de da også med,« siger Martin Niss.

Forskerne kom frem til, at den blålige tåge fremkom på grund af frysning af kuldioxid, og at det primært skete for lunken champagne, fordi trykket af kuldioxidgassen i flasken stiger med temperaturen. Trykket blev målt til 4,7 bar ved seks grader og 7,5 bar ved 20 grader.

Blå som himlen

Når en flaske åbnes, falder temperaturen så drastisk, at lidt af vanddampen i flaskehalsen fryser til små ispartikler. Men når den lunere champagne med det højere tryk åbnes, kan noget af kuldioxiden også fryse til is i en brøkdel af et sekund, og denne tøris kan sætte sig på de små ispartikler.

»Forskellen er, at temperaturen af gassen bliver så lav, at kuldioxid kan fryse til is. Det virker kontraintuitivt, at gassen fra den varmere flaske ender med at blive koldere. Men det skyldes, at gassen var under højere tryk fra starten,« forklarer Martin Niss.

Partiklerne af tøris spreder lyset på en anden måde end de små vanddråber, der dannes i den gråhvide tåge. Faktisk spredes lyset på omtrent samme måde, som lys bliver spredt på en klar himmel, og derfor får man kortvarigt den blå farve.

Sådan lyder forskernes forklaring i hvert fald. Herfra skal lyde en opfordring til ikke at gentage eksperimentet derhjemme – det ville være synd at åbne en lun flaske champagne, får den slags smager nu engang bedst afkølet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk