Lucy og Taungbarnet: Menneskeforfædre får nye ansigter i videnskabelige rekonstruktioner

Til venstre ses Lucy, mens Taungbarnet ses til højre. (Illustrationer: R. Campbell/G. Vinas/M. Henneberg/R. Diogo)

Til venstre ses Lucy, mens Taungbarnet ses til højre. (Illustrationer: R. Campbell/G. Vinas/M. Henneberg/R. Diogo)

Kilde: 
04 marts 2021

Et internationalt forskerhold har fremstillet en række nye, videnskabeligt funderede genskabelser af tidlige menneskearter, heriblandt ‘menneskehedens moder’, Lucy, samt Taungbarnet.

Det skriver Live Science.

Rekonstruktionerne blev bragt i en oversigtsartikel, hvor forskerne kritisk tager stilling til feltets tilstand.

Her skriver de, at rekonstruktioner hidtil »stort set ikke er blevet udfordret af videnskaben, og fremvises i museer uden særligt meget empirisk bevis til at understøtte dem.«

For at rette op på det, og for at give andre en guide at arbejde efter, satte de sig for at genskabe en række fossiler af vores uddøde forfædre, skriver Live Science.

Lucy er med sine 3,2 millioner år det ældste og mest komplette fossil af den tidlige menneskeart Australopithecus afarensis, mens Taungbarnet er et 2,8 millioner år gammelt fossil af et barn, som tilhørte menneskearten Australopithecus africanus og døde i en alder af 3 år.

Da det bløde væv i ansigtet ikke overlever særligt længe, har rekonstruktørerne kun kraniet, eller i Lucy’ tilfælde kun dele af kraniet, at arbejde efter og må derfor gætte sig frem til meget.

For Lucy valgte forskerne, at give hende en chimpanselignende hudfarve, mens Taungbarnet blev givet mere menneskelignende træk, skriver Live Science.

To forskellige rekonstruktioner af Taungbarnet med mere abelignende træk til venstre og mere menneskelignende træk til højre. Da vi kun har knogler at gå efter, må rekonstruktørerne gætte sig frem til den slags detaljer. (Illustrationer: R. Campbell/G. Vinas/M. Henneberg/R. Diogo)

Forskerne genskabte også ansigtet af neandertalerfossilet Amud, som var nemmere at lave, da neandertalere var tættere beslægtet med det moderne menneske. (Illustration: R. Campbell/G. Vinas/M. Henneberg/R. Diogo)

Som teknologien og vores viden bliver bedre, forbedres vores evne til at gætte dog, og forskerne kunne benytte computermodeller til at udregne faktorer som hudens tykkelse.

Spørgsmålet bliver i højere grad, om man baserer computermodellerne på data fra mennesker eller aber, skriver Live Science.

Forskerne håber, at sætte en ny standard for rekonstruktioner, samt at andre rekonstruktører i fremtiden vil være mere åbne omkring det, når de bruger gætværk frem for videnskabelige fakta.

Oversigtsartiklen blev offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Ecology and Evolution.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.