Livet under luppen: Her er årets 10 bedste billeder fra den mikroskopiske verden
Nerver, hjerneceller, kulstofpartikler og besynderlige dyr – se de unikke billeder fra Nikon Small World-fotokonkurrencen.
Gekko-fosters hånd under mikroskop

Årets vinderfoto, der forestiller gekko-fosterets hånd. Fotografiet giver et ekstraordinært indblik i gekkoens skjulte skønhed og kompleksitet. Her er nerverne fremhævet i en turkisblå farve, og knogler, sener, ledbånd, hud og blodceller ses i de varmere farver. (Foto: Grigorii Timin)

Årets vinderfoto, der forestiller gekko-fosterets hånd. Fotografiet giver et ekstraordinært indblik i gekkoens skjulte skønhed og kompleksitet. Her er nerverne fremhævet i en turkisblå farve, og knogler, sener, ledbånd, hud og blodceller ses i de varmere farver. (Foto: Grigorii Timin)

Nikon har netop afholdt deres årlige fotokonkurrence, Nikon Small World, der giver et særligt indblik i den del af vores verden, som det blotte øje ikke kan se.

I konkurrencen dyster forskere og fotografer fra hele kloden om at opfange mikroskopiske fænomener ved hjælp af avanceret teknologi.  

Førstepladsen i denne 48. udgave gik til Grigorii Timin fra University of Geneva, der formåede at opfange et ​​fluorescerende billede af en stor daggekko fra Madagaskar – nærmere bestemt hånden på en gekko i fosterstadiet.

Timin løb blandt andet med førstepladsen, fordi hans fotografi udviser en »mesterlig blanding af billedteknologi og kunstnerisk kreativitet«. For at opnå det helt særlige resultat har Timin nemlig flettet hundredvis af billeder sammen – en tidskrævende og udfordrende proces, der i sidste ende sikrede ham førstepladsen.

»Hvert år modtager Nikon Small World en række mikroskopiske billeder, der viser eksemplarisk videnskabelig teknik og kunstnerskab, og dette år var ingen undtagelse,« udtaler Eric Flem, kommunikationsansvarlig ved Nikon i en pressemeddelelse. 

Nedenfor har vi samlet de 10 bedste billeder fra årets konkurrence.

Mikroskopiske mælkeproducenter

Årets andenplads gik til dette billede af brystvæv, der viser kontraktile myoepitelceller – der hjælper med at presse mælk ud – viklet rundt om de små ballon-lignende mælkekirtler kaldet alveoler.

Brystvæv under mikroskop

Foto: Dr. Caleb Dawson

Blodkar i en musetarm

Det ligner måske en koral eller noget fra en sci-fi-film, men billedet, der modtog tredjepladsen, viser i virkeligheden blodkar-netværk i tarmen på en voksen mus.

Musetarm set i mikroskop

Foto: Satu Paavonsalo og Dr. Sinem Karaman

Lille Peter Edderkop


Fjerdepladsen gik til Dr. Andrew Posselt fra University of California, der har fanget dette betagende billede af en langlemmet mejeredderkop. 

En mejeredderkop helt tæt på - Pholcus phalangioides

Foto: Dr. Andrew Posselt

De levende svampe

Femtepladsen gik til dette fotografi af såkaldte svampedyr – en form for levende svamp, der hverken kan kategoriseres som svamp eller dyr.

Et svampedyr under mikroskop - Lamproderma

Foto: Alison Pollack

I stearinlysets skær 

Danmark kan ikke bryste sig af en placering på dette års top 10-liste, men til gengæld fik en fotograf fra vores naboland, Tyskland, tildelt sjettepladsen for sit billede af ubrændte kulstofpartikler, der bliver frigivet, når stearins kulbrintekæde nedbrydes. 

Stearinlys set gennem mikroskop

Foto: Ole Bielfeldt

De farverige små grå

Nu skal vi zoome endnu længere ind – helt ind i menneskehjernen. Dr. Jianqun Gao og professor Glenda Halliday formåede nemlig at opfange dette fantastiske foto af neuroner, og for dette fik de tildelt syvendepladsen. 

Neuroner farvelagt

Foto: Dr. Jianqun Gao og professor Glenda Halliday

En gammel kending 

Vi bliver i den farverige afdeling. Ottendepladsen gik til dette smukke billede af den yderste spids af en rødalge – en gruppe planter, der hører til verdens ældste.

Rødalge set gennem mikroskop

Foto: Dr. Nathanaël Prunet

Videnskab eller kunst?

Ved første øjekast ligner det måske et abstrakt maleri, men fotografiet, der opnåede niendepladsen, forestiller en flydende blanding af krystaller. 

Flydende krystaller

Foto: Dr. Marek Sutkowski

Den sultne sandspringer 

Sidst – men ikke mindst – går tiendepladsen til dette fængende fotografi, der viser en sandspringer-bille, som har fanget sig en flue. Velbekomme!

sandspringer fanger flue

Foto: Murat Öztürk

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk