Lavagrotter på Hawaii indeholder tusindvis af ukendte bakteriearter
Lavagrotter på Hawaii indeholder tusindvis af ukendte bakteriearter

Tykke mikrobielle måtter hænger i de vulkanske grotter på Hawaii. (Billede: Jimmy Saw) 

Tykke mikrobielle måtter hænger i de vulkanske grotter på Hawaii. (Billede: Jimmy Saw) 

Kilde: 
25 juli 2022

Vulkanske habitater på Hawaii er rige på bakteriediversitet, herunder mange endnu uopdagede arter, viser et nyt studie

Disse lavahuler og geotermiske åbninger ligner det, der engang kunne have eksisteret på Mars, og de bakteriesamfund, der lever side om side, giver fingerpeg om, hvordan liv kan have eksisteret på Den Røde Planet og den tidlige jord, skriver Phys.org

Studiet fandt blandt andet ud af, at en bakteriegruppe, kaldet chloroflexi, er forbundet med mange andre arter og spiller vigtige økologiske roller i bakteriemiljøerne. 

Lavagrotter på Hawaii indeholder tusindvis af ukendte bakteriearter

Grønne og lilla bakterielag er almindelige på geotermisk aktive steder på Hawaii. (Billede: Stuart Donachie)

Dertil fandt forskerholdet ud af, at selvom bakteriediversiteten forventeligt var lavere under de hårdeste forhold - de geotermiske steder - så var teamet overrasket over at se, at interaktionerne blandt bakteriearterne ved disse steder var mere komplekse.

Dette leder ifølge forskerne til spørgsmålet, om ekstreme miljøer skaber mere interaktive mikrobielle samfund - og hvis ja, hvad er det så ved ekstreme miljøer, der er med til at skabe dette?

Lavagrotter på Hawaii indeholder tusindvis af ukendte bakteriearter

En passage fyldt med rødder. (Billede: Kenneth Ingham)

»Studiet illustrerer, hvor vigtigt det er at studere mikrober i samkultur i stedet for at dyrke dem alene,« siger en af forskerne bag studiet ifølge Phys.org. 

»I den naturlige verden vokser mikrober ikke isoleret. I stedet vokser, lever og interagerer de med mange andre mikroorganismer i et hav af kemiske signaler fra de andre mikrober. Dette kan ændre deres gener og påvirke, hvad deres roller er i bakteriemiljøerne.«

jg
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.