Larver er slagsbrødre, før de bliver sommerfugle, viser forskning
monark larver aggressive

Monark-larverne har en stor appetit og kan fortære et helt blad på under fem minutter. (Foto: Shutterstock)

Monark-larverne har en stor appetit og kan fortære et helt blad på under fem minutter. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
20 november 2020

Man skal ikke lade sig bedrage af deres prangende ydre: monarksommerfugles (Danaus plexippus) larver er nogle aggressive djævle.

Det konkluderer nogle forskere fra Florida, der havde sat sig for at forske i larverne, ifølge mediet The Independent.

Silkeplanten er larvernes yndlingsspise, men når der ikke er nok til alle, begynder de at slås om maden.

Larverne tyr til hovedstød, som de bruger til at skubbe andre larver af vejen.

Især tiden op til metamorfosen, hvor larverne bliver til pupper, bliver de mere og mere aggressive. 

Føden, de spiser i den periode, skal formentlig holde dem kørende gennem hele puppestadiet, indtil de bliver til sommerfugle.     

Forskningen blev lavet i en have med silkeplanter, hvor forskellige grupper af monark-larver havde adgang til forskellige mængder føde.

Følgeligt blev der oftere delt ud af hovedstødene i de grupper, der ikke havde så meget mad.

Monark sommerfugl larver agressive

Monark-sommerfuglen er hjemmehørende i USA og Mexico og ses meget sjældent i Danmark. Monarkens årlige lange vandring er et af naturens største mysterier og mirakler - det kan du læse mere om i artiklen Sommerfugle flyver 3.500 kilometer efter kompas. (Foto: Shutterstock)

Men forskningen har ikke blot til formål at studere larvernes kampvaner. 

Monark-larverne er store og letgenkendelige og kan bruges til at vurdere helbredet af bestøver-bestanden i et økosystem.

Bestøvere er insekter som bier - eller sommerfugle - der overfører pollen mellem planter.

Hvis bestanden af monarker falder, er det som regel også tilfældet for resten af bestøverne.

Forskerne håber også at lære mere om, hvilke mekanismer i larvernes hjerner der er i spil, når de reagerer aggressivt på et problem som begrænsede ressourcer.

De har tidligere lavet lignende forskning på døgnfluer og vil formentlig bevæge sig videre til mere komplekse organismer i fremtiden.

Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet iScience.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.