For omkring en milliard år siden kolliderede to klynger af galakser i et kolossalt sammenstød.

Sammenstødet førte til skabelsen af et abnormt antal af chokbølger gennem rummet, der fortsat kan spores den dag i dag.

Det viser et nyt studie ifølge ScienceAlert.

Chokbølgerne kan i dag ses via radiobølger, der er så store, at de spreder sig intet mindre end 6,5 millioner lysår tværs gennem rummet.

Til sammenligning er Mælkevejen omkring 100.000 lysår i diameter.

Det er et hold af astronomer i Sydafrika, der har udarbejdet det hidtil mest detaljerede studie af radiobølge-strukturerne ved hjælp af MeerKAT-teleskopet.

»Disse strukturer er fulde af overraskelser og langt mere komplekse, end vi hidtil har troet,« siger Francesco de Gasperin, der er astronom ved Hamborg Universitet og ved det Nationale Institut for Astrofysik i Italien, i en pressmeddelelse og fortsætter:

»Chokbølgerne virker som gigantiske partikelacceleratorer, hvor elektroner accelererer med en fart, der næsten svarer til lysets hastighed. Når disse elektroner krydser et magnetfelt, udsender de radiobølger, som vi kan se.«

Galakseklynger er de største strukturer i universet, der hænger sammen ved hjælp af tyngdekraften.

De kan være gigantiske og indeholde flere hundrede individuelle galakser, som efterhånden kan støde sammen og danne endnu større klynger.

Den omtalte galakseklynge, som forskerne har undersøgt, kaldes for Abell 3667, og den er stadig ved at blive dannet.

Ifølge ScienceAlert indeholder Abell 3667 mindst 550 forskellige galakser, og chockbølgerne, der strømmer igennem klyngen, bevæger sig med en hastighed på omkring 1.500 kilometer i sekundet.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.