Kviksølv - Det farlige, flydende metal
Grundstof nummer 80 med symbolet Hg, er et flydende metal, som gennem tiden har været brugt til alt fra termometre, tænder, hatte og tilmed evigt liv.

Kviksølv er et af de få metaller, som med sit smeltepunkt ved -38,87 °C er flydende ved stuetemperatur. 

I Danmark er det faktisk det eneste flydende metal ved stuetemperatur, da vores stuer ikke er helt så varme, som længere sydpå (se faktaboks).

Kviksølv har en høj massefylde, og det har traditionelt været brugt i blandt andet termometre og barometre, der har udnyttet kviksølvets udvidelse ved udsættelse for varme.

Rubidium smelter ved 39,89°C

Rubidium (grundstof 37) har et smeltepunkt ved 39,89°C

Kilde: Den Store Danske

Kviksølv har også tidligere været brugt til fyldninger i tænderne og ved fremstilling af hatte - hvilket ikke var så heldigt.

»Kviksølv er meget giftigt, og man plejede at bruge det, når man lavede hatte her i Storbritannien, Jeg er ikke helt sikker på hvordan, men det er her, udtrykket ‘mad as a hatter’ (skør som en hattemager, red.) stammer fra, fordi de, der lavede hatte, indåndede dampe fra kviksølv, og det gjorde, at de udviste tegn på vanvid,« fortæller professor Martyn Poliakoff fra University of Nottingham, i videoen øverst i artiklen, hvor du kan høre mere om det flydende metal.

Japanske fiskere blev forgiftet med kviksølv

Kviksølv er meget giftigt for mennesker, og udsættes man for forgiftning, kan man få problemer med at høre, se, tale og styre sine bevægelser.

I Japan i 1950‘erne kom der kviksølv fra de omkringliggende fabrikker i havet ved Minamata i det sydlige Japan. 

På bunden lavede organismer kviksølvet om til et blandet element, som kunne optages af fisk og skaldyr.

Det betød, at fiskerne og beboerne i området spiste fiskene og fik store doser af kviksølv i hjernen.

»Flere tusinde mennesker blev meget syge, og flere af dem døde,« fortæller Martyn Poliakoff i videoen.

I dag er sygdommen Minamata-syndrom, som forårsages af kviksølvforgiftning, opkaldt efter ulykken.

Mange har kviksølv i tænderne

Kviksølv har nemt ved at forme legeringer, når man blander det med andre metaller.

Det har tidligere været brugt af tandlæger til at lave fyldninger, da det blandet med sølv danner et sølvamalgam, som er blødt, når det dannes.

Men når det bliver sat ned i tanden, så hærder det, og hvis alt går godt, så falder det ikke ud.

I dag bruger man dog ikke længere kviksølv i fyldninger, efter man er blevet opmærksom på de giftige dampe, metallet danner.

kviksølv forgiftning Kejser qin shi huangdi terracotta warriors

Her ses et udsnit af de hidtil udgravede tusindvis af terrakottasoldater i naturlig størrelse, som vogter over kejser Qin Shi Huangdis grav. Kejseren døde formentlig af kviksølvforgiftning. (Foto: Shutterstuck)

Kinesisk kejser brugte kviksølv til at 'få evigt liv'

200 år før vor tidsregning vidste man til gengæld ikke meget om kviksølvets skadelige egenskaber.

Tværtimod, var der alkymister, som mente, at kviksølv kunne give evigt liv. 

En af dem, der var lun på idéen om evigt liv, var kejseren Qin Shi Huang - blandt andet kendt som den første kejser af et samlet Kina, og for hans grav, der indeholder tusindvis af lerkrigere (terracotta warriors, red.), som skulle forsvare kejseren i efterlivet.

Der menes at være over 8.000 krigere i alt i graven, men indtil videre har arkæologerne ‘kun’ fundet 2.000.

De kan nemlig ikke komme til at udgrave hele området med nuværende teknikker af frygt for at ødelægge hele graven.

Gamle tekster fortæller dog, at kejseren har fået lavet et komplet palads under jorden, og at der rundt om er en voldgrav med kviksølv.

»Det er temmeligt ironisk. Det er nok sådan, han døde, ved at indtage kviksølv. Han tog alle mulige kviksølvpiller, fordi han ville leve for evigt, og det endte med at slå ham ihjel som 39-årig,« siger akæolog og kurator Kristin Romey i en artikel i Livescience.

Videnskab.dk's julekalender - tryk på en julekugle

Fra alle os til alle jer klimanisser: Her er årets grønneste julekalender. Giv julekuglerne et dask for at åbne dagens låge. Du kan følge julekalenderen i Facebook-gruppen RED VERDEN.

Tryk på kuglerne for at åbne lågerne. Når du har åbnet en låge, kan du læse teksten ved at scrolle med musen eller swipe på mobilen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.