Kviksølv - Det farlige, flydende metal
Grundstof nummer 80 med symbolet Hg, er et flydende metal, som gennem tiden har været brugt til alt fra termometre, tænder, hatte og tilmed evigt liv.

I denne lille video kan du høre om kviksølvs mange egenskaber. (Video: Nottingham University)

I denne lille video kan du høre om kviksølvs mange egenskaber. (Video: Nottingham University)

Kviksølv er et af de få metaller, som med sit smeltepunkt ved -38,87 °C er flydende ved stuetemperatur. 

I Danmark er det faktisk det eneste flydende metal ved stuetemperatur, da vores stuer ikke er helt så varme, som længere sydpå (se faktaboks).

Kviksølv har en høj massefylde, og det har traditionelt været brugt i blandt andet termometre og barometre, der har udnyttet kviksølvets udvidelse ved udsættelse for varme.

Rubidium smelter ved 39,89°C

Rubidium (grundstof 37) har et smeltepunkt ved 39,89°C

Kilde: Den Store Danske

Kviksølv har også tidligere været brugt til fyldninger i tænderne og ved fremstilling af hatte - hvilket ikke var så heldigt.

»Kviksølv er meget giftigt, og man plejede at bruge det, når man lavede hatte her i Storbritannien, Jeg er ikke helt sikker på hvordan, men det er her, udtrykket ‘mad as a hatter’ (skør som en hattemager, red.) stammer fra, fordi de, der lavede hatte, indåndede dampe fra kviksølv, og det gjorde, at de udviste tegn på vanvid,« fortæller professor Martyn Poliakoff fra University of Nottingham, i videoen øverst i artiklen, hvor du kan høre mere om det flydende metal.

Japanske fiskere blev forgiftet med kviksølv

Kviksølv er meget giftigt for mennesker, og udsættes man for forgiftning, kan man få problemer med at høre, se, tale og styre sine bevægelser.

I Japan i 1950‘erne kom der kviksølv fra de omkringliggende fabrikker i havet ved Minamata i det sydlige Japan. 

På bunden lavede organismer kviksølvet om til et blandet element, som kunne optages af fisk og skaldyr.

Det betød, at fiskerne og beboerne i området spiste fiskene og fik store doser af kviksølv i hjernen.

»Flere tusinde mennesker blev meget syge, og flere af dem døde,« fortæller Martyn Poliakoff i videoen.

I dag er sygdommen Minamata-syndrom, som forårsages af kviksølvforgiftning, opkaldt efter ulykken.

Mange har kviksølv i tænderne

Kviksølv har nemt ved at forme legeringer, når man blander det med andre metaller.

Det har tidligere været brugt af tandlæger til at lave fyldninger, da det blandet med sølv danner et sølvamalgam, som er blødt, når det dannes.

Men når det bliver sat ned i tanden, så hærder det, og hvis alt går godt, så falder det ikke ud.

I dag bruger man dog ikke længere kviksølv i fyldninger, efter man er blevet opmærksom på de giftige dampe, metallet danner.

kviksølv forgiftning Kejser qin shi huangdi terracotta warriors

Her ses et udsnit af de hidtil udgravede tusindvis af terrakottasoldater i naturlig størrelse, som vogter over kejser Qin Shi Huangdis grav. Kejseren døde formentlig af kviksølvforgiftning. (Foto: Shutterstuck)

Kinesisk kejser brugte kviksølv til at 'få evigt liv'

200 år før vor tidsregning vidste man til gengæld ikke meget om kviksølvets skadelige egenskaber.

Tværtimod, var der alkymister, som mente, at kviksølv kunne give evigt liv. 

En af dem, der var lun på idéen om evigt liv, var kejseren Qin Shi Huang - blandt andet kendt som den første kejser af et samlet Kina, og for hans grav, der indeholder tusindvis af lerkrigere (terracotta warriors, red.), som skulle forsvare kejseren i efterlivet.

Der menes at være over 8.000 krigere i alt i graven, men indtil videre har arkæologerne ‘kun’ fundet 2.000.

De kan nemlig ikke komme til at udgrave hele området med nuværende teknikker af frygt for at ødelægge hele graven.

Gamle tekster fortæller dog, at kejseren har fået lavet et komplet palads under jorden, og at der rundt om er en voldgrav med kviksølv.

»Det er temmeligt ironisk. Det er nok sådan, han døde, ved at indtage kviksølv. Han tog alle mulige kviksølvpiller, fordi han ville leve for evigt, og det endte med at slå ham ihjel som 39-årig,« siger akæolog og kurator Kristin Romey i en artikel i Livescience.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk