Nogle kvantefysikere får gråt hår og uforståelige ord i munden, hvis de bliver bedt om at forklare, hvad deres forskning går ud på.

Kvantefysiker Jacob Sherson går helt anderledes til værks.  Han har valgt at invitere dig, mig og alle andre almindelige mennesker til at hjælpe sig med sine kvantefysiske eksperimenter.

Mandag 24. april får han tildelt Forskningskommunikationsprisen 2017 for sin særlige indsats for at nå ud til den brede offentlighed med den komplicerede fysik.

»Nogle af mine kolleger har af og til rystet på hovedet af mig og ikke forstået, hvorfor jeg bruger tid på formidling frem for at bruge tiden på det, de kalder for ’rigtig forskning’. Derfor ser jeg prisen som et dejligt skulderklap til den formidling, jeg har lagt mange kræfter i at forfølge igennem mit forskerliv,« siger en glad Jacob Sherson, som er lektor og leder af Centre for Community Driven Research (CODER) på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Sådan bygger man en kvantecomputer

Alle kan hjælpe kvantefysikere

Jacob Sherson og hans kolleger har igennem en årrække arbejdet på at udvikle computerspil, der gør det muligt for helt almindelige mennesker at hjælpe forskerne med at blive klogere på kvantefysikken.

Mere end 200.000 mennesker verden over har indtil videre deltaget i et spil, hvor man skal flytte rundt på atomer på den bedst mulige måde.

Ideen er, at spillet skal være sjovt for brugerne, men samtidig genererer computerspillet data og viden, som forskerne kan bruge i jagten på deres ultimative mål: At få udviklet en supercomputer med kæmpestor regnekraft – kendt som kvantecomputeren. (Læs mere om spillet i artiklen Computerspil tæmmer atomernes verden)

 »Ved at invitere folk helt ind i selve eksperimentet bliver gabet mellem borgerne og videnskaben mindre, og Shersons forskning beriges,« udtaler uddannelses- og forskningsminister Søren Pind i forbindelse med uddelingen af Forskningskommunikationsprisen.

Vil bekæmpe misinformation

En motivation for at formidle sin forskning er netop, at Jacob Sherson ønsker at bekæmpe opfattelsen af, at forskning og kvantefysik kun er interessant for folk af den rette akademiske støbning.

»Jeg ønsker at skabe en bevidsthed om, at forskning ikke er noget mystisk, som kun de få indviede kan forstå. Jeg vil gerne være med til at skabe en diskussion og entusiasme om, hvad forskning og viden er,« siger Jacob Sherson og tilføjer:

»Alt i verden er ikke nødvendigvis relativt, og to sider af samme sag er ikke altid lige gode. Det er min egen lille kamp mod ’fake news’ og den postfaktuelle bølge at prøve at fortælle om vores forskning.«

LÆS OGSÅ: Vær med til at bygge en dansk kvantecomputer

»Kvantefysikken er virkelig mystisk«

At forklare, hvad kvantefysikken går ud på, kan ellers være lidt af en udfordring. Kvantefysikken – også kaldet kvantemekanikken - er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med atomer og andre af verdens mindste bestanddele.

I atomernes mikroskopiske verden opfører tingene sig ikke sådan, som vi kender det fra vores dagligdag – en atom kan for eksempel være to steder på samme tid.

»Kvantefysikken er virkelig mystisk, og det gør den ikke mindre mystisk, at jeg holder 100 foredrag, hvor jeg fortæller, at atomer kan være to steder på samme tid. Men jeg prøver at bede folk om at acceptere det og undre sig over det i stedet for at lade sig afskrække og bare sige, at det er for svært at forstå,« siger Jacob Sherson.

LÆS OGSÅ: Fysikere skyder genvej til kvantecomputeren

Kvantefysik er som et computerspil

Sherson sammenligner kvantemekanikken med et computerspil, hvor de fysiske rammer slet ikke svarer til det, vi kender, fra vores egen hverdag. Måske kan vi i computerspillet flyve, gå gennem ild eller hoppe 100 gange vores egen højde, men hvis bare vi accepterer disse givne spilleregler, kan vi sagtens navigere i computerspillets verden.

Det samme gør sig gældende i kvantemekanikkens verden, forklarer Jacob Sherson:

»Vi forskere forstår heller ikke kvantefysikken. Men det betyder ikke, at vi ikke kan arbejde med den og skabe spændende teknologier ud fra vores viden om kvantefysikken. Hele internettet er for eksempel bygget op på den kommunikation, som kvantemekanikken har givet os,« forklarer Jacob Sherson.

LÆS OGSÅ: Nobelpristager: Måske får vi aldrig en kvantecomputer

Har skabt overskrifter i USA

Shersons formidling har ikke kun vakt genlyd i Danmark. Da han i 2016 publicerede et studie om sit kvante-computerspil, skabte det overskrifter i en række internationale aviser såsom Los Angeles Times og Daily Mail (og selvfølgelig også her på Videnskab.dk).

Studiet viste, at mennesker er bedre end computere, når det gælder om at finde ud af, hvordan man hurtigst kan flytte rundt på atomer. Med andre ord slog menneskets intelligens og intuition altså den kunstige intelligens i Shersons computerspil.

»Når man sætter mennesket op mod computeren, hører vi tit om, at mennesket bliver slået i spil som skak og go. Så jeg tror, det var opmuntrende eller i hvert fald manede til eftertænksomhed, at den kunstige intelligens ikke altid er bedst,« siger Jacob Sherson.

Pind: Vi skal hylde klogskaben

Jacob Sherson får sammen med Forskningskommunikationsprisen 2017 tildelt 100.000 kr. Prisen bliver uddelt af Uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af en indstilling fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation.

»Vi skal hylde klogskaben. Sherson er et pragteksemplar på en forsker, der på en og samme tid går sine egne veje, bryder med etableret lærdom og inddrager borgere i sin forskning,« udtaler forskningsminister Søren Pind.

Jacob Sherson fik i 2011 også hædrende omtale i forbindelse med uddelingen af Årets Danske Forskningsresultat. Æren fik han for at have udviklet en superpincet, som kan gribe fat på ét enkelt atom.

Mandag får han overrakt Forskningskommunikationsprisen 2017 af H.K.H. Kronprinsessen ved åbningen af Forskningens Døgn på Experimentarium i København.

Sidste år var det angstforsker Barbara Hoff Esbjørn, der modtog prisen, og tidligere har også forskere som Lars Østergaard, Eske Willerslev, Maja Horst og hjerneforsker Albert Gjedde modtaget prisen.