Kunne dinosaurerne have levet i dag, hvis asteroiden ikke havde ramt?
Det er der god sandsynlighed for, at de ville, men mennesket ville omvendt ikke være her, lyder det fra forskere.

Hør, hvorfor 9-årige Emma, der i sin fritid er miniforsker i Videnskabsklubben, spekulerer over, om dinosaurerne kunne have levet i dag. (Video: Videnskabsklubben)

Hør, hvorfor 9-årige Emma, der i sin fritid er miniforsker i Videnskabsklubben, spekulerer over, om dinosaurerne kunne have levet i dag. (Video: Videnskabsklubben)

For mere end 65 millioner år siden smadrede en 10 kilometer bred asteroide ned på Jorden, skabte tsunamier på højde med skyskrabere, satte ild i atmosfæren og ændrede livet på kloden for altid. 

Hårdest gik det ud over datidens mægtige herskere, de store dinosaurer, der havde levet på Jorden i mere end 165 millioner år. 

I årevis har det således været en bredt anerkendt teori, at alt imens mange mindre dyr og planter, bl.a. en del små pattedyr, fugle og insekter, overlevede, endte asteroidenedslaget og den efterfølgende periode med at sende de store dinosaurer i graven for altid. 

Men hvad nu, hvis det aldrig var sket?

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Den tanke har Emma, der går i 4. klasse, haft, og derfor har hun sendt et spørgsmål ind til Spørg Videnskaben: 

»Hvordan ville verden se ud, hvis meteoritten, der udslettede dinosaurerne, aldrig var kommet?« lyder spørgsmålet. 

Kvalificeret spekulation 

For at finde svar på spørgsmålet ringer vi først til palæontolog og associate professor ved University of Bristol Jakob Vinther. 

Som palæontolog har han blandt andet forsket i dyrenes oprindelse, og hvordan man kan studere farver på dinosaurer ved at kigge på pigmentet i deres hud. 

Hele idéen med at gøre sig tanker om, hvordan verden så kunne have set ud, hvis asteroiden aldrig havde slået ned, er en sjov tanke i sig selv, lyder det fra Jakob Vinther. 

Der er rent faktisk en helt gren inden for videnskaben, der blandt andet går under betegnelsen 'spekulativ biologi', hvor det netop går ud på at gøre sig tanker om, hvordan en mulig evolutionær udvikling i den ene eller anden retning ville se ud.

Der findes eksempelvis en bog fra 1981 med navnet ‘After Man’ (Fremtidens dyreliv efter mennesket) skrevet af den skotske palæontolog Dougal Dixon. Her forsøger han at beskrive og tegne, hvordan verden mon ville se ud, den dag menneskene uddør, og andre dyr begynder at ‘overtage’ verden. 

»Der er for eksempel en svømme-abe, en eller anden slags flodhest, der er begyndt at blive til en søko, eller en flagermus, der er blevet jordlevende,« forklarer Jakob Vinther. 

Videoen nedenfor giver et indblik i bogen 'After Man' og 'spekulativ zoologi':

(Video: Curious Archive, youtube)

Når man udfører denne form for ‘spekulation’, betyder det ikke, at det giver forskerne lov til at gætte løs til højre og venstre og »finde på alt muligt«. 

»Man kan sige, at vi ved ikke rigtigt, hvad der ville ske, men vi kan jo godt gøre os nogle kvalificerede tanker om det,« siger Jakob Vinther og fortsætter:

»I begyndelsen af den her bog er der for eksempel nogle lange forklaringer med forskellige principper om, hvordan evolution foregår. Så baseret på, hvad vi ved om alle de her ting, kan man gøre sig nogle kvalificerede bud på, hvordan verden så ville se ud.« 

Hvad så, hvis de var her i dag? 

Det er samme »kvalificerede spekulation« vi må arbejde med, når vi skal se på, hvordan verden kunne have set ud i dag, hvis ikke den var blevet ramt af asteroiden for 65 millioner år siden. 

Når Jakob Vinther leger med tanken, kan han sagtens forestille sig, at var det ikke for asteroidenedslaget, ville Jorden stadig være befolket med enorme kød- og planteædende dinosaurer den dag i dag. 

Kigger man på perioden fra dinosaurerne og frem til i dag, har der nemlig ikke været andre hændelser i form af meteornedslag, klimaforandringer eller andet, der på samme måde kunne have forårsaget en alvorlig masseuddøen af de store dinosaurer.

dinosaurer

Dinosaurene blev udryddet af en stor asteroide - men hvad nu, hvis det aldrig var sket? (Foto: Shutterstock)

Det nærmeste, vi kunne komme på en sådan hændelse, er istiden for ganske nylig, hvor dyregrupper, såsom kæmpe-pattedyr, uddøde. 

Her har forskere dog peget på, at deres uddøen til dels skyldes, at de blev jaget af mennesker, og at der altså ikke var tale om en naturhændelse på den måde. 

»Vi har ikke rigtigt et godt bud på en sådan hændelse, der kunne have udryddet dem. Så jeg vil mene, at de store dinosaurer stadigvæk ville være fortsat med at eksistere og udvikles den dag i dag,« siger Jakob Vinther. 

Var de allerede på vej væk?

Forskere har tidligere forsøgt at undersøge, hvorvidt dinosaurerne som gruppe allerede var på vej til at blive væltet af tronen. At de på den måde alligevel ville være forsvundet hen ad vejen, uanset om en asteroide var slået ned eller ej. 

En forklaring skulle være, at pattedyrene var godt i gang med at udkonkurrere dinosaurerne, og at asteroidenedslaget i den forstand var det sidste dødsstød.  

dinosaurer

Der er efterhånden enighed om, at det var meteoren, der endte med at tage livet af dinosaurene. (Foto: Shutterstock)

Her peger studier på, at mængden af jordlag, hvor man kan finde fossiler af dinosaurer, er nedadgående i perioden op til dinosaurernes uddøen. Og det ser nogle palæontologer altså som et bevis for, at dinosaurerne blev færre og færre.  

»Men her er der studier, der har påvist, at denne tilsyneladende nedgang har noget at gøre med, at vi ikke har adgang til nær så mange fossiler fra dengang,« forklarer Jakob Vinther. 

Det er sådan, at forskere kun har et »lille vindue tilbage til fortiden«, når de graver efter fossiler. Men netop fordi vinduet er lille, betyder det ikke altid, at det giver det fulde billede af fortiden. 

»Tyrannosaurus rex finder vi for eksempel kun i Nordamerika og i Mongoliet, og det er stort set det. Men der har jo også været tyrannosaurer andre steder, det er bare, fordi vi ikke har de rigtige jordlag fra den rigtige tidsperiode og med den rigtige bevaringsmåde,« siger Jakob Vinther.

Derfor er det formentligt et spørgsmål om, at vi har færre geologiske jordlag fra den periode, som er tættere på uddøen end det, der er lige før. På den måde ser det ud, som om der er færre fossiler og mindre diversitet i den periode op til nedslaget. 

»Så at de måske allerede var på vej til at uddø, det ved jeg ikke helt. Jeg synes ikke, den lugter rigtig med den evidens, vi har,« vurderer Jakob Vinther. 

Ingen langtidsskade på klimaet 

Marit-Solveig Seidenkrantz er professor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet,. Hun ved noget om, hvordan fortidens klima så ud, både før og efter at asteroiden slog ned. 

Derudover forsker hun i dyrefossiler, globale klimaændringer, istidsaflejringer og nutidens klima. 

Hun fortæller, at der i perioden op til asteroidenedslaget var en kraftig vulkanisme. Og forskere har tidligere peget på, at CO2 herfra kan have varmet atmosfæren så meget op, at det truede dinosaurerne på livet.

Dinosaurernes død 

Den mest fremtrædende teori for dinosaurernes uddøden lyder, at et 10 kilometer bred asteroide slog ned for 65,5 mio. år siden. Et mindretal hælder mere til, at det var en komet, der ramte Jorden.

I 1991 blev der fundet et 200 kilometer bredt krater på Yucatan halvøen i Mexico, hvor asteroiden menes at være slået ned. 

En anden teori lyder, at også enorme vulkanudrud var med til at udrydde dinosaurene. 

»Men det tyder ikke på, at der er noget, der kunne have taget livet af dem som sådan,« siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

Klimaet er sidenhen blevet betydeligt koldere, og da dinosaurerne var vant til at færdes i varme temperaturer, kan også det have spillet en rolle, hvis de skulle klare sig frem til i dag. 

»Så de skulle enten holde sig til varme områder eller ændre deres levevilkår. Men det kunne de jo sagtens have gjort. Så også det kan man sagtens forestille sig, at de ville have overlevet,« siger hun. 

Studier har tidligere fundet evidens for, at dinosaurer evnede at tilpasse sig til at leve i køligere egne. Det skete blandt andet i kridttiden, hvor de menes at have trivedes i polarområder. 

Når det kommer til Jordens klima, er det ikke sådan, at asteroidenedslaget fik så stor betydning på lang sigt, at det kan ses den dag i dag, indskyder Marit-Solveig Seidenkrantz.  

Jordens klima havde med andre ord set ud, som det gør i dag, selv hvis en stor asteroide ikke var styrtet ned for 65 mio. år siden.

Hvordan ville de have set ud? 

Vi holder os til tanken om, at asteroiden susede fredeligt forbi Jorden for 65 millioner år siden, og hverken pattedyr, vulkanudbrud, eller andre naturkatastrofer har formået at bokse dinosaurerne af tronen sidenhen. 

Men hvordan ville de så se ud? For som vi kender det med stort set al liv på Jorden, forandrer og udvikler det sig over tid. Det er det, vi kalder for evolution. 

Jakob Vinther forklarer, at dinosaurerne allerede havde forandret sig betydeligt i de godt 165 millioner år, de levede på Jorden. 

flyveøgle

Flyverøglerne menes også at være uddøde med meteornedslaget. En af de største, Quetzalcoatlus, menes at have haft et vingevang på 11 til 12 meter. (Illustration: Shutterstock)

»På det tidspunkt havde nogle af dinosaurerne udviklet sig til fugle, andre var store dinosaurer med små arme, og så var der nogle mindre rovdinosaurer med bedre arme. Og der var muligvis en dinosaur, som var begyndt at leve i vandet,« siger han. 

Så i den forstand kunne der være sket en masse evolution, hvis de havde haft yderligere 65 millioner år til at udvikle sig i - eller hvad? 

Ikke nødvendigvis, lyder det fra Jakob Vinther. 

Han forestiller sig nærmere, at dinosaurerne for 65 millioner år siden allerede havde udviklet sig så meget, at der ikke var mere udvikling at komme efter. 

»De var mættede, og på den måde havde de udnyttet deres potentiale og ville ligne sig selv meget i dag. Det kan godt være, at de havde udviklet sig til at leve mere i vand, ligesom hvalerne har gjort det. Men så skulle det være, fordi de kunne udfylde en rolle i havet, som andre dyr ikke kunne.«

Kigger vi derimod på de store flyveøgler, som asteroidenedslaget også tog livet af, kunne man godt forestille sig, at de var blevet endnu større med tiden. 

»I slutningen af kridttiden var flyveøglerne kæmpestore, altså større end en Cessna-flyver og med et vingefang på 14 meter, og de blev bare større og større i perioden op til nedslaget. Så gad vide, hvad de ikke kunne være blevet til,« siger Jakob Vinther. 

Ingen mennesker? 

Men betyder det så, at mennesker, kæmpeøgler og de store dinosaurer ville leve side om side, lidt ligesom man ser det i Jurassic Park-filmene? 

Mennesket ville »formentligt« slet ikke have eksisteret, lyder det fra Jakob Vinther. 

Asteroidenedslaget og dinosaurernes uddøen banede nemlig vejen for pattedyrenes storhedstid, der for alvor tog fart i den periode. For når man fjerner de dyregrupper, som udfylder vigtige nicher, såsom de store rovdyr og planteædere, er der mulighed for, at nye dyregrupper kan komme frem og udvikle sig til at indtage disse roller.  

jurassic park

En tur i parken for at se på dinosaurer? Nok ikke, lyder det fra forskerne. (Foto: Shutterstock)

»Pattedyrene ikke ville have fået plads til at udvikle sig og til sidst blive til mennesker. Der havde simpelthen ikke været plads til den evolution, hvis ikke dinosaurerne var uddøde,« siger han. 

»Så vi kan takke meteoren for, at vi her i dag.« 

Marit-Solveig tilføjer, hvordan man i tiden efter nedslaget kan se en »eksplosion i antallet af pattedyr«:

»Hvorvidt mennesker kunne være udviklet til det, vi er i dag, er en filosofisk diskussion, men dinosaurernes uddøen satte i hvert nogle andre præmisser,« siger hun og tilføjer:

»Så det er generelt accepteret i videnskaben, at dinosaurernes forsvundet har faciliteret, at pattedyr kunne udvikle sig, og flere kom til, og vi derfor også er kommet til i sidste ende«. 

Tak til Emma 

Spørg Videnskaben siger mange tak til Emma for spørgsmålet. 

Hvis du selv går og rumler med noget, så send en e-mail til sv@videnskab.dk. Hvis dit spørgsmål bliver taget op, vinder du også en vaskeægte Videnskab.dk-T-shirt.

I mellemtiden kan du også dykke ned i magmakammeret af tidligere Spørg Videnskaben-artikler og blandt andet søge svar på spørgsmålene:

Hvad er Videnskabsklubben?

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til børn i 4.-6. klasse, som har lyst til at gå til videnskab, ligesom man kan gå til fodbold eller spejder.

I Videnskabsklubben er børnene miniforskere, der undersøger verden ved hjælp af videnskabelige metoder. 

Du kan læse mere om Videnskabsklubben, og hvordan man tilmelder sig, på klubbens hjemmeside.

Foto: Lars Svankjær

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk