Kun 13 procent af verdenshavene er ikke beskadiget af mennesker
Kilde: 
27 juli 2018

Kun 13,2 procent af verdenshavene er fri fra menneskehedens markante fingeraftryk.

Det viser en ny omfattende undersøgelse foretaget af amerikanske, canadiske og australske forskere, skriver theguardian.com.

»Vi var chokerede over hvor lidt vildt maritimt liv, der er tilbage,« fortæller Kendall Jones, ph.d.-studerende ved University of Queensland i Australien og hovedforfatter til studiet, til The Guardian.

»Havet er enormt, og det fylder 70 procent af vores planet, men alligevel er det lykkedes os at beskadige det meste af dets gigantiske økosystem,« tilføjer han.

For at undersøge, hvor det maritime liv er gået fri fra »intens menneskelig aktivitet«, har forskerne kortlagt, hvor på kloden havene er:

  • Udsat for direkte menneskeskabte faktorer som fiskeri, shipping, udslip af pesticider mm.
  • Udsat for indirekte faktorer i form af klimaforandring, der skaber forsuring, vandstigninger mm.  

Herefter kategoriserede forskerne, hvornår en del af havet var skadet af menneskelig aktivitet, og hvornår det var ikke var.

De 13,2 ubeskadigede dele af verdenshavene fandtes primært ved polerne og langt ude i Stillehavets åbne hav.

Disse steder fungerer som »tidsmaskiner«, der viser, hvor livlig og uberørt biodiversiteten har været nogle steder, inden mennesket satte sit fingeraftryk på verdenshavene, forklarer Kendall Jones.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.