Koralrev blomstrer igen, metanudledningen skal bankes i bund og millionbeløb til nye biotek-løsninger
Vi sparker ugens nyhedsdør ind med godt nyt om et genskabt koralrev i Indonesien.
Flere medier - herunder DR - har i denne uge beskrevet, hvordan det er lykkedes at genetablere 40.000 kvadratmeter koraller ud for øen Sulawesi i Indonesien.
Selve metoden går ud på at lægge en række sekskantede stålrammer på havbunden, binde dem sammen og placere sunde koraller derpå. På den måde bliver korallerne ikke længere dækket af sand - og begynder hurtigt at vokse, skriver DR.
BBC har tidligere på ugen bragt en video af koralrevet, hvor de taler med havforsker David Smith om det store projekt, der sigter efter at genetablere op til 145.000 kvadratmeter koralrev senest i 2029.
Til BBC påpeger David Smith, at projektet er en fornuftig måde at genskabe det døende koralrev, samtidig med at man involverer lokalbefolkningen.
Red verden: Stort tema i gang
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
Rapport: Udledning af metan skal bankes i bund
Hvis vi skal afbøde konsekvenserne af klimakrisen, er det nødvendigt at få styr på de stigende udledninger af metan til atmosfæren.
Det skriver The Guardian på baggrund af en dugfrisk FN-rapport, der faktisk fremhæver, at en af de hurtigste måder at afbøde den globale opvarmning på vil være at få banket verdens udledning af metan i bund.
Og den gode nyhed er - ifølge The Guardian - at det faktisk er muligt næsten at halvere metanudledningerne i 2030 ved hjælp af eksisterende teknologi og til en rimelig pris.
Metan er på kort sigt en langt mere potent drivhusgas end CO2, fordi gassen absorberer relativt mere varmestråling fra Jorden: På tyve år er den opvarmende effekt af metan 84 gange så høj som CO2 - det kan du læse mere om i artiklen: Drivhuseffekten: Behøver vi at bekymre os om metan?
Penge til bæredygtige biotek-løsninger
Vi hopper en tur forbi Danmarks Tekniske Universitet, som netop har modtaget 50 millioner kroner til at forske i flere forskellige biotek-løsninger.
Her er et lille oprids over, hvordan de 50 millioner er fordelt:
- Biologisk plantebeskyttelse: I projektet vil forskerne effektivisere den nuværende teknologi til at opdage biofungicider, som er naturlige mikroorganismer, der kan beskytte planter mod angreb af svampesygdomme.
- Gen-laboratorium i 3D: Her fokuserer forskerne på at forkorte udviklingstiden for nye cellefabrikker.
- Enzymer nedbryder plastik: Forskerne vil identificere enzymer, der effektivt kan nedbryde polyester eller andre typer plastik.
Du kan læse mere om projekterne her.
Tekstilaffald skal blive til nye varer
Vi er ved at være nået til vejs ende, men før vi slukker helt, slår vi et smut forbi Teknologisk Institut.
Her fremgår det nemlig, at en gruppe af både universiteter og virksomheder nu skal se nærmere på, hvordan vi kan blive bedre til at genbruge og genanvende vores tekstiler.
Med en samlet pengepose på 22,8 millioner kroner vil projektet, som hedder ReSuit, undersøge to vinkler:
- Hvordan tekstilindustrien bliver bedre til at designe bæredygtigt
- Hvilke teknologier kan skabe et cirkulært kredsløb for forbrugernes tekstilaffald
»Hvert år bliver der på verdensplan produceret 100 milliarder tekstilenheder, der i det store og hele behandles som engangsbestik. Materialer til en værdi af 400 milliarder euro går tabt, fordi vi mangler en infrastruktur og robuste genanvendelsesteknologier i meget stor skala,« siger faglig leder Anders Lindhardt (ph.d.) fra Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.
