Koralrev blomstrer igen, metanudledningen skal bankes i bund og millionbeløb til nye biotek-løsninger
Et koralrev i Indonesien er nu blevet vækket til live. Bliv klogere på det - og meget mere - i ugens nyhedsopsamling.
koral_rev_indonesien

Ved hjælp af en relativt kendt metode er det lykkedes at genskabe noget af et dødt koralrev i Indonesion. (Foto: Shutterstock)

Ved hjælp af en relativt kendt metode er det lykkedes at genskabe noget af et dødt koralrev i Indonesion. (Foto: Shutterstock)

Vi sparker ugens nyhedsdør ind med godt nyt om et genskabt koralrev i Indonesien.

Flere medier - herunder DR - har i denne uge beskrevet, hvordan det er lykkedes at genetablere 40.000 kvadratmeter koraller ud for øen Sulawesi i Indonesien. 

Selve metoden går ud på at lægge en række sekskantede stålrammer på havbunden, binde dem sammen og placere sunde koraller derpå. På den måde bliver korallerne ikke længere dækket af sand - og begynder hurtigt at vokse, skriver DR.

BBC har tidligere på ugen bragt en video af koralrevet, hvor de taler med havforsker David Smith om det store projekt, der sigter efter at genetablere op til 145.000 kvadratmeter koralrev senest i 2029.

Til BBC påpeger David Smith, at projektet er en fornuftig måde at genskabe det døende koralrev, samtidig med at man involverer lokalbefolkningen. 

Red verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Rapport: Udledning af metan skal bankes i bund

Hvis vi skal afbøde konsekvenserne af klimakrisen, er det nødvendigt at få styr på de stigende udledninger af metan til atmosfæren.

Det skriver The Guardian på baggrund af en dugfrisk FN-rapport, der faktisk fremhæver, at en af de hurtigste måder at afbøde den globale opvarmning på vil være at få banket verdens udledning af metan i bund.

Og den gode nyhed er - ifølge The Guardian - at det faktisk er muligt næsten at halvere metanudledningerne i 2030 ved hjælp af eksisterende teknologi og til en rimelig pris.

Metan er på kort sigt en langt mere potent drivhusgas end CO2, fordi gassen absorberer relativt mere varmestråling fra Jorden: På tyve år er den opvarmende effekt af metan 84 gange så høj som CO2 - det kan du læse mere om i artiklen: Drivhuseffekten: Behøver vi at bekymre os om metan?

Penge til bæredygtige biotek-løsninger

Vi hopper en tur forbi Danmarks Tekniske Universitet, som netop har modtaget 50 millioner kroner til at forske i flere forskellige biotek-løsninger.

Her er et lille oprids over, hvordan de 50 millioner er fordelt:

  1. Biologisk plantebeskyttelse: I projektet vil forskerne effektivisere den nuværende teknologi til at opdage biofungicider, som er naturlige mikroorganismer, der kan beskytte planter mod angreb af svampesygdomme.
  2. Gen-laboratorium i 3D: Her fokuserer forskerne på at forkorte udviklingstiden for nye cellefabrikker.
  3. Enzymer nedbryder plastik: Forskerne vil identificere enzymer, der effektivt kan nedbryde polyester eller andre typer plastik.

Du kan læse mere om projekterne her.

Tekstilaffald skal blive til nye varer

Vi er ved at være nået til vejs ende, men før vi slukker helt, slår vi et smut forbi Teknologisk Institut.

Her fremgår det nemlig, at en gruppe af både universiteter og virksomheder nu skal se nærmere på, hvordan vi kan blive bedre til at genbruge og genanvende vores tekstiler.

Med en samlet pengepose på 22,8 millioner kroner vil projektet, som hedder ReSuit, undersøge to vinkler:

  1. Hvordan tekstilindustrien bliver bedre til at designe bæredygtigt
  2. Hvilke teknologier kan skabe et cirkulært kredsløb for forbrugernes tekstilaffald

»Hvert år bliver der på verdensplan produceret 100 milliarder tekstilenheder, der i det store og hele behandles som engangsbestik. Materialer til en værdi af 400 milliarder euro går tabt, fordi vi mangler en infrastruktur og robuste genanvendelsesteknologier i meget stor skala,« siger faglig leder Anders Lindhardt (ph.d.) fra Teknologisk Institut i en pressemeddelelse. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk