Kometstøv vidner om Solsystemets dannelse
Kometstøv

I Rosettas mikroskop bliver det tydeligt, at støvkornene er få mikrometer store, og at de er sat sammen af mindre korn. (Mikroskopi: Bentley et al./Nature)

I Rosettas mikroskop bliver det tydeligt, at støvkornene er få mikrometer store, og at de er sat sammen af mindre korn. (Mikroskopi: Bentley et al./Nature)
Kilde: 
02 september 2016

I to år har den europæiske rumsonde Rosetta kredset om kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, og resultaterne fra missionen dukker op i en løbende strøm.

Mens Rosetta flyver rundt om kometen, indsamler den en smule af den støv, der kommer fra den. Og i en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature fortæller et internationalt hold af forsker om støvkorn, som har været under mikroskopet MIDAS, der er med om bord på Rosetta.

Læs også: Nyt fra Rosetta: Kometen er kulsort, støvet og fuld af organisk materiale

Supermikroskop i rummet

MIDAS er det første atomare kraft-mikroskop, der er sendt ud i rummet. Med dette særlige mikroskop er det muligt at tage 3D-billeder af objekter, der måler helt ned til fire milliontedele af en millimeter.

Kometer er interessante, fordi de menes at være efterladenskaber fra Solsystemets tidlige barndom. Ved at undersøge støvet fra kometer som 67P/Churyumov-Gerasimenko kan forskerne blive klogere på, hvordan Solsystemets planeter blev dannet.

Det skete nemlig sandsynligvis ved, at støv i en skive omkring den ganske unge sol efterhånden samlede sig til større klumper, der i løbet af nogle millioner år voksede for til sidst at blive til planeter.

Nu kan forskerne sige noget om, hvor store støvkorne i skiven af gas og støv var, og hvilken form, de havde. Det viser sig, at støvpartiklerne fra kometen er sat sammen af mindre partikler i mikrometer-størrelse – ganske små, aflange korn, der er cirka tre gange så lange, som de er brede.

Det passer perfekt til en teori, som astrofysikeren Mayo Greenberg fremlagde i 1980'erne. De mindste støvkorn mener i øvrigt at blive skabt i forbindelse med supernova-eksplosioner, som beskrevet i artiklen Afsløring: Her kommer planeternes byggesten fra.

De små korn sætter sig tilsyneladende sammen på den lange led, så de danner større støvpartikler. De kan så slå sig sammen til stadig større klumper, så vi til sidst kommer planeter ud af det.

Videoen herunder viser forskellige partikler, der er undersøgt i MIDAS-mikroskopet. Det er tydeligt, at de er sammensat af mindre, aflange støvkorn.

(Video: Nature)

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.