Komet kan snart ses på himlen igen efter 50.000 år
Fra slutningen af januar skal du rette øjnene mod himlen, hvor du, hvis vejret tillader det, vil kunne spotte kometen med det blotte øje.

En sjælden komet er ved at indfinde sig på himlen og vise sig for første gang i 50.000 år. I højre side af billedet ses artiklens skribenter, Henrik og Helle Stub. (Foto: NASA)

En sjælden komet er ved at indfinde sig på himlen og vise sig for første gang i 50.000 år. I højre side af billedet ses artiklens skribenter, Henrik og Helle Stub. (Foto: NASA)

Netop nu er en sjælden komet fra fortiden ved at indfinde sig på himlen.

Det drejer sig om kometen med det lidt specielle navn C/2022 E3 (ZTF), der egentlig blot er et katalog nummer, der fortæller, at kometen første gang blev set fra Jorden i marts 2022.

ZTF er en forkortelse for Zwicky Transient Facility, som var det observatorium, der opdagede kometen.

Det er en meget sjælden gæst, der nu nærmer sig det indre solsystem. Astronomernes første vurdering lød på, at kometen har besøgt os for omkring 50.000 år siden - på en tid, hvor neandertalerne måske har rettet blikket mod himlen og fået øje på den himmelske gæst.

Lidt længere nede i artiklen får du en guide til, hvor du skal kigge hen og hvornår for at spotte kometen.

Den nye komets bane hen over himlen fra 14. januar til 16. februar. Banen begynder øverst i billedet et stykke over Karlsvognen og fortsætter ned over himlen, hvor kometen passerer Capella i Kusken 6. februar. Den er tæt på Mars 11.-12. februar og er tæt på den klare røde stjerne Aldebaran i Tyren 14.-15. februar. (Illustration: Bautsch/CC0

Kometens bane er endnu usikker

Vurderingerne af kometens bane er endnu meget usikre. Det er muligt, at kometen bevæger sig i en meget aflang ellipsebane, hvis fjerneste punkt fra Solen ligger langt ude i Solsystemet.

Da målingerne endnu er usikre, er der også den mulighed, at kometen følger en åben bane, der kun fører den forbi Solen en enkelt gang for derefter at forsvinde ud i det interstellare rum. En sådan bane er en hyperbel.

Det ser dog ud til, at banen for den nye komet ligger lige på grænsen mellem ellipse og hyperbel, og derfor nærmest er en såkaldt larabelbane.

Der er dog virkelig tale om en gæst fra det meget fjerne ydre solsystem kaldet Oortskyen, der ligger langt uden for Plutos bane.

Omuamua var et interstellart objekt, der fløj gennem vores solsystem i 2017. Omuamua fulgte en åben hyperbelbane, der kom fra det ydre rum og efter et kort besøg fortsatte videre ud i rummet. (Foto: Alan Fitzsimmons)

Vi har oplevet et lignende møde for ikke længe siden, da det interstellare objekt 'Oumuamua krydsede forbi os og forsvandt videre ud i det ydre rum.

Men lad os lige først se på, hvilke himmellegemer kometerne egentlig er.

Kometer består af stof fra det unge solsystem

Kometerne har deres oprindelse i Oortskyen langt ude i det ydre solsystem.

De udgør det helt oprindelige stof fra det unge solsystem. Derude er de blot små iskloder helt uden den hale, vi forbinder med kometer.

De er så langt fra Solen, at de let kan påvirkes af tyngdekraften fra stjerner, der med millioner af års mellemrum kommer tæt på Solen, og det kan let føre til, at nogle sendes indad med retning mod det indre solsystem.

Her vil sollyset gradvist fordampe en lille klode jo nærmere, den kommer det indre solsystem, hvor den så omgiver sig med en slags atmosfære kaldet komaen, der gradvist blæses bort fra Solen af trykket fra sollyset.

Komaen kan være grønlig grundet gasser som cyanid (CN).

Oortskyen er det yderste område i vort solsystem. Det er herfra kometerne stammer og hvor de af og til sendes ind mod det indre solsystem, hvor vi en kort tid kan opleve dem på himlen. (Foto: NASA)

Vi har fået dannet en komet, der i en aflang ellipsebane om Solen vil nærme sig det indre solsystem og Jorden.

Undervejs bliver den gradvist varmet mere op af sollyset, så den fordamper yderligere og danner mere atmosfære. Disse dampe udgør nu kometens hale. Der findes to slags haler, nemlig støvhaler og gashaler.

Vi har i årenes løb haft mange besøg af mere eller mindre lysstærke kometer. Den mest berømte er nok stadig Halleys Komet, der kredser om Solen på 76 år.

Ved kometens seneste besøg i 1986 fløj den europæiske rumsonde Giotto forbi kometen i en mindsteafstand på 596 km. Giotto viste os de første nærbilleder af en komet.

Halleys komet set fra Påske-øerne ved passagen i 1986. (Foto: NASA)

Kometen kommer nærmere

Da den nye komet blev opdaget 2. marts 2022, var den 640 millioner km fra Solen, og da man allerede her kunne se svag koma omkring den, var det klart, at der var opdaget en komet og ikke en asteroide.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

Kometen bliver nu nøje fulgt. I december udviklede den gradvist en grønlig koma med en hale af støv og en udstrakt gashale, der strakte sig over 2,5 grader på himlen - til sammenligning måler fuldmånen ½ grad.

På himlen bevægede kometen sig nu forbi stjernebillederne Bootes, Dragen og Lille Bjørn på den nordlige himmel, hvor den på et tidspunkt var blot 10 grader fra Polarstjernen i Lille bjørn.

Guide: Sådan ser du den nye komet

12. januar når kometen sit nærmeste punkt til Solen, kaldet perihel, hvor afstanden er 166 millioner km.

Endelig kommer kometen nærmest Jorden 1. februar, hvor afstanden nu er blot 42 millioner km. Kometen vil nu være så klar, at den netop kan ses med det blotte øje.

Men det er nok en bedre ide at søge efter kometen med en god amatørkikkert. Det kræver naturligvis også en helt klar nattehimmel. Kometen er på dette tidspunkt stadig på den nordlige himmel i stjernebilledet Camelopardalis - på dansk Giraffen - ikke langt fra Polarstjernen.

På hjemmesiden heavens-above kan du indtaste din position og følge med i, hvor kometen C/2022 E3 ZTF befinder sig på forskellige datoer.

På grund af fuldmåne kan det for os på den nordlige halvkugle også være en ide at kigge efter kometen i den sidste uge af januar, når kometen passerer mellem stjernebillederne Store Bjørn (Karlsvognen) og Lille Bjørn (der til forveksling ligner Karlsvognen).

Det forklarer astronom Nicolas Biver fra Paris Observatory i en artikel i mediet ScienceAlert.

Ursa Major (også kaldet Karlsvognen) til venstre og Ursa Minor til højre. (Foto: Shutterstock)

10.-11. februar vil kometen passere tæt forbi Mars, der befinder sig i stjernebilledet Tyren. Endelig går turen den 13.-15. februar lige hen over den klare stjernehob Hyaderne i Tyren.

Hyaderne

Hyaderne er en såkaldt åben stjernehob, en samling af stjerner relativt tæt på hinanden og tæt på deres dannelsessted på himlen. På en klar aften er det ikke svært at få øje på denne hob i stjernebilledet Tyren. Den ses ikke langt fra en den lidt mere kendte hob ’Syvstjernen’, som dog lyser mere klart op. Den nye komet passerer Hyadehoben 13.-15. februar. (Foto: Wikipedia Commons)

Kometen bliver fulgt tæt

Der er ingen tvivl om, at den nye komet vil blive fulgt med største interesse af astronomerne, der både vil levere gode billeder og fortsat mere præcise data for kometens bane. 

På den måde kan vi få at vide, om kometen kommer tilbage om lang tid - eller om den - ligesom 'Oumuamua forlader Solsystemet på en rute ud i det interstellare rum.

Også for amatørastronomerne og alle os andre venter der et par spændende måneder med at holde øje med, hvordan kometen udvikler sig og bliver mere lysstærk, alt imens den bevæger sig hen over vinterens nattehimmel, hvor vi måske kan opleve en gradvist større komethale, når kometen runder Solen.

Gode tips til at se himmellegemer
  • Tjek vejrudsigten: Hvis der er overskyet, er chancen for at se himmellegemer lig nul.
  • Tjek også, hvornår Månen står op og går ned. Chancen for at se himmellegemer er størst, når Månen ikke er på himlen.
  • Find et mørkt sted: Tag ud af byen, hvor lysforureningen er minimal.
  • Husk varmt tøj og gerne et tæppe: Hvis du vil sikre, at oplevelsen bliver bedst mulig, duer det ikke, at du fryser..!
  • Læg dig ned på ryggen: På den måde har du en større del af himlen i dit synsfelt og dermed større chance for at se himmellegemer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk