Kolibrier er naturens superspecialister - og derfor sårbare over for klimaforandringer
Kolibrien med det lynhurtige vingeslag spiller en vigtigere rolle for biodiversiteten, end de fleste er klar over. Forskere fra Københavns Universitet studerer den lille fugl som et eksempel på arters specialisering og naturens sårbarhed.
Kolibri sværdkolibri næb

Sværdkolibrien Ensifera ensifera i Andesbjergene er den eneste fugl i verden med længere næb en krop, hvilket nok er en tilpasning til at drikke nektar fra især passionsblomsternes lange kronrør. (Foto: Jesper Sonne)

Dansk sommer er lig med summende bier og flaksende sommerfugle, der flyver fra blomst til blomst for at drikke nektar og samle pollen.

Når insekterne samler føde, sker det ofte, at pollen fra planten sætter sig fast på deres krop og tages med videre til næste blomst.

På den måde sørger insekterne for bestøvning, så der dannes frø og frugter, som er gode for naturen, og som vi mennesker kan nyde godt af.

Rejser man over Atlanten, til de tropiske dele af Amerika og de Caribiske øer, er der ofte et andet dyr, der flyver rundt og sørger for den vigtige bestøvning. Her er det nemlig tit kolibrier, som lokkes af blomsternes form og farve i jagten på føde.

Kolibriernes specialisering i at drikke nektar fra forskellige blomstertyper bidrager til forklaringen på, at disse fugle kan leve sammen uden at udkonkurrere hinanden.

På Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet forsøger vi at underbygge denne teori med brug af kolibrier fra fuglesamlingen på Statens Naturhistoriske Museum og feltobservationer fra diverse egne i Amerika og Caribien, hvor kolibrierne lever.

I denne artikel kan du læse om, hvordan vi forsker i, hvilke forhold der skal til, for at specialiserede kolibri-plante-interaktioner kan opstå – og hvad klimaændringer og ødelæggelse af naturområder betyder for de små fugles overlevelse.   

Blomsterne tilpasser sig kolibrierne

Det er især planter i bunden af regnskoven og i de regnfulde tropiske bjerge, som udnytter kolibrier til at sprede pollen.

Forskere tror, at planterne har satset på kolibrier, fordi de fleste bier og bestøvende insekter ikke trives i disse regnfulde områder.

Ligesom at bier og blomster har tilpasset sig hinanden, har mange planter i disse områder specialiseret sig i at tiltrække nektardrikkende kolibrier.

Planter der tiltrækker kolibrier danner typisk mere nektar end planter, der bestøves af insekter. De har også tit rødlige blomster uden lugt, hvilket betyder, at de er svære for bier og mange andre insekter at se eller lugte sig frem til.

… og kolibrier tilpasser sig blomsterne

Men det er ikke kun planterne, der har specialiseret sig, så de tiltrækker kolibrier.

Kolibrierne har også specialiseret sig i at få fat på den energirige nektar, som blomsterne beskytter i deres kronblade – eller kronrør, som det hedder.

Kolibri tegning granatstrube

Planten Heliconia bihai i de Caribiske bjerge er et eksempel på en plante, der er enormt specialiseret i bestøvning af Granatstrubekolibrien Eulampis jugularis, og hvor fuglen omvendt er enormt specialiseret i plantens nektarblomster. (Illustration: Pedro Lorenzo)

En af disse specialiseringer er kolibriens måde at flyve på. Dens akrobatiske flyvning, specielt dens evne til at ’svirre’ frem og tilbage eller ’stå stille’ i luften foran blomsterne, mens den drikker nektar, er unik blandt fugle.

Derudover er kolibriens størrelse tilpasset dens fødekilde. Kolibrier er nemlig meget små i forhold til andre fugle. Verdens mindste fugl er den Cubanske Bikolibri (Mellisuga helenae). Den er kun 5-6 cm lang og vejer ikke mere end 2 gram.

Den lille størrelse betyder, at kolibrierne kan leve næsten udelukkende af sukker fra blomsternektaren. 

Næbbet hos kolibrier er også tilpasset til at nå nektar i kronrøret på de blomster, som de fortrækker.

Ligesom kronrør findes kolibrinæb i mange forskellige former og længder. De kan variere fra helt lige, til at bøje næsten 90 grader.

Længere næb end krop

Alle kolibriarter – der findes ca. 350 – lever næsten kun af nektar. Derfor mener forskerne, at mange kolibrier har specialiseret sig i at finde føde på blomster, som ingen andre, eller kun få andre kolibrier, kan nå.

Kolibrierne har endnu en verdensrekord blandt fugle.

Sværdkolibrien (Ensifera ensifera), som lever i Andesbjergene, er den eneste fugl i verden med længere næb end krop.

Den ses derfor ofte sidde med hovedet vendt opad for bedre at holde balancen.

Til gengæld kan den nå nektaren dybt nede i passionsblomsternes lange kronrør.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Kolibrierne lever i millioner år gamle netværk med planter

Det unikke samspil mellem kolibrier og deres yndlingsplanter har udviklet sig over millioner af år og startede allerede, da kolibrierne kom til Amerika for ca. 22 millioner år siden.

Der findes ikke kun et samspil mellem enkelte kolibrier og plantearter. Forskere kigger også på større såkaldte netværk af, hvordan alle kolibrier i et område interagerer med blomster.

Man taler om et netværk af interaktioner mellem kolibrier og plantesamfund. Netværkene er interessante, fordi de er afgørende for, hvordan naturen fungerer.

Fordelingen af interaktioner mellem arter i disse netværk er, mener forskere, sågar afgørende for, hvor på Jorden vi har højest biologisk mangfoldighed.

Når kolibrierne er specialister, kan mange arter leve side om side

I et af vores forskningsstudier sammenlignede vi kolibrier i områder, hvor arterne har meget forskellig næbform og størrelser, med områder, hvor kolibrierne er mere ens.

Når kolibrierne er forskellige, betyder det, at de fordeler blomsterne mere mellem sig, langt mere, end hvis arterne ser ens ud.

Store kolibrier med langt næb er specialister i at drikke nektar fra blomster med meget nektar, og som er beskyttede af lange kronrør, som mindre arter har begrænset adgang til.

Omvendt drikker mindre kolibrier med lille næb ofte nektar fra små blomster, der ofte også har lav nektarvolumen og derfor ikke er ligeså tiltrækkende for de store og langnæbede kolibrier.

Derved er der mindre konkurrence om føden, hvilket samtidig er med til at bevare økosystemer med mange forskellige arter.

Vores studie underbygger dermed teorien om, at fødespecialisering bidrager til sameksistens af mange arter.

kolibrier samling døde søde

Her ses en bred vifte af forskellige typer kolibrier. Nederst verdens mindste kolibri: Den Cubanske bikolibri (Mellisuga helenae). Ovenfor ses den krumnæbbede Gyldenbuget eremit (Phaethornis syrmatophorus), efterfuldt af den ekstremt krumnæbbede Hvidspidset seglnæbskolibri (Eutoxeres aquila). Den tredje fra oven er en ’gennemsnitlig’ kolibri repræsenteret af arten Glitrende violetøre (Colibri coruscans). Den ekstremt langnæbbede kolibri er Sværdkolibrien (Ensifera ensifera), mens den øverste er Kæmpekolibrien (Patagona gigas), som er verdens største kolibri. Kolibrierne er fra samlingen på Statens Naturhistoriske Museum. (Foto: Bo Dalsgaard)

Kolibrier i tropiske bjerge er sårbare specialister

Udover størrelsen på kolibriernes krop og næb påvirker det område, fuglene lever i, også deres tilpasning til bestemte blomster.

Mange kolibrier, der lever i tropiske bjerge, findes kun i små områder – og ikke andre steder på Jorden. Man siger, at de er endemiske til områderne.

Vores forskning viser, at kolibrierne i disse områder er ekstremt specialiserede i at drikke nektar fra bestemte planter.

Derfor er kolibrier i tropiske bjerge også meget sårbare, hvis de planter, de får deres føde fra, forsvinder.

Viden som denne er vigtig, fordi menneskeskabte klimaændringer og ødelæggelser af naturområder forstyrrer det vigtige samspil mellem kolibrier og planter.

Derved undermineres også hele eksistensgrundlaget for både kolibrier og planter.

Kolibrierne kan bruges som modeller

Viden om, hvordan interaktioner påvirkes, kan dermed bruges som advarsel om, at der er noget galt med naturen.

Klimaændringer og habitatødelæggelse påvirker ikke kun interaktioner mellem kolibrier og planter, men interaktioner mellem alle arter på Jorden.

Dermed kan kolibrierne bruges som modelorganismer – dvs. som en slags sigende eksempler – til at opnå en generel forståelse af naturens tilstand og sårbarhed.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.