Kødædende dyr får oftere kræft
løver spiser kød kræft risiko rovdyr planteædere kødædere pattedyr cancer

Et nyt studie af pattedyr i zoologiske haver viser, at disse løver med munden fuld af byttedyr er mere tilbøjelige til at få kræft end planteædere. (Foto: Shutterstock)

Et nyt studie af pattedyr i zoologiske haver viser, at disse løver med munden fuld af byttedyr er mere tilbøjelige til at få kræft end planteædere. (Foto: Shutterstock)

30 december 2021

De seneste år har der været øget fokus på, at indtag af særligt rødt kød øger risikoen for at udvikle kræft hos mennesker.

Nu tyder noget på, at vi som art ikke er unikke. Et nyt studie fra Syddansk Universitet har undersøgt pattedyr i zoologiske haver, og de dyr, der spiser kød, har en langt højere kræftrisiko end dem, der holder sig til planteføde.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Da kræftrisikoen stiger med alderen på tværs af arter, er det svært at undersøge kræft hos vilde dyr, der kan nå at dø af en myriade af andre ting, såsom sult eller kamp, før kræften får muligheden.

Derfor valgte de danske forskere at analysere data fra 191 arter og ikke mindre end 110.148 individuelle pattedyr, der har levet deres liv i zoologiske haver.

Resultaterne er ret ligetil: Alle pattedyr får kræft, men rovdyrene er i særlig risiko.

Således dør mere end en fjerdedel af træleoparder (Neofelis nebulosa), øreræve (Otocyon megalotis) og røde ulve (Canis Rufus) af kræft.

I den helt anden ende af risikoskalaen ligger hovdyr, som zebraer og rådyr, der viste sig at være næsten resistente.

Resultaterne bekræfter desuden et pudsigt fænomen, som kræftforskerne længe har grublet over - det såkaldte Petos paradoks.

Vi gør det helt kort: Da kræft opstår, når celler muterer, hvilket de gør hele tiden, må man gå ud fra, at levetid og kropsstørrelse spiller ind på et individs kræftrisiko. Jo længere du lever, jo flere celler du har i kroppen, jo større er risikoen vel for, at det går galt?

Men nej. Musen og elefanten har samme kræftrisiko, trods drastisk forskellig kropsstørrelse og forventet levetid, og det nye studie bakker op om paradokset. Hvorfor det er sådan, kan man stadig ikke forklare.

Forskerne bag studiet håber på at kunne studere blandt andre hovdyrene nærmere, for at finde ud af hvad der gør dem modstandsdygtige over for den maligne celledeling.

Knækker de koden, kan det måske på sigt lede til ny og mindre slidsom kræftmedicin til mennesker.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

seh
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.