Københavnske forskere springer ind i debatten om at genoplive mammutten
Med et nyt, »snedigt« studie forsøger forskerne at fortælle os alle en vigtig pointe om genoplivning af uddøde dyr og om at bevare den biodiversitet, vi har.
Københavnske forskere springer ind i debatten om at genoplive mammutten

Ved at ændre i nulevende dyrs DNA vil forskere bringe uddøde arter tilbage til livet. (Foto: Shutterstock, Johan Gudmandsen) 

Ved at ændre i nulevende dyrs DNA vil forskere bringe uddøde arter tilbage til livet. (Foto: Shutterstock, Johan Gudmandsen) 

I filmen Jurassic Park fra 1993 lykkes det parkens hvidkitlede videnskabsfolk at genoplive uddøde dinosaurer-arter ud fra små dråber DNA-holdigt dinoblod.

At bringe uddøde dyr tilbage til livet er et koncept, der selv den dag i dag føles futuristisk, men som ikke desto mindre er fokusset for en ganske virkelig gren af forskningsverdenen.

Mest kendt er måske arbejdet med at genoplive mammutterne. Blandt andre kan nævnes dyrebeskyttelsesorganisationen ‘Revive and Restore’, der har mammuttens genfødsel som erklæret mål, eller George Church, en professor på Harvard University, der i snart et årti har forsøgt at splejse mammut- og elefant DNA for at bringe den behårede kæmpe tilbage.

Klippet fra Jurassic Park (1993) er i store træk en nøjagtig forklaring på, hvordan man vil bruge gen-teknologi til at genoplive uddøde arter, fortæller Tom Gilbert, professor i genetisk evolution - dog med nogle undtagelser, som vil blive forklaret i en faktaboks længere nede i artiklen. 

På Københavns Universitet har et hold forskere ligeledes beskæftiget sig med at bruge DNA-spor til potentielt at genoplive uddøde arter. De har dog kastet sig over en mere ydmyg størrelse. 

I et netop udgivet studie har forskerne forsøgt at kortlægge generne hos ’juleø-rotten’ (Rattus macleari): En uddød rotteart, der levede på den lille, australske ø Christmas Island, indtil det sidste levende eksemplar af arten gik bort for 119 år siden. 

Satte man sig for at genoplive rottearten, ville netop kortlægning af generne være første skridt, fortæller Tom Gilbert, der er professor i evolutionær genetik på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie.

Det næste ville være at benytte sig af genteknologi til, så at sige, at klippe og klistre i rotteartens tætteste slægtnings genmateriale, til vi står tilbage med en genoplivet juleø-rotte.

»Det er den basale ide: At tage et moderne dyr og gøre det til et uddødt dyr,« siger han til Videnskab.dk.

DNA’et samles som et puslespil

I studiet har forskerne udvundet DNA-rester fra bevarede juleø-rotteskind.

Ved at navigere ud fra allerede kortlagt genmateriale fra en tæt relateret og nulevende rotte, vandrerotten (Rattus norvegicus), har forskerne forsøgt at sætte juleø-rottens DNA sammen i den rigtige rækkefølge. 

For at kunne forstå hvordan processen bag kortlægningen af juleø-rottens gener hænger sammen, foreslår Tom Gilbert, at man kan forestille sig, at DNA’et fra den uddøde rotte er en bog, der skrevet på oldnordisk:

»Hvis du taler dansk, kan du måske fange nogle få ord, hvilket er nok til at danne et indtryk af, hvad bogen handler om,« siger han til Videnskab.dk.

»Forestil dig nu, at bogen er strimlet i tusinde stykker. Opgaven ligger i at samle bogen igen ud fra de ord, du genkender. Langt hen ad vejen ville det kunne lade sig gøre, hvis strimlerne ikke er for små, og sprogene ikke for forskellige. Til gengæld vil det være umuligt at finde det rigtige sted i bogen for de tekststrimler, hvor dansk og oldnordisk differentierer allermest.«

Københavnske forskere springer ind i debatten om at genoplive mammutten

Her juleø-rotten (Rattus macleari) afbilledet (t.h.) ved siden af dens nærmeste nulevende slægtning, vandrerotten (Rattus norvegicus) (t.v.). (Foto: Shutterstock, Joseph Smit)

Så tæt på - og dog så langt fra 

Således er det lykkedes Tom Gilbert og hans kolleger at kortlægge knap 95 procent af den uddøde juleø-rottes DNA.

En strålende bedrift og mere end rigeligt til at kunne vække den uddøde rotte tilbage fra de døde, kunne man fristes til at tro.

Eller…

Problemet er bare, at de fem procent er ret vigtige, fortæller Tom Gilbert. Af flere årsager: 

For det første, fordi de resterende fem procent påvirker andre gener ud over dem selv:

»Generne hænger sammen og fungerer i et system. Man kunne erstatte det manglende DNA, men det ville svare til at putte traktordæk på en Skoda. Der ville naturligvis medfølge alle mulige problemer, og det ville blive kompliceret eller slet ikke virke,« siger Tom Gilbert.

For det andet er de manglende fem procent genmateriale svære at finde, fordi det netop er der, hvor den uddøde rotte adskiller sig mest fra sine nulevende slægtninge. I juleø-rottens tilfælde har det gjaldt dens immunsystem og lugtesans. 

For det tredje - og måske allervigtigst - er det simpelthen, fordi manglen på de sidste fem procent gør forskellen på, om man har genoplivet dyret eller ej. 

»Det er forskellen på at genoplive en art og at genoplive noget, der ligner,« fortæller Tom Gilbert.

»Det er forskellen på at genoplive en mammut eller at have kreeret en meget behåret elefant.« 

Og det er det, der er hele humlen med studiet, fastslår Tom Gilbert: Det har aldrig handlet om at genoplive rotten. 

Derimod har det handlet om at understrege, at den nuværende teknologi ligger meget langt fra at bringe uddøde dyr tilbage, som de var engang, fortæller han til Videnskab.dk.

Hvor adskiller Jurassic Park sig fra virkeligheden? 

Flere ting ved ovenstående videoklip kan virke misvisende, fortæller Tom Gilbert, professor i genetisk evolution:

For det første så kan intet DNA overleve tilnærmelsesvist så lang tid, som vist i ovenstående klip. 

For det andet så sammensætter man ikke først DNA'et fra det uddøde dyr og fylder hullerne ud med DNA fra en nulevende slægtning, som vist i klippet. I virkeligheden starter man med frø-DNA'et (eller hvad som helst, der er den nærmest levende slægtning, så i dette tilfælde skulle det faktisk have været en fugl og ikke en frø) og ændrer genomet direkte ved genredigering. 

Sidst, så varierer længden af genomernes størrelse. I mennesker er der 3 milliarder basepar i DNA'et, men i fugle er det meget lavere, fortæller Tom Gilbert. 

Stadig langt fra mammutten

Studiet er »snedigt« fundet på, fortæller Mikkel Heide Schierup, der er professor på Institut for Bioscience & Bioinformatics Research Centre ved Aarhus Universitet, og som har læst studiet for Videnskab.dk. 

»Det er godt lavet. Resultatet er måske ikke overraskende, men det er godt at slå fast med syvtommersøm. Der har været stor interesse for at genoplive mammutten, men her har forskerne i stedet valgt at gå efter en art, der er relativt nem at finde genmateriale på,« siger han. 

»Egentlig siger studiet, at hvis man ikke kan gøre det ved rotten, så kan man slet ikke gøre det ved mammutten.«

Det har netop været pointen, siger Tom Gilbert.

»Vi har valgt rotten, for hvis det overhovedet skulle lykkes at genoplive en uddød art, så skulle det være med denne. At have gået efter mammutten fra starten har svaret til, hvis man i 60’ernes rumkapløb sagde: ‘skidt med Månen, vi går efter Pluto i stedet’,« siger han og understreger, at studiet dog ikke er ment som en kritik af forskningen vedrørende mammutterne: 

»Vi prøver bare at tilføje en vigtig pointe til debatten. Mange, der for eksempel har hørt om studiet med mammutterne, er fascinerede og måske håbefulde. Men med det her studie vil vi gøre opmærksom på, at det er sværere end som så at bringe en art tilbage.«

Gensplejsning er ikke løsningen på biodiversitetskrisen

Tom Gilbert mener, at hans forskning er vigtigt. Det kan nemlig have konsekvenser, hvis den brede befolkning begynder at tro, at man kan genoplive uddøde dyr, som de var engang.

For hvis udryddelsen af en art bliver anset som relativt uproblematisk, kan det påvirke lysten til at bevare det, der er: 

»I Danmark har man ansat folk til at gøre gaderne rene. Det i sig selv er selvfølgelig fint, men det betyder også, at flere mennesker smider deres skrald på fortovet, fordi der er nogen, der kommer og samler det op senere,« fortæller han. 

»På samme måde er det, hvis fortællingen bliver, at vi bare kan genoplive arter. Risikoen er, at almindelige mennesker vil tænke mindre på at bevare de nulevende arter, hvis de har det indtryk, at vi blot kan bringe dem tilbage.«

Derfor er der brug for at nuancere samtalen om genteknologis brug til at genoplive arter, siger Tom Gilbert.

»Vores forskning er ment som en modvægt til optimismen, der har præget især arbejdet med at bringe mammutterne tilbage. Og måske kan det være en vigtig pointe, næste gang det skal besluttes, om 100 millioner kroner skal bruges på at genoplive mammutterne eller til at bibeholde det, vi allerede har.«

Studiet er udgivet i tidsskriftet Current Biology.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk