Klimakaos og vejrekstremer: Fremtiden er her allerede - og den er skræmmende
Selv forskere, der i flere år har råbt vagt i gevær om de menneskeskabte klimaforandringers stadigt stigende tempo, er chokerede over, hvor hurtigt det går.
Skovbrande bushbrande Californien USA klima lynnedslag klimakatastrofer derecho vejrhændelse orkan storm opvarmning

Brandene i USA skyldes en kombination af høje temperaturer, tør luft og stærke vinde. Medfølgende rekordhøje temperaturer og klynger af lynnedslag har forværret situationen. (Foto: Shutterstock)

Brandene i USA skyldes en kombination af høje temperaturer, tør luft og stærke vinde. Medfølgende rekordhøje temperaturer og klynger af lynnedslag har forværret situationen. (Foto: Shutterstock)

Partner Covering Climate Now

Videnskab.dk oversætter artikler om klima fra andre medier gennem samarbejdet Covering Climate Now.

Historiske hedebølger og skovbrande, samt en voldsom storm af orkanstyrke, som slog alle tidligere rekorder.

De hidtil usete og sammentræffende ekstreme vejrhændelser stemmer overens med det fremtidige, kaotiske klimascenarie, som klimaforskerne har advaret os om i årtier.

Og det sker lige nu.

Selvom der almindeligvis både er tidsmæssig og geografisk spredning mellem klimakatastroferne, er USA på nuværende tidspunkt nødt til at forholde sig til adskillige katastrofer på samme tid.

USA's Midwest er ved at rydde op efter en katastrofal 'derecho' (vejrhændelse af orkanstyrke med voldsomt nedbør og tordenstorme, red.), der var skyld i skader, som beløber sig til omkring 4 milliarder dollars (25 milliarder kroner, red.).

Myndighederne har beordret evakuering af omkring en kvart million mennesker efter brandene, som har fortæret flere millioner hektar, og indbyggerne langs Den Mexicanske Golf står nu overfor både en tropisk og en orkan storm, der forventes at ramme kysten umiddelbart efter hinanden. 

Konsekvenserne er langt hurtigere og er langt mere voldsomme

»Denne række naturlige katastrofehændelser i USA er i bund og grund et billede af, hvad forskere og beredskabsledere længe har frygtet,« siger Steven Bowen, meteorolog og leder af Catastrophe Insight, AON, som leverer global og lokal riskorådgivning.

Michael Mann, professor i Atmospheric Science ved Pennsylvania State University, var tilfældigvis i Australien og var vidne til de altødelæggende australske bushbrande i 2019, som minder uhyggeligt meget om, hvad der finder sted i Californien for tiden.

I flere år har Michael Mann råbt vagt i gevær om de menneskeskabte klimaforandringers stadigt stigende tempo, men selv han er overrasket over, hvor hurtigt det går.

»På mange måder er konsekvenserne langt hurtigere og langt mere voldsomme, end vi regnede med,« siger han.

Nyt, men ikke normalt

Hændelserne er ganske vist ikke relaterede, men de har dog ét tilfælles: Klimaforandringerne øger risikoen for dem alle.

En enkel forklaring lyder, at der er mere energi i systemet, og denne energi bliver udløst i form af mere ekstrem varme, brande, vind og nedbør.

Det kan være fristende at se ekstremerne som 'det nye normale', men ifølge Kevin Trenberth, seniorforsker ved klimaanalyseafdelingen ved USA's National Center for Atmospheric Research (NCAR), er det måske nyt, men det er ikke normalt.

»Igennem længere tid har vi talt om en 'ny normal', men problemet er, at det ændrer sig hele tiden. Det stopper ikke ved en ny tilstand. Og det er forandringerne, som er så forstyrrende,« siger han.

Skovbrande i Californien

Skovbrandene i Californien er uden fortilfælde i nyere tid. Brandene har i skrivende stund bredt sig over et område på mere end 53.000 hektar på blot en uge, og brandsæsonen har allerede indskrevet sig i historiebøgerne med flere afbrændte hektarer i løbet af den seneste uge end i løbet af et typisk år.

I øjeblikket hærger 2 ud af 3 af de største registrerede brande på samme tid, og der er risiko for, at én af brandene vil overtage førstepladsen indenfor kort tid (de store brande bliver kaldt henholdsvis LNU og SCU complex fire).

For nylig rapporterede Californiens brandberedskab, CalFire, at mere end 7.000 brande er blevet antændt, hvilket har slået benene væk under beredskabet, så flere mindre brande har fået lov til at brænde videre.

CalFire forklarer, at beredskabet har behov for 10 gange så mange ressourcer, hvis brandene skal bekæmpes optimalt.

Ligesom det er tilfældet ved enhver naturkatastrofe, leder årsagen tilbage til en række sammenfaldende hændelser.

I dette tilfælde skyldes det en kombination af høje temperaturer og tusindvis af lynnedslag som følge af fugtig luft fra to tropiske systemer i det østlige Stillehav, der har antændt tørt krat og buskads.

Selv klimakatastrofe-forsker er chokeret

Daniel Swain er klimaforsker. Han studerer relationen mellem klimaforandringer og vejret ved University of California i Los Angeles.

I en blog-post beskriver han, hvordan selv han - på trods af at han er velbevandret i klimakatastrofer - er chokeret over den nuværende situation:

»Jeg er i bund og grund tabt for ord, der beskriver omfanget af udbruddet af brande antændt af lyn, som har bredt sig så hurtigt i Californien - selv i forhold til de seneste års usædvanlige brande. Det er virkelig forbløffende.« 

Selvom det ikke er usædvanligt, at tropisk fugtig luft strømmer ind over Californien, sker det kun med uregelmæssige mellemrum.

Det er utroligt uheldigt, at det skete i løbet af én af det vestlige USA's værste hedebølger i nyere tid - for ikke at tale om både kortvarige og længerevarende tørkeperioder.

Forskerne mener, at en såkaldt 'megatørke' begyndte i den vestlige del af USA for 20 år siden. Tørken er en af de værste i de seneste 1.200 år.

Jordens energibalance er slået af kurs

Klimaforskerne siger ofte, at ekstreme vejrhændelser bliver værre, end ellers de ville være, som følge af klimaforandringerne.

Klimaforandringerne er ganske vist ikke årsag til skovbrandene, men mange af de faktorer, som skaber grobund for antændning og for spredning, er et direkte resultat af et varmere klima.

16. august, 2020 blev der målt 54,4 grader celsius i Death Valley i Nevadas ørken. Det er den højeste temperatur, der pålideligt er målt på Jordens overflade nogensinde. 

Temperaturmålingen var blot en lille del af en monster-hedebølge, som i løbet af to uger slog flere hundrede rekorder.

Sammenhængen mellem hedebølger og klimaforandringer er direkte og ligetil. Adskillige studier viser, at et varmere klima øger sandsynligheden for flere og mere intense hedebølger.

»Der er ganske enkelt mere varme: Jordens energibalance er slået af kurs,« siger Kevin Trenberth.

Den ekstra varmeenergi - fanget i atmosfæren af drivhusgasserne fra forbrændingen af fossile brændstoffer - skal bruges op på en eller anden måde.

Slår alle rekorder

Kevin Trenberth forklarer, at hvis jorden var fugtig eller våd, ville varmen først blive brugt til at fordampe vandet og holde lufttemperaturerne på et moderat leje. 

Men når luften og jorden er knastør, som den typisk er i løbet af for Californiens tørkeperioder - og især i somre som denne - bliver den overskydende varmeenergi brugt til at tørre krat og buskads samt opvarme og udtørre luften.

Denne længerevarende udtørring af luften skaber en såkaldt 'vapour-pressure deficit' (VPD: forskellen (underskuddet/deficit) mellem mængden af fugt i luften, og hvor meget fugt luften kan rumme, når den er mættet). 

Ifølge et studie fra 2019 er VPD den største årsag til Californiens optrappede brandsæson, som på nuværende tidspunkt slår alle rekorder.

Ifølge studiet var 'øget 'vapour-pressure deficit' årsag til næsten hele stigningen i udbredelsen af skovbrande fra 1972 til 2018 

Vilde vejrfænomener i USA's Midwest

En derecho er en voldsom og længerevarende tordenvejrsfront med en vindstyrke, der ofte er mere end 120 km/t.

Selvom disse vejrfænomener er almindelige om sommeren, var hændelsen, der fandt sted 10. august i Iowa og Illinois, helt ud over det sædvanlige.

Kastevinde pløjede en 1.300 kilometer lang og 65 kilometer bred plovfure gennem lokalsamfund og majsmarker. 

Stormfronten, som ramte 43 procent af Iowas majs og sojaafgrøder, forårsagede skader anslået til 25 milliarder kroner. Vindstyrken blev estimeret til at nå helt op på 225 kilometer i timen, med vindstød af orkanstyrke, der varede 40 til 50 minutter.

Ved første øjekast kan det se ud som en abnorm naturlig hændelse, som er ikke direkte forårsaget af klimaforandringerne. Men sådan forholder det sig angiveligt ikke.

Selvom der ikke er forsket meget i sammenhængen mellem klimaforandringer og derecho-vejrfænomenerne, har et nyligt studie fundet nogle alarmerende resultater.

Forskerholdet benyttede en klimamodel til at simulere 'mesoscale convective systems' (MCS) - en teknisk term for klynger af tordenstorme i en stadig varmere verden. MCS skaber til tider derecho-hændelser.

Antallet af intense MCS-hændelser vil være tredoblet

Ved hjælp af et klimascenarie med stor udledning af drivhusgasser konkluderede studiet:

»Når vi når frem til slutningen af dette århundrede, forventer vi, at antallet af intense MCS-hændelser er mere end tredoblet i Nordamerika i løbet af sommeren som følge af mere gunstige miljøforhold.«

Forskerne fandt også, at MCS-hændelsernes maksimale nedbør per time vil stige med 15 procent til 40 procent i fremtiden som følge af en varmere og mere fugtig atmosfære. 

»MCS-hændelsernes kilde til fugt i det centrale USA er hovedsaglig Den Mexicanske Golf, og klimaforandringerne vil øge jetstrømmens fugttransport fra Den Mexicanske Golf mod nord,« forklarer studiets hovedforfatter Andreas Prein, ved National Center for Atmospheric Research.

»Hvordan det relaterer til forandringer i derecho-hændelsernes hyppighed og styrke, forstår vi ikke rigtigt endnu,« indrømmer Andreas Prein.

Men nu da klimamodellerne er i stand til at modellere fænomenet, planlægger han at gøre det til en prioritet i forbindelse med fremtidige studier.

Selvom Michael Mann ikke specifikt kommenterer derecho-hændelserne, mener han ikke, at ekstreme vejrhændelser er vist behørigt i de nuværende klimamodeller.

»Jeg tør vove at påstå, at klimamodellerne underforudsiger effekten af forskellige ekstreme summer-vejrhændelsers hyppighed, omfang og voldsomhed som følge af deres manglende evne til at illustrere visse af jetstrømmens relevante dynamikker.« 

Orkansæsonens rekordhøje hastighed

Det er ikke usædvanligt at have to tropiske stormsystemer som den tropiske storm Marco og orkanen Laura i slutningen af august (som er starten på kulminationen af orkansæsonen), selvom stormene er meget tæt på hinanden.

Men hvad der er usædvanligt, er den nuværende orkansæsons rekordhøje hastighed.

Indtil videre tæller sæsonen 14 navngivne storme, og der er endnu 10 dage at løbe på, hvis 2020-sæsonen skal slå det tidligere rekordår. Det er 2 mere end det gennemsnitlige antal for hele sæsonen, der strækker sig til slutningen af november.

Prognoserne lyder på helt op til 25 navngivne stormsystemer i 2020, så året stryger ind på andenpladsen efter 2005.

Selvom mange faktorer bidrager til, hvor aktiv orkansæsonen bliver, er den mest evidente det varme vand, som fyrer op under udviklingen af stormene, og i år er næsten hele det tropiske Atlantiske Bassin over normalen.

Red Verden: Stort tema i gang


Covering Climate Now-initativiet passer næsten som fod i hose med artikelserien Red Verden på Videnskab.dk. Her ser vi nærmere på løsninger på verdens store problemer.

Temaet har en tilhørende Facebook-gruppe med fokus på gode råd og tip til, hvordan du selv kan være med til at gøre en forskel. Gruppen har over 5.000 medlemmer og er åben for alle.

Langvarig opvarmningstendens

Det er en del af en langvarig opvarmningstendens, hvor overfladetemperaturerne i Atlanterhavet er steget med omkring 1,1 grader celcius siden år 1900, og hvert år slår Ocean Heat Content's målinger de forrige rekorder.

Højere havtemperaturer betyder ikke nødvendigvis flere storme, men det har en effekt, og det fyrer op under udviklingen af storme.

Trods mange års forskning er klimaforskerne stadig ikke sikre på, hvilken effekt et stadig varmere klima vil have på en række forskellige systemer i fremtiden.

Der er dog bred konsensus om, at orkanerne generelt vil være mere voldsomme, og at meget stærke og ødelæggende orkaner vil forekomme mere hyppigt.

Fordi større orkaner - kategori 3 eller mere - er ansvarlige for 85 procent af ødelæggelserne, vil et varmere klima formentlig få katastrofale økonomiske og menneskelige konsekvenser.

Forstærkende hændelser 

I videnskabelige kredse og beredskabsforanstaltninger er ideen om 'compound threats' (forstærkende trusler, red.) et populært emne.

I adskillige år har forskerne advaret om, at befolkningstilvæksten, eksponering og udsathed i kombination med ekstreme hændelser forstærket af klimaforandringerne vil overvælde ressourcerne og slå benene væk under katastroferesponsen.

Eksperter hævder, at det sker lige nu og her.

»Disse lige voldsomme hændelser, som finder sted i forskellige dele af landet på samme tid, og som bliver kaldt forstærkende eller sammenhængende ekstremer, risikerer at belaste ressourcer, budgetter og forsyningskæden,« siger Bowen.

Det er et emne, som ofte bliver overset i mere generelle diskussioner om klimaforandringerne; det er let at affærdige et par graders stigning i de globale temperaturer som værende uvæsentlige.

Afslører menneskelige systemers skrøbelighed

Men når et væld af ekstreme hændelser, som hver især er forværret af menneskeskabte klimafordringer, hober sig op, afslører det de indbyrdes forbundne menneskelige systemers skrøbelighed.

»Læg de fortsatte komplikationer fra COVID-19 til, så står vi overfor endnu større udfordringer med at bringe lokalsamfundene på fode igen,« siger Steven Bowen, meteorolog og leder af Catastrophe Insight, Aon.

Steven Bowen er medforfatter på et nyligt studie, som forsøger at tackle dette meget komplicerede emne.

Han fortæller, at socioøkonomiske faktorer, befolkningsspredning til mere høj-risiko områder samt klimaforandringernes øgede hastighed 'vil forværre konsekvenserne af disse forstærkende hændelser i fremtiden'.

Eksperter advarer om, at det, vi på nuværende tidspunkt er vidner til, er et smugkig ind i den ikke så fjerne fremtid, hvis vi ikke skifter kurs og reducerer udledningen.

Det er sådan, klimaforandringerne for alvor bliver destabiliserende.

Og det er derfor, Steven Bowen og hans kolleger hævder, at identifikation af disse uventede sammenhænge og den risiko, de udgør for samfundet, er akut og uopsættelig.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret i CBS News og bliver genpubliceret her som en del af Covering Climate Now, der er et internationalt journalistisk samarbejde, som styrker dækningen af klimaet. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk