Klimaforandringerne svækker Golfstrømmen
Havcirkulationen spiller en afgørende rolle i Jordens klimasystem, så svækkelsen af Golfstrømmen kan få globale klimakonsekvenser, advarer to nye studier.
AMOC havcirkulation temperaturregistreringer CO2 klima klimaforandringer hvastrømme Nordatlanten vejr vind varme Det store transportbånd troperne marine organismer

To nye studier viser, at de nordatlantiske havstrømme, den såkaldte 'termohaline cirkulation', er på sit svageste i 1.600 år. Det er dårlige nyheder, der kan få katastrofale globale  konsekvenser. (Illustration: Natalie Renier/Woods Hole Oceanographic Institution/ The Conversation)

De nordatlantiske havstrømme, den såkaldte 'termohaline cirkulation', der transporterer varmt vand og vejr fra Troperne til Nordatlanten og sørger for, at klimaet i det nordvestlige Europa er forholdsvist varmt og mildt, er markant svagere end i 1800-tallet.

Faktisk viser vores nye forskning, at havcirkulationen er på sit svageste i 1.600 år.

Ifølge vores studie, publiceret i Nature, er svækkelsen af havcirkulationen formentlig startet naturligt, men klimaforandringer som følge af drivhusgasser forværrer angiveligt forholdene yderligere.

Svækkelse kan få globale konsekvenser

Havcirkulationen spiller en afgørende rolle i Jordens klimasystem, og en brat og markant svækkelse kan få globale følger.

Vi risikerer:

  • Havniveaustigninger langs den amerikanske østkyst
  • Ændringer i de europæiske vejrmønstre
  • Ændrede globale nedbørsmønstre
  • Forværrede forhold for marine dyrelivet

Vi ved, at hurtige udsving i havcirkulationen imod slutningen af den sidste store istid førte til ekstreme, globale klimaændringer. 

Blockbuster-filmen 'The Day After Tomorrow' fra 2004 skildrer, lidt overdrevent (men også skræmmende), en sådan pludselig hændelse med naturkatastrofer og ekstreme vejrfænomener i stribevis.

Blockbuster-filmen 'The Day After Tomorrow' skildrer naturkatastrofer og ekstreme vejrfænomener i stribevis. 

Den nylige svækkelse er formentlig drevet af opvarmning i Nordatlanten samt tilførsel af en øget mængde ferskvand i form af nedbør og smeltet is.

Svækkelsen er blevet forudsagt adskillige gange, men det har hidtil været lidt af et mysterie, hvor svækket havcirkulationen allerede er.

Helt hvor meget der har ændret sig, kommer som en overraskelse for mange - heriblandt mig selv - og omfanget peger mod signifikante forandringer i fremtiden.

AMOC er oceanernes transportbånd

Det nye studie omhandler de nordatlantiske havstrømme, den såkaldte 'termohaline cirkulation', der på engelsk benævnes med forkortelsen AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation).

AMOC havcirkulation temperaturregistreringer CO2 klima klimaforandringer hvastrømme Nordatlanten vejr vind varme Det store transportbånd troperne marine organismer

AMOC er den samlede vertikale cirkulation af fersk og saltholdigt vand i Nordatlanten. Relativt varmt overfladevand fra Ækvator (rød) blandes med koldt og saltholdigt vand, der så synker ned mod større dybder på havbunden (blå). 'Transportbåndet' sørger for, at varmt vand og vejr bliver transporteret til det nordøstlige USA og det nordvestlige Europa. (Illustration: S. Rahmstorf (Nature 1997), Creative Commons BY-SA 4.0.)

AMOC-havstrømmene fungerer som et enormt transportbånd i havet, hvor koldt vand fra Nordatlanten synker mod havbunden og flyder mod syd mod ækvator. 

Balancen opretholdes af det, som i daglig tale kaldes Golfstrømmen; overfladevinde, som trækker varmt saltholdigt vand fra troperne tilbage i nordlig retning.

AMOC-transportbåndet sørger for, at varmt vand og vejr bliver transporteret til det nordøstlige USA og det nordvestlige Europa.

Forskerne overvåger AMOC

Klimamodellerne har igen og igen forudsagt, at AMOC-transportbåndet vil sænke farten som følge af drivhusgasopvarmningen og de tilhørende forandringer i vandkredsløbet.

Forudsigelserne og risikoen for bratte klimaforandringer er årsag til, at forskerne siden 2004 har overvåget AMOC-transportbåndet med forskellige instrumenter placeret ved nøglelokationer over hele Atlanterhavet.

Men for virkelig at kunne teste modellernes forudsigelser og afsløre hvilke effekter, klimaforandringerne har på AMOC-transportbåndet, har vi brug for langt mere omfattende registreringer.

Leder efter mønstre

For at skabe de nødvendige registreringer tog vores forskergruppe - under ledelse af David Thornalley, professor ved University College London - udgangspunkt i teorien om, at forandringerne i AMOC-transportbåndet har et unikt effektmønster i oceanet.

Når AMOC bliver svækket, bliver det nordøstlige Atlanterhavet nedkølet og temperaturen i den vestlige del af Atlanterhavet stiger i en specifik grad.

Det er et mønster, vi søger efter i tidligere havtemperatursregistreringer, for mønsteret afslører, hvordan cirkulationen var i tidligere tider.

Menneskeskabte drivhusgasemissioner

Et andet studie i den samme udgave af Nature, skrevet af forskere Fra Universitetet i Potsdam, Tyskland, benyttede historiske temperaturobservationer for at kontrollere dette 'fingeraftryk'.

De fandt, at AMOC-transportbåndet er blevet 15 procent svagere siden 1950, og skyder størstedelen af skylden på de menneskeskabte drivhusgasemissioner.

Vi fandt det samme fingeraftryk i vores studie, der også er en del af EU's ATLAS-projekt (en transatlantisk evaluering, der gransker dybhavets økosystemer og deres respons på forandringerne i oceanerne, red.)

Men i stedet for at benytte historiske observationer, brugte vi vores ekspertise fra tidligere klimaforskning til at gå meget længere tilbage i tiden.

Mudder afslører forhistoriske havstrømme

Det gjorde vi ved at finkæmme registreringer af resterne fra bittesmå marine organismer fundet i dybhavsmudder.

Vi kan beregne tidligere temperaturer ved at registrere antallet af forskellige arter og deres skeletters kemiske komposition.

Vi var også i stand til at måle havstrømmenes tidligere hastigheder ved at granske selve mudderet.

Mudder, der er mere grovkornet, indikerer, at havstrømmene var hurtigere, mens mere finkornet mudder indikerer, at strømmene var svagere.

Begge teknikker peger på en svækkelse af AMOC-transportbåndet siden 1850; igen på cirka 15 til 20 procent.

Både naturlige og menneskeskabte drivkræfter på spil

Hvad der er nok så vigtigt; den nutidige svækkelse er meget forskellig fra, hvad der er set i løbet af de seneste 1.600 år, hvilket indikerer, at det er tale om både naturlige og menneskeskabte drivkræfter.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Tidsforskellen mellem de to studier, når de forsøger at anslå, hvornår havstrømmen er begyndt at blive svækket, vil kræve yderligere videnskabelig opmærksomhed.

Men på trods af forskellen sætter begge de nye studier vigtige spørgsmålstegn ved, om klimamodellerne simulerer havcirkulationens historiske forandringer, og om vi har brug at reevaluere nogle af vores fremtidige projekteringer.

Hver eneste registrering gør det lettere at evaluere, hvor godt klimamodellerne simulerer dette centrale element af Jordens klimasystem.

Faktisk kan en evaluering af klimamodellerne imod registreringerne, muligvis vise sig at være afgørende for vores bestræbelser på at forudsige potentielle ekstreme AMOC-hændelser og deres klimatiske effekter.

Peter T. Spooner modtager støtte fra EU's ATLAS-projekt. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker

ForskerZonen Live Medicinsk Museion robotter
26/09 kl. 14:00
Oplægsholder
Adresse
Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K.
I samarbejde med