Klimaforandringer og rekordlave temperaturer: Hvad er årsagen til arktiske vejrforhold i Texas?
Et varmere klima kan paradoksalt nok have bidraget til den ekstreme kulde i USA.
Klimaforandringer klimaforskning klimavidenskab klimamodeller Texas vejrfænomen Sudden Stratospheric Warming jetstrøm polarhvirvel

Rekordlave temperaturer ramte for nylig USA. Årsagen er et ekstremt vejrmønster igangsat af et stort fænomen over Nordpolen. (Foto: Shutterstock)

Rekordlave temperaturer ramte for nylig USA. Årsagen er et ekstremt vejrmønster igangsat af et stort fænomen over Nordpolen. (Foto: Shutterstock)

Partner Covering Climate Now

Videnskab.dk oversætter artikler om klima fra andre medier gennem samarbejdet Covering Climate Now.

For mange, især indbyggerne i USA's sydøstlige stater, er den kuldebølge, der for nylig ramte den amerikanske sydstat Texas, en 100-årshændelse. 

Utallige kulderekorder er blevet sat, og vejrforholdene slog fuldstændig benene væk under elnettet i Texas. Millioner af amerikanere stod uden strøm og vand som følge af sprængte vandrør, hvilket skabte en humanitær krise.

Men med klimaforandringerne, der ellers er skyld i varmere vintre og dobbelt så mange globale varmerekorder som kulderekorder i løbet af det seneste årti, kan den historiske kuldebølge virke kontraintuitiv.

Det er den dog ikke.

Faktisk kan et varmere klima paradoksalt nok have bidraget til den ekstreme kulde.

Forudså det vilde vintervejr

Meteorologien er kommet langt i løbet af de seneste par årtier, så meget endda at meteorologerne kunne se, at det ekstreme vintervejr var undervejs mange uger i forvejen. 

Det skyldes, at det ekstreme vejrmønster blev sat i gang af et stort fænomen, der udfoldede sig i Arktis i begyndelsen af året kaldet Sudden Stratospheric Warming (SSW eller på dansk 'pludselig stratosfærisk opvarmning').

CBS News forudså det vilde vintervejr 7. januar i denne artikel

Artiklen forklarer, hvordan temperaturen i slutningen af december og begyndelsen af januar i løbet af få dage pludselig steg hele 50 grader – fra minus 79 grader celcius til minus 23 grader celcius i stratosfæren højt over Nordpolen (Videnskab.dk beskrev også fænomenet i artiklen Voldsomt vejrfænomen øger sandsynligheden for iskoldt vejr de kommende uger, red.).

Ekstrem, men naturlig vejrhændelse

Sudden Stratospheric Warming er en naturlig vejrhændelse, der finder sted med et par års mellemrum med ekstreme vejrforhold som følge i de efterfølgende uger.

Vejrfænomenet skyldes, at en hurtig opvarmning over jordoverfladen i Arktis forstyrrer en roterende masse af kold luft – den såkaldte polarhvirvel – et semi-permanent vejrsystem, der er til stede hver vinter.

Almindeligvis snor en hvirvelstrøm af kold luft sig som en slags lasso om polarhvirvlen og holder på den kolde luft. Men den pludselige opvarmning over Arktis betyder, at hvirvelstrømmen bliver brudt op, og at vindene i stratosfæren bliver svagere, så den kolde luft styrter sydpå.

Det skaber et bredt bælte af varm luft over Arktis, der midlertidigt fortrænger den kolde hvirvelstrøm, og som fungerer som en atmosfærisk stopklods, der omdirigerer jetstrømmen og den iskolde luft mod syd.

Atmosfærisk stopklods

Selvom den bidende kolde luftmasse også satte sine spor i USA's nordlige Midtvesten, var det ikke en usædvanlig hændelse for indbyggerne her. Her blev en kulderekord sat tilbage i 1899, der var langt mere udbredt og alvorlig. 

Det, der gjorde denne særlige situation historisk, var, at kernen i den kolde luft – et stykke af polarhvirvlen – styrtede meget længere sydpå end den almindeligvis gør: Hele 6.400 kilometer fra sit sædvanlige hjem nær Nordpolen.

Resultatet var hundredevis af nye kulderekorder i løbet af den forløbne uge med fokus på Great Plains-staterne (et stort område med prærie og steppe som ligger øst for Rocky Mountains i USA og Canada, red.).

Adskillige nye rekorder blev også sat, i takt med at det hidtil usete vejrforhold strammede sit jerngreb om byerne, der hverken var forberedte eller vant til den bitre kulde.

Animationen viser månedlige rekorder som blå prikker og rekordlave temperatuer nogensinde som sorte prikker.

Det har produceret nogle forbløffende syn. Et frossent vandfald i Ozarks i Arkansas.

Tilfrosne sumpområder i Louisiana.

Vejrforholdene trodser en langsigtet tendens med stadig varmere vintre og mindre kulde på tværs af USA. I eksempelvis Minneapolis-St. er årets koldeste temperatur fra 1970 til 2020 steget med lidt over 6,7 grader.

Men det er ikke kun USA, der oplever ekstremt vejr. Når jetstrømmen er ekstrem i et område, er den ofte ekstrem over hele kloden.

I Saudi-Arabien er snedækkede kameler et sjældent, men ikke hidtil uset syn.

Det sneede også i Jerusalem samt dele af Jordan og Syrien, mens rekordvarme temperaturer havde konsekvenser for andre dele af Mellemøsten som Irak, hvor temperaturen steg til 34 grader om vinteren.

Sådan er ekstrem kulde og ekstrem varme forbundet

Selvom forholdet mellem ekstrem kulde og ekstrem varme kan forekomme mærkværdigt, er det faktisk lige, hvad meteorologerne forventer af en bølgende jetstrøm.

Tænk på det på denne måde: Hvad, der stiger op, kommer også ned igen.

Når atmosfæren tvinger kold luft til at bevæge sig mod syd, tvinger en lige så stærk, men modsat reaktion varm luft til at bevæge sig mod nord.

Når luftmasserne bliver fortrængt til uvante steder, er det med ekstreme vejrforhold og konsekvenser som følge.

Opvarming i Arktis sker tre gange så hurtigt som det globale gennemsnit

Ifølge en række klimaforskere øger klimaforandringerne ikke alene sandsynligheden for pludselig stratosfærisk opvarmning; klimaforandringerne har muligvis en lignende effekt i Arktis, fordi de er skyld i betydelig opvarmning.

I Arktis sker opvarmningen tre gange så hurtigt som det globale gennemsnit som følge af menneskeskabte klimaforandringer.

Jennifer Francis, seniorforsker ved Woodwell Climate Research Center i USA, er ophavskvinde til teorien om de bølgende jetstrømmes forbindelse med klimaforandringerne. Teorien giver mening rent logisk: Arktisk opvarmning mindsker forskellen mellem varm og kold luft, og som følge mindskes temperaturkontrastmekanismen, der er drivkraften bag styrken på jetstrømmen.

Det resulterer i en svagere, mere bølgende jetstrøm, som er mere tilbøjelig til at lede den kolde luft mod syd.

Udfordring at finde entydig evidens

Mange klimaforskere har taget denne teori til sig. De ser de øgede ekstremer – som den seneste vejrhændelse – som tegn på, at teorien holder stik.

Men et anseeligt antal forskere har dog deres tvivl om klimaforandringernes effekter og de øgede arktiske temperaturers konsekvenser for jetstrømmen.

Det er til dels, fordi atmosfæren er fuld af støj, og klimamodellerne ikke er i stand til at reproducere det komplekse systems mindre detaljer.

Det har derfor været en stor udfordring at finde entydig evidens, der enten bekræfter eller modbeviser teorien.

Tilbage til normale vejrforhold

Mange erfarne meteorologer tror på logikken; forskningen og den kvantitative evidensmængde, som de har observeret, er nok til at overbevise dem.

Alle meteorologer og klimaforskere er dog enige om, at den ekstreme vejrhændelse er sat i kraft af pludselig stratosfærisk opvarmning. Det var den bagvedliggende drivkraft.

Der er gode nyheder på vej for alle, som er godt og grundig trætte af sne og kulde: Det ekstreme vejrmønster er ved at løbe tør for kræfter.

Vi er ved at vende tilbage til et mere almindeligt vejrmønster. Det udelukker dog ikke kuldeperioder eller snestorme i USA, som vi nærmer os foråret, men det betyder formentlig, at vejret vil vende tilbage til noget, der minder om normalen.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret i CBS News og bliver genpubliceret her som en del af Covering Climate Now, der er et internationalt journalistisk samarbejde, som styrker dækningen af klimaet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.