Kina mindsker andre landes CO2-aftryk
En stor andel af den globale CO2-udledning stammer fra fremstilling af produkter, der handles på tværs af internationale grænser.
Kina CO2 klima klimapolitik CO2-fodaftryk import eksport varer forbrug tjenesteydelser Annex b lande EU USA Kyotoaftalen økonomi produktion emissioner Globale Syd finanskrise stagnation afmatning stigning nedgang vækst

Kina spiller med sin enorme produktionskapacitet en afgørende rolle i den globale klimaudvikling. (Foto: Shutterstock)

Kina spiller med sin enorme produktionskapacitet en afgørende rolle i den globale klimaudvikling. (Foto: Shutterstock)

Vi har en tilbøjelighed til at være bevidste om, hvordan tingene engang var – men ikke hvordan de er.

I 2000'erne faldt industrilandenes produktionsbaserede CO2-emissioner, mens CO2-aftrykket voksede.

CO2-aftrykket – et begreb, der dækker over målinger af de samlede CO2-emissioner, som kan tilskrives forbrug af varer og tjenesteydelser – inkluderer emissioner som følge af fremstillingen af importvarer, men ekskluderer emissioner som følge af eksportvarer.

De velstående lande producerede færre varer selv, men importerede flere fra lande i rivende udvikling som eksempelvis Kina og Indien.

Se, hvilken effekt det har på den forbrugsbaserede CO2-udledning i nedenstående graf.

Kina CO2 klima klimapolitik CO2-fodaftryk import eksport varer forbrug tjenesteydelser Annex b lande EU USA Kyotoaftalen økonomi produktion emissioner Globale Syd finanskrise stagnation afmatning stigning nedgang vækst

De rapporterede produktionsbaserede emissioner (ubrudte linjer) og forbrugsbaserede emissioner (stiplede linjer), der viser emissioner associeret med forbrug af produkter, er meget forskellige landene imellem på grund af international handel. Industrilandene er som regel nettoimportører (USA, EU) og udviklingslandene nettoeksportører (Kina, Indien). Forskellen mellem produktions- og forbrugsemissionerne er for nylig blevet mindre i EU og USA, først og fremmest fordi forskellen er blevet mindre i Kina. (Kilde: Global Carbon Budget).

De rige landes hastigt voksende CO2-aftryk har ført til bekymring for såkaldte CO2-lækager (hvor klimapolitikken i ét land fører til stigende CO2-emissioner i andre lande, hvor de ikke er bundet på udslippet) samt den industrielle konkurrenceevne, fordi de internationale politiske målsætninger gælder for industrilandene og ikke lande i det Globale Syd (udviklingslandene, red.)

USA har valgt hverken at tilslutte sig eller forpligte sig til at overholde Kyotoaftalens bestemmelser på grundlag af disse argumenter.

Mange ting har forandret sig siden den globale finanskrise, men kun få har kendskab til forandringerne i vores CO2-aftryk .

Den globale finanskrise førte til fald i produktionsbaserede CO2-emissioner

Siden den globale finanskrise er de produktionsbaserede CO2-emissioner faldet i USA og Europa. Den svækkede økonomiske vækst spiller uden tvivl en rolle.

De faldende CO2-emissioner har også mindsket mængden af forbrugsbaserede CO2-emissioner, hvilket er et mere formelt navn for CO2-aftryk .

Fordi det enes lands CO2-aftryk afhænger af emissionerne associeret med importmængden fra et andet land, er forskellen mellem produktion og forbrug – og følgelig import og eksport – en afgørende størrelse.

Forskellen er desuden relevant for både den indenlandske og internationale klimapolitik.

Kinas CO2-emissioner stagnerede i 2013, og det gjorde de kinesiske emissioner som følge af produktionen af eksporterede varer også.

Afmatning mindsker USA's og Europas CO2-aftryk

Afmatningen i emissionerne fra eksportvarer mindsker USA's og Europas CO2-aftryk samt forskellen mellem produktions- og forbrugsbaserede emissioner.

Vi har markeret tendensen i landene og blokkene, efterfulgt af grafer der illustrerer emissioner fra produktion (blå kurve), forbrug (grøn kurve), import (gul) og eksport (orange).

USA: Produktionsbaserede emissioner steg til omkring år 2007, mens eksporten hverken steg eller faldt. Perioden så en vækst i importerede emissioner, hvilket forøgede forskellen mellem produktion og forbrug. Siden 2007 er produktionsbaserede emissioner samt de importerede emissioner faldet, hvilket har ført til en reduktion i de forbrugsbaserede emissioner og en mindre forskel mellem produktion og forbrug.

Annex B-lande
  • EU-15: Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Liechtenstein, Litauen, Monaco, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Schweiz
  • USA (har under Donald Trump fravalgt at ratificere Kyotoaftalen)
  • Canada (fratrådte Kyotoaftalen i december 2012)
  • Ungarn, Japan, Polen Kroatien
  • New Zealand, Rusland, Ukraine Norge Australien Island

Den Europæiske Union: EU-emissionerne har været stabile siden 1990, men er siden 2008 faldet hurtigere. EU har altid været nettoimportør (siden 1990) med en lille vækst i eksportemissioner i løbet af perioden.

De importerede emissioner var høje i begyndelsen af 1990'erne, men meget usikre på grund af datakompleksiteter forbundet med Sovjetunionens sammenbrud.

De importerede emissioner voksede hastigt i løbet af 2000'erne og faldt derefter i 2010'erne. EU-forbrugsemissionerne er faldet siden 2007, og forskellen mellem produktion og forbrug er mindsket.

Annex B-lande: Det er værd at se på annex B-landene, der i Kyoto-aftalen frivilligt forpligter sig til CO2-begrænsninger, i forhold til international klimapolitik. 

Forskellen mellem produktion og forbrug steg hastigt fra 1990 til 2008, hvilket forklarer hvorfor studier publiceret i løbet af disse år fokuserer på klimapolitik, fordi forskellen mellem produktion og forbrug mere end udligner annex B-landenes emissionsreduktioner. Siden 2008 har udviklingen imidlertid vendt sig og forskellen mellem produktion og forbrug er blevet mindre.

Kina: Har siden 1990 (og sandsynligvis før) eksporteret emissioner. Eksporten er steget hastigt i løbet af 2000’erne. Denne hastige stigningen stoppede pludseligt i 2007. De omkringliggende omstændigheder kræver en dybtgående analyse.

Kina CO2 klima klimapolitik CO2-fodaftryk import eksport varer forbrug tjenesteydelser Annex b lande EU USA Kyotoaftalen økonomi produktion emissioner Globale Syd finanskrise stagnation afmatning stigning nedgang vækst

Hvert lands forbrugsbaserede emissioner (CO2-fodaftryk) består af produktionsbaserede emissioner, emissioner til produktion af eksport, herunder emissioner i andre lande for at producere importvarer. Forskellen mellem produktion og forbrug (ensbetydende med eksport og import), voksede hurtigt i 2000'erne, men har stabiliseret sig siden 2007-2008. (Kilde: Pan et al. (2017))

Kina spillede en afgørende rolle i både vækst og fald

Vores nye studie gransker den nøglerolle, Kinas emissioner spiller i hovedsagligt industrilandes CO2-aftryk (EU, USA og Annex B-landene som helhed).

Den nedenstående graf viser væksten i emissioner fra produktion af eksportvarer i udviklingslandene, hvor forbruget af produkterne finder sted i industrilandene. 

Grafen er delt i to tidsperioder:

  • 'Vækstperioden' lige før finanskrisen (2002 til 2007)
  • 'Stagnationsperioden' efter krisen (2007 til 2012)

De stablede søjler i søjlediagrammet viser de eksporterede emissioner, mens de mellemliggende svævende søjler viser bidrag til forandringen i løbet af den samme periode.

I løbet af vækstperioden stod Kina bag hele væksten i import til industrilandene (stor blå søjle). De andre landes bidrag var ubetydelige.

I løbet af 'stagnationsperioden' skyldtes udfladningen i emissionerne importeret til industrilandene udelukkende Kina (blå søjle).

Væksten i forbrugsbaserede emissioner i industrilandene og de associerende politiske diskussioner skyldtes helt og holdent Kina. De seneste ændringer i Kina har sandsynligvis en meget større effekt på CO2-aftrykket i EU og USA end nogen anden faktor. 

Kina har praktisk talt mindsket vores CO2-aftryk.

Kina CO2 klima klimapolitik CO2-fodaftryk import eksport varer forbrug tjenesteydelser Annex b lande EU USA Kyotoaftalen økonomi produktion emissioner Globale Syd finanskrise stagnation afmatning stigning nedgang vækst

De stablede søjler viser de samlede eksporterede CO2-emissioner fra andre end Kyoto-protokollens Annex-B-lande (nB, udviklingslande) til Annex-B-lande (B, udviklingslande) fra 2002, 2007 og 2012, år med detaljerede kinesiske data. Kun de fem lande med de største ændringer i perioden vises. Ændringerne i hver periode er adskilt i bidrag fra enkelte lande/regioner, vist som svævende søjler (mellem 2002-2007 og 2007-2012), der er i samme farve og rækkefølge som de stablede søjler. Kina har den største andel af emissionsoverførsler, og er hovedårsagen til ændringer i begge perioder. (Kilde: Pan et al. (2017))

Eksportvæksten var en afgørende faktor

Hvad er årsagen til at Kinas emissioner har forandret sig så meget? For at finde svaret udførte vi en strukturel dekompositionsanalyse for perioderne 1997-2002, 2002-2007 og 2007-2012.

En strukturel dekompositionsanalyse dekomponerer emissionstendenserne i nøglefaktorer, der forårsager forandringer på sektorniveau.

I nedenstående graf opdeler vi forandringerne i emissionsintensitet (emissioner per enhed økonomisk aktivitet, mørkeblå), produktionsstruktur (forholdet mellem industrisektorerne, pink), eksportstruktur (blandingen af eksporterede varer, grøn) og eksportmængde (den samlede eksportmængde, lyseblå).

Analysen er udført på detaljeret sektorniveau, men grafen viser kun samlede nationale resultater.

Kulstofintensitet
  • Kulstofintensitet er et mål for, hvor meget kulstof der udsendes for hver procentuel andel af bruttonationalproduktet. 
  • Et land med lavt kulstofintensitet har en mere 'ren' økonomi end et land med høj kulstofintensitet – enten på grund af energieffektivitet eller en høj procentuel andel af vedvarende energi og/eller kernekraft. 
  • Men et land med lav kulstofintensitet og stor økonomi kan stadig udlede mere end et land med høj kulstofintensitet og lille økonomi. 
  • Et lands kulstofintensitet kan også falde, selvom emissionerne samlet set stiger, hvis den økonomiske vækst overstiger emissionsreduktionen per procentuel andel af bruttonationalproduktet.

(Kilde: CarbonBrief)

Samlet set fandt vi, at eksportvæksten var en afgørende faktor i at drive de kinesiske eksportrede emissioner i vejret.

Forbedringer til Kinas kulstofintensitet hjalp med at reducere en potentiel emissionsstigning.

Produktions- og forbrugsforandringer reducerede emissionerne

I løbet af stagnationsperioden 2007-2012 hjalp strukturelle produktions- og forbrugsforandringer til at reducere emissionerne, i modsætning til hvad der skete i løbet af vækstperioden 2002-2007.

Hovedbudskabet er, at den globale finanskrise har ført til svagere eksportmængdevækst, og Kinas implementering af vægtige klimapolitiske tiltag har ført til et fald i kinesiske emissioner fra produktionen af eksporterede varer og tjenesteydelser.

Vi granskede også den fremherskende årsag til forandringer på sektorniveau.

Efter den globale finanskrise førte et svækket globalt marked til et fald i mængden af stål, beklædning og fodtøj produceret i Kina; hvoraf en del ikke er vendt tilbage til før-krise niveau.

Kinas momsafslagspolitik har forstærket nogle af forandringerne.

Kinas politik førte til hurtigere dekarbonisering

Urelateret til den globale finanskrise førte Kinas politik til hurtigere dekarbonisering (frigørelse fra kulstof, red.) af elektricitetssektoren.

Det gælder ikke kun for vedvarende energi, men også for tilpasningen af moderne teknologier i nye kulkraftværker og konstruktionen af mere vandkraft.

Kina CO2 klima klimapolitik CO2-fodaftryk import eksport varer forbrug tjenesteydelser Annex b lande EU USA Kyotoaftalen økonomi produktion emissioner Globale Syd finanskrise stagnation afmatning stigning nedgang vækst

En strukturel dekompositionsanalyse af kinesiske eksporterede emissioner mellem 1997, 2002, 2007 og 2012. Analysen er udført på detaljeret sektorniveau, men kun aggregerede nationale resultater er vist her. Generelt set spiller eksportvolumen dominerende rolle i forandringen i de kinesiske eksporterede emissioner, med forbedringer i kulstofintensiteten, der tempererer de potentielle stigninger. Strukturelle ændringer i produktion og forbrug havde mindre effekt. Usikkerhedsfelterne vedrører forskellige metodologiske valg. (Kilde: Pan et al. (2017))
 

Ændrer det målsætningerne?

Vores fund har adskillige afgørende implikationer.

Vores analyser kaster først og fremmest lys over de globale forbindelser mellem produktion og forbrug.

Mange forskere har fokuseret på, hvordan forandringer i vores forbrug kan reducere emissioner; en ædel målsætning, men som følge af globale indbyrdes forbindelser kan en reduktion af Kinas produktionsemissioner være lige så effektiv som indenlandske politiske tiltag, der fokuserer på forbruget.

For det andet; truslen om kulstofskat på importerede varer og tjenesteydelser (og fjernelse af kulstofskat på eksporterede varer), der strengt taget var rettet mod Kina, havde stor betydning i 2000'erne, men Kina har siden ændret retning, så disse argumenter er nu svækkede.

For det trejde kan Kina spille en afgørende rolle i at hjælpe verden med at reducere CO2-emissionerne.

Tilskynde kinesisk udvikling

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Kina har en enorm produktionskapacitet, som kan tilpasses produktionen af miljøprodukter. Vi bør tilskynde Kinas produktion af produkter, der kan hjælpe med at dekarbonisere verden. 

Jo flere redskaber til udnyttelse af vind, sol og elektricitet, der bliver produceret i Kina, desto større global udbredelse, og desto færre omkostninger.

Kina tager langt om længe skridt mod en omstrukturering og oprydning af landets økonomi. Vi bør aktivt tilskynde denne udvikling, der ikke alene kan hjælpe med at reducere Kinas emissioner, men også resten af verdens gennem vores stigende forbrug. 

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos CarbonBrief og på vores engelske søstersite ScienceNordic. Den er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.