Kig op i maj: Stjerneskud og masser af muligheder for at følge planeterne
Der er masser at komme efter på nattehimlen i maj - så det er bare om at komme ud og lægge hovedet tilbage!
draco_dragen_ursa_minor_lille_bjoern_kig_op_i_maj

Dragen omkranser helt Den Lille Bjørn, skriver Videnskab.dk's faste astro-skribenter, der ses på tegningen. (Illustration: chaouki / CC BY-SA 2.0)

Dragen omkranser helt Den Lille Bjørn, skriver Videnskab.dk's faste astro-skribenter, der ses på tegningen. (Illustration: chaouki / CC BY-SA 2.0)

Maj er den sidste forårsmåned, og 5. maj sættes som begyndelsen på de lyse nætter.

Man må derfor gradvist lidt senere ud om aftenen for at følge med på nattehimlen.

Til gengæld er der noget at komme efter. Vi har stadig mulighed for at opleve stjerneskud, og planeterne svigter heller ikke.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Månen og planeterne

Det er nymåne 11. maj, hvor Månen samtidig er i 'apogæum', det vil sige, at den opnår sin største afstand på 406.512 km fra Jorden. Da det er nymåne, er det dog ikke til at få øje på en formindsket måneskive.

Fuldmåne indtræffer 26. maj, hvor der samtidig er en total måneformørkelse. Den er desværre usynlig i Danmark og kan i stedet følges fra områder som Australien, dele af Asien og Amerika, hvis man ellers skulle være på de kanter. Det er der nok ikke så mange (danskere), der er lige nu.

Som så ofte lægger Månen vejen forbi både planeter og stjerner i løbet af maj, så der er nogle datoer, der er værd at bemærke.

Jupiter og Saturn er morgenstjerner

3.-5. maj er det en god ide at være tidligt oppe. Omkring kl. 4.30 finder vi lavt på himlen i sydøst Jupiter og Saturn ikke langt fra hinanden.

Samtidig ses Månen lidt under de to planeter - 3. maj ikke langt fra Saturn, 4. maj midtvejs under de to planeter, og endelig ses Månen lidt under Jupiter 5. maj.

Og så kan man samtidig være heldig at få et par stjerneskud med fra Eta Aquariderne, hvis udspring ligger nærved. Det vender vi tilbage til om lidt.

Merkur og Venus er aftenstjerner

12.-13. maj ganske kort efter nymåne kan vi omkring klokken 21 på aftenhimlen i vest opleve et meget smalt månesejl passere tæt forbi Merkur og Venus.

De to planeter står lavt på himlen tæt på horisonten, og månesejlet ses tæt på Merkur, mens Venus ses nær den klare stjerne Aldabaran i stjernebilledet Tyren. 

17. maj er Merkur i størst østlig elongation til Solen, hvilket betyder, at vinkelafstanden til Solen er størst, og at det dermed skulle være lettest at observere Merkur på aftenhimlen i vest. 

Der er således i maj måned også et par timer mellem solnedgang og Merkurs nedgang.

Sidst på måneden omkring 28.-31. maj er Merkur og Venus på himlen ganske tæt på hinanden. Solen går ned omkring 21.30, mens Venus går ned efter mørkets frembrud tæt på klokken 23, og Merkur ved midnatstid.

draco_dragen_ursa_minor_lille_bjoern_kig_op_i_maj_stjernebillede

Stjernebillederne Dragen og Lille Bjørn. Polarstjernen er markeret nær himlens nordpol. Bemærk også Thuban i Dragen. Thuban var polstjerne for 3.000 år siden. (Illustration: IAU and Sky & Telescope magazine (Roger Sinnott & Rick Fienberg)CC BY 3.0)

Mars er stadig op aftenhimlen

Mars kan følges på aftenhimlen hele måneden, indtil den går ned lidt efter klokken 01 om natten.

Den røde planet står lidt under de to klare stjerner Castor og Pollux i Tvillingerne.

15.-17. maj omkring klokken 22 lavt på den vestlige himmel finder vi månesejlet tæt på Mars - 15. maj lidt under Mars, 16. maj lidt under Pollux og Castor, og endelig 17. maj lidt over Tvillingerne.

Serien 'Kig op'

'Kig op!' giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste begivenheder på himlen og i rummet.

Nogle af disse begivenheder vil blive uddybet i selvstændige artikler, som bringes i løbet af måneden.

Stjerneskud fra Eta-Aquariderne følger med ind i maj

Vi kan som nævnt stadig nå at opleve stjerneskud fra den lille sværm Eta-Aquariderne med udspring i stjernebilledet Aquarius eller Vandmanden.

På vore breddegrader står Vandmanden dog enten ret lavt på himlen eller helt under horisonten.

De fleste stjerneskud skulle indtræffe omkring 6. maj, men sværmen er aktiv næsten hele måneden til omkring 27. maj. Man kan maksimalt forvente omkring 40 stjerneskud i timen.

Eta-Aquaride meteorsværmen stammer fra Halleys komet, der har spredt noget støv langs sin bane.

Dragen strækker sig rundt om himmelpolen

I de lyse forårsnætter kunne det jo være en fordel at kigge efter stjernebilleder højt på himlen, hvor der er mørkere.

Et sådant stjernebillede er Dragen, der snor sig rundt om Lille Bjørn med Polarstjernen.

Stjernerne i Dragen hører dog ikke til himlens klareste, men en af dem er værd at bemærke. Det er Thuban, eller 'slangens hoved', som den også kaldes, og den er den klareste stjerne i stjernebilledet Dragen. Thuban er en blåhvid kæmpestjerne, der befinder sig lidt over 300 lysår borte.

Thuban har ligesom Vega engang været polarstjerne.

Det var i en periode for omkring 3.000 år siden, mens egypterne var i fuld gang med at opføre deres pyramider - og naturligvis indrettede pyramidernes nordsider efter retningen til Thuban. Omkring 21.000 år fra nu vil Thuban igen blive polarstjerne.

polaris_system

Polarstjernen er i virkeligheden et tredobbelt stjernesystem. Det består af hovedstjernen, den store Polaris Aa, som er den, vi umiddelbart ser med det blotte øje, og to mindre stjerner, polaris Ab, som er meget tæt på hovedstjernen, og Polaris B, der er lidt længere væk. Polaris B kan fanges i et godt amatørteleskop. (Foto: NASA/ESA/HST, G. Bacon (STScI))

Polarstjernen er klareste stjerne i Ursa Minor - Den Lille Bjørn

Hvis man nu synes, at Dragens stjerner er lidt for svage, så kan man bare gå videre til Ursa Minor - Den lille Bjørn - som jo er indkapslet i Dragen.

Lille Bjørn ligner en miniudgave af Karlsvognen, og stjernebilledet ender så i bjørnens hale med den klare Polaris, vores nuværende polstjerne, der kun ligger en grad fra himlens nordpol.

Polarstjernen er i virkeligheden et tredobbelt stjernesystem omkring 430 lysår borte. Systemet består af hovedstjernen Polaris Aa, en gul superkæmpe på godt fem solmasser, der også er en såkaldt Cepheide variabel-stjerne - en stjerne med en pulserende lysstyrke. Det blev faktisk bekræftet af den danske astronom Ejnar Hertzsprung i 1911.

De to andre stjerner er mindre og på størrelse med vores egen sol. Polaris Ab befinder sig ganske tæt på den store stjerne, mens Polaris B ses lidt længere borte.

Med et godt amatørteleskop er det muligt at få øje på Polaris B, hvorimod Polaris Aa er for tæt på selve Polaris.

Beatles-sangen 'Across the universe' blev sendt mod Polarstjernen

4. februar 2008 sendte NASA et budskab – med blandt andet en Beatles-sang – ud i rummet med retning mod Polarstjernen.

Det skete fra den 70 meter store Deep Space Antenne nær Madrid i Spanien.

Anledningen var 40 års-dagen for Beatles sangen 'Across the Universe' - men også for at fejre 50-års fødselsdag for NASA - og at det var 45 år siden, Deep Space Network blev grundlagt.

Det kommer dog til at vare mere end 400 år, før sangen når frem.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.