Kig ind i et levende musefoster, og se celler blive til organer i realtid
Det ser helt vildt ud!
mus vokse rygrad billede molekyler

Sådan ser det ud på et billede, når musens rygrad opstår. Se det ske i videoen længere nede. (Screenshot: HHMI News)

Sådan ser det ud på et billede, når musens rygrad opstår. Se det ske i videoen længere nede. (Screenshot: HHMI News)

Amerikanske forskere har netop udviklet et nyt mikroskop, som i realtid kan spore, hvordan celler udvikler sig til et foster i livmoderen hos pattedyr, skriver New York Times.

Forskernes nye opfindelse er udgivet i et studie i tidsskriftet Cell, og det kan ifølge studiets egne forskere potentielt bruges til at forstå udviklingen af menneskefostret.

På sigt kan det måske endda bruges til at behandle fødselsdefekter.

Videoen viser i realtid, hvordan en lille klump af celler formerer sig og danner begyndelsen på de indre organsystemer i en museunge. (Video: Katie McDole et al./Cell 2018/Janelia Research Campus)

Videoen ovenfor viser 44 sekunder af et musefosters udvikling i realtid, det vil sige den hastighed, udviklingen sker med i virkeligheden. Det, man kan se i videoen, er:

  • Et hulrum, der former sig i billedets venstre side, og som senere vil give plads til musens mave, bugspytkirtel og lever.
  • En horisontal, smal, hvid linje, der former sig i midten af billedet, og er musens tidlige rygrad.
  • Helt til venstre når et begyndende hjerteslag også at vise sig (se også en video med hjertets udvikling i artiklens bund).

Rygraden forlænges

Det er første gang, forskere kigger ind i et levende musefoster og kan følge udviklingen, ifølge en pressemeddelelse fra Howard Hughes Medical Institute

»Før har vi været begrænsede til snapshots, som når man læser tilfældige sider, der er revet ud af en bog,« siger Kate McDole, der er forsker ved Howard Hughes Medical Institute, Maryland, USA, og medforfatter til studiet, til New York Times.

»Men hvordan bliver organerne rent faktisk dannet? Hvilken timing, materiale og dynamik er involveret? Det kan man kun undersøge ved at se det 'live'.«

Her kan man se, hvordan musefostrenes 'notochordale plade' (tidlige rygsøjle) begynder at forlænge sig for senere at blive en del af rygraden. Bemærk, at videoens hastighed er sat op. (Video: Katie McDole et al./Cell 2018/Janelia Research Campus)

Neuralrør lukker sig

Mikroskopet virker ved, at to kameraer fotograferer fostret hvert eneste milisekund af udviklingen, mens ultrasmalle lysstråler oplyser fostret.

Hvis man oplyser det hele samtidig, ødelægger man cellerne, fordi det svarer lidt til at grille dem i en mikroovn.

Her ses, hvordan neuralrøret strækker sig ud, folder sig og til sidst lukkes. Neuralrør er fosterets forstadie til hjerne og rygmarv. (Video: Katie McDole et al./Cell 2018/Janelia Research Campus)

Første hjerteslag

Ved hjælp af algoritmer tager mikroskopet højde for den forandrede placering af fostret, og dermed hvilken vinkel det er bedst at fotografere fra.

Hver enkelt af de hvide prikker er en celle, der bevæger sig for gradvist at lave en af hjertets atrier, der ses som den fremkommende X-form og til sidst fosterets hjerteslag. (Video: Katie McDole et al./Cell 2018/Janelia Research Campus)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk