Kan dyr være venstrehåndede?
Forbavsende få mennesker er venstrehåndede i forhold til andre dyr, fortæller forskere.
højrehåndet venstrehåndet evolution aber mennesker dyr

Hos mennesker er langt størstedelen højrehåndede, men hos aberne er lige mange venstre- og højrehåndede. (Foto: Shutterstock.)

Hos mennesker er langt størstedelen højrehåndede, men hos aberne er lige mange venstre- og højrehåndede. (Foto: Shutterstock.)

Venstrehåndsarbejde.

Det hedder det, når vi løser en opgave hurtigt, men uden engagement eller blik for detaljerne. Den venstre hånd har nemlig ikke den samme præcision, som den højre.

Sådan er det i hvert fald for langt størstedelen af os mennesker.

Er du, som mennesker er flest, holder du hønen med venstre hånd og plukker fjerene med højre. Eller, okay, hvis du virkelig er, som mennesker er flest, holder du nok nærmere telefonen med venstre og scroller med højre.

Men gælder det også dyr? Det har en af Videnskab.dk’s læsere undret sig over. Mads Nielsen skriver:

»Vi ved alle, at det er noget ganske særligt for mennesker at være venstrehåndede, fordi de fleste af os primært bruger højre hånd. Gælder dette også for dyr? Det er jo nok nemmest at kortlægge for aber, der benytter redskaber, men måske finder man også højre-/venstre-præferencer hos andre dyr.«

For at finde svaret har vi på Videnskab.dk allieret os med Hartwig Siebner, der er en vaskeægte højre-venstrehåndsforsker, Jesper Mogensen, der er hjerneforsker og forsker blandt andet i dyremodeller, samt Peter C. Kjærgaard, der forsker i menneskets evolution.

90 procent af alle mennesker er højrehåndede

Før vi dykker ned i, om dyr også kan være venstrehåndede, er vi nødt til lige at undersøge, hvorfor de fleste mennesker er højrehåndede.

»Cirka 90 procent af alle mennesker på tværs af oprindelse og kultur er højrehåndede. Det er gennemgående i hele verden. Men det er ikke helt klart hvorfor,« siger Hartwig Siebner, der er klinisk professor på Hvidovre Hospital.

Hartwig Siebner er leder af Danish Centre For Magnetic Resonance på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i hjernens forbindelser til kroppen.

»Der er nogle familier, som har rigtig mange venstrehåndede, men så vidt vi ved, er der ikke noget venstrehåndsgen. Vi ved dog, at håndethed udvikler sig meget tidligt i livet. Allerede i fosterstadiet vil den hånd, man kan se bevæge sig mest ved ultralydsskanning, ofte blive den dominante hånd. Tommelfingeren i munden hos babyer er også et udtryk for håndethed.«

Du kan godt træne din anden hånd, så du bliver lige fingernem på begge hænder, men den hånd, du foretrækker fra barndommen, vil forblive din dominante hånd, fortæller Hartwig Siebner.

»Forsøg viser, at selv personer, der gennem træning er blevet meget dygtige med deres anden hånd, stadig foretrækker at udføre aktiviteter med den samme hånd, som de foretrak inden forsøget,« siger Hartwig Siebner.

Højrehåndethed er måske knyttet til menneskets sprog

Vender vi blikket mod vores nærmeste slægtninge i dyreriget, aberne, så foretrækker de også at bruge én hånd, fortæller Hartwig Siebner.

Hos dem er det dog lige almindeligt at være venstre- eller højrehåndet.

»De foretrækker også enten højre eller venstre hånd, men fordelingen er mere 50/50. Det tyder på, at højrehåndethed er noget, der har udviklet sig hos mennesket og ikke har optrådt hos tidligere dyr,« siger Hartwig Siebner. 

Hans bud lyder, at menneskets højrehåndethed muligvis kan have noget at gøre med indretningen af vores hjerner og vores sprog. 

»Hjernen er indrettet sådan, at venstre halvdel styrer højre del af kroppen, og højre del af hjernen styrer venstre del af kroppen. De fleste mennesker har en bedre udviklet motorik i venstre del af hjernen, og samtidig er sproglig aktivitet gennemsnitligt knyttet stærkest til venstre hjernehalvdel hos de fleste,« siger Hartwig Siebner.

»Måske har højrehåndethed udviklet sig, samtidig med at vores sprog har udviklet sig,« spekulerer han. »Men vi ved det ikke.«

 

Dyr kan ifølge forskerne godt være venstre- eller højrehåndede, men det er unikt for mennesker, at så mange er højrehåndede. (Foto: Shutterstock.)

Fugle, katte og rotter er også håndede

Jesper Mogensen, der er professor i neurovidenskab på Københavns Universitet, forsker blandt andet i dyremodeller, og han er enig i, at højrehåndethed er særligt for mennesker.

Men han påpeger, at mange dyr også har én hånd, de foretrækker at bruge.

»Vi ved, at katte, fugle og rotter for eksempel også har en hånd, de foretrækker. Men det er på individ-niveau, og det er altså ikke sådan, at de fleste rotter for eksempel foretrækker højre forpote,« siger han.

Han forklarer, at den hånd, vi bruger mest, også får mere plads i hjernen med tiden.

»Jo mere, du bruger din højre hånd, des stærkere bliver de motoriske forbindelser i hjernen, som styrer højre hånd. Man ved også, at musikere, der for eksempel har spillet violin med venstre hånd på gribebrættet i mange år, har et større område i hjernen tilegnet den venstre hånd, end gennemsnittet har,« siger han. 

Set i det lys vil han ikke afvise, at der muligvis godt kan være en forbindelse mellem udviklingen af menneskets sprog og højrehåndethed.

Tidlige mennesker var måske også højrehåndede

Peter C. Kjærgaard, der er professor i evolutionshistorie og museumsdirektør på Statens Naturhistoriske Museum, er enig i, at forklaringen på vores højrehåndethed skal findes i hjernens forhistorie.

»Der er tilsyneladende ikke nogen særlige fordele eller ulemper ved at være højrehåndet. Derfor ser det ud til, at det er en tendens, der har udviklet sig som et biprodukt af andre forandringer,« siger han.

For cirka 1,8 millioner år siden udviklede den tidlige menneskeart Homo habilis større hjerner og byggede mere avancerede stenredskaber. 

»Det er også her, vi finder det ældste daterede eksempel på højrehåndethed. Mærker fra tænderne tyder på, at de har bidt fra en genstand, som blev holdt i højre hånd,« siger Peter C. Kjærgaard, der dog påpeger, at det kun er ét enkelt tilfælde, og derfor siger det ikke noget om, hvorvidt størstedelen af Homo habilis var højrehåndede.

Til gengæld dukker der flere højrehåndede fossiler op hos Homo heidelbergensis for omkring 600.000 år siden.

»Der er slidmærker på tænderne, som arkæologer har efterprøvet med eksperimenter, hvor man skulle bruge højre eller venstre hånd og bide i en genstand, mens de havde tandbeskyttere på,« fortæller Peter C. Kjærgaard.

stenredskaber evolution homo erectus

»Goddag, mand. Økseskaft.« De fleste af os giver måske hånd og bruger redskaber med højre hånd på grund af den udvikling af hjernen, der skete under vores forfader Homo erectus' levetid. Stenredskaberne her er fremstillet af netop Homo erectus for   cirka 1,7 millioner år siden. (foto: PNAS)

Højrehåndethed kan være et evolutionært biprodukt af et socialt liv på to ben

I perioden mellem de to forskellige slags fossilfund sker der en stor udvikling hos de tidlige mennesker. De får større hjerner, de får skulderled, der kan kaste, og de begynder at leve et mere socialt liv, fortæller Peter C. Kjærgaard.

»Der sker en kraftig vækst i hjernen hos Homo habilis, Homo erectus og Homo heidelbergensis. Vi ser tegn på, at de foretager jagt over lange distancer, som kræver samarbejde, redskabsbrug og en avanceret form for kommunikation - muligvis et sprog, som vi kender det,« siger han.

Og det kan altså være, at hjernens udvikling ganske naturligt har skabt en tilbøjelighed til at bruge højre hånd frem for venstre. 

»Det er en del af et større evolutionært puslespil. Men hvis der er sket en udvikling, som har rykket strukturerne lidt til den ene side hos de fleste, uden at det giver anledning til en fordel eller en ulempe, så vil den udvikling ikke blive frasorteret gennem evolutionen. Det kan være det, der er sket her,« siger han.

Dyr kan godt være venstrehåndede

Dyr kan altså godt være venstrehåndede, -potede eller -vingede, og de er det formentlig i langt større grad, end mennesker er. 

Ifølge de tre forskere er højrehåndethed nemlig særligt udbredt hos mennesket. Ifølge Peter C. Kjærgaard har højrehåndede dog ikke nogen særlig fordel i forhold til venstrehåndede, men det er derimod højst sandsynligt et evolutionært ‘biprodukt’.

Vi siger mange tak til Mads Nielsen for det gode spørgsmål. Der er en Videnskab.dk-T-shirt, som kan bruges af både højre- og venstrehåndede på vej til dig.

Har du også et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så tøv ikke med at skrive til sv@videnskab.dk

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.