Kan du huske Pondus? Hans slægtninge kan blive 'klimaflygtninge'
Pondus var Danmarks mest berømte kongepingvin. Virkelighedens kongepingviner er under pres fra klimaforandringer, konkluderer nyt studie.

Flere hundrede tusinde danske børn har gennem tiden været i nærkontakt med en kongepingvin.

I hvert fald hvis man medregner nærkontakt med sparebøsser udformet som kongepingviner.

Pingvinsparebøssen blev lanceret i 1968 med kongepingvinen Pondus fra Københavns Zoo som model, og »inden for det første år havde én million danskere fået en Pondus til reolen eller vindueskarmen,« oplyser Danske Bank.

Virkelighedens kongepingviner lever naturligvis hverken i reoler, vindueskarme eller banker, men derimod i kolde egne nær Sydpolen – kongepingvinerne yngler på øde øer nord for Antarktis såsom Crozet-øerne, Prince Edwardøerne og Kerguelen-øerne.

Men et nyt studie indikerer, at de kan komme under pres i en nær fremtid, fordi klimaforandringer vil ændre deres levesteder.

»Vores model forudsiger, at i slutningen af dette århundrede vil 70 procent af kongepingvinerne ikke længere kunne leve på de øer, hvor deres kolonier er i dag. Vi blev meget overraskede og bekymrede over resultatet, for vi havde ikke forventet, at det ville ændre sig så stærkt,« siger den italienske Emiliano Trucchi, som er forsker og genetiker ved Ferrara Universitetet i Italien og gæsteforsker ved Universitetet i Oslo, Norge, til Videnskab.dk.

Kongepingvin

Kongepingviner får én unge ad gangen. Ægget udruges og opfostres af hannen og hunnen i fællesskab.

Den der ikke passer på ægget, sørger for at finde føde i havet til sig selv og magen. Når ægget er klækket, bliver ungen passet i et år. 

Kongepingviner kan være under vandet i op til 20 minutter for at fange føde, og de kan dykke dybere end 300 meter.

Kilde: Odense Zoo

Ikonisk dyr

Populært sagt konkluderer det nye studie altså, at størstedelen af Pondus’ artsfæller kan blive fordrevet fra deres kolonier og ende som ’klimaflygtninge’ i de kommende årtier.

En overraskende konklusion, eftersom kongepingvinerne i øjeblikket ikke anses som truede med en population på omkring 1,1 millioner ynglepar på verdensplan.

Andre forskere påpeger i internationale medier, at kongepingvinen blot er ét blandt en række eksempler på, hvordan den globale opvarmning er i færd med at ændre økosystemet i Antarktis.

Men kongepingvinen får tilsyneladende mere opmærksomhed, end når forskning konkluderer, at den globale opvarmning eksempelvis truer krill i Antarktis.

»Kongepingvinen er et ikonisk dyr. Det er en stor pingvin på op til næsten en meter, og den ligner næsten et menneske, når den går rundt,« fortæller Flemming Nielsen, som er kurator ved Zoologisk Have i København og ikke har været en del af det nye studie.

Han fortæller, at kongepingvinen er den næststørste af de i alt 19 arter af pingviner, der findes på kloden – kun overgået af kejserpingvinerne.

Kongepingviner klimaforandringer antarktis true

Kejserpingviner (til venstre) er verdens største pingviner, og de yngler på selve Antarktis. Kongepingviner (til højre) er de næststørste pingviner, og de yngler på en række isfri øer nord for Antarktis. (Fotos: Shutterstock) 

Yngler på isfri øer

Mens de rekordstore kejserpingviner yngler på havisen ved selve Antarktis, yngler kongepingvinen længere nordpå på subantarktiske og koldt tempererede øer.

»Kongepingviner kan kun yngle på øer, som er isfri hele året rundt. Det betyder, at øerne, hvor deres kolonier ligger, altid skal have temperaturer over nul grader,« fortæller Emiliano Trucchi.

Til gengæld er kongepingvinerne parate til at svømme langt for at finde føde. De fanger ofte mad til deres unger langt væk fra øen, hvor de sultne unger venter på at blive fodret.

Nogle gange venter ungerne i over en uge, mens de voksne pingviner svømmer flere hundrede kilometer for at fange mad til dem.

»Kongepingvinernes vigtigste kilde til føde er er smalt bælte omkring Antarktis, hvor de fleste fisk lever. Bæltet kaldes for ’Den Antarktiske Polarfront,’ og det er et område, hvor koldt vand bliver blandet med tempereret vand,« siger Emiliano Trucchi og tilføjer:

»Her fylder kongepingvinerne deres maver med mad. De kan gemme maden i maven og svømme tilbage til kolonien og fodre deres unge. Men hvis der går for lang tid, før de kommer tilbage, dør ungerne af sult.«

Kan flytte til nye øer

Forskerne bag det nye studie forudsiger, at der i de kommende årtier vil blive for stor afstand mellem kongepingvinernes unger i kolonien og det sædvanlige ’spisekammer’ – altså Den Antarktiske Polarfront, – fordi denne front vil flytte tættere på Sydpolen.

kongepingviner antarktis klimaforandringer true

På baggrund af avancerede modeller forudsiger forskerne i det nye studie, at:

  • 49 procent af verdens population af kongepingviner – det vil sige dem, som yngler på Crozet-øerne og Prince Edwardøerne (markeret med rødt på kortet) – vil miste deres levested fuldstændigt som følge af klimaforandringer.
  • 21 procent – det vil sige kongepingviner, som yngler på Kerguelen-øerne, Falklandsøerne og Ildlandet-øgruppen (markeret med gult på kortet) – vil opleve, at deres levesteder bliver stærkt ændrede, idet de får større afstand til steder, hvor de kan spise.
  • Der kan imidlertid blive delvist kompenseret for de to ovenstående punkter ved, at kongepingvinerne begynder at kolonisere Bouvet-øen og ved at population af pingviner på øerne Heard og Sydgeorgia-øerne vokser, fordi levevilkårene på disse øer forbedres (markeret med grøn på kortet).

Kilde: Nature Climate Change, Kort: By Hogweard (Antarctic-Convergence-Map / Videnskab.dk

 

»Problemet er, at de største pingvinkolonier ligger på øer, som vil komme til at ligge for langt væk fra pingvinernes fødekilde. Ungerne vil ikke kunne klare at vente så længe på mad, så derfor vil pingvinerne forsvinde fra øerne eller være nødt til at finde nye levesteder, « siger Emiliano Trucchi og tilføjer, at tidligere forskning har vist, at der maksimalt må være cirka 700 kilometer mellem pingvinernes spisekammer og deres unger.

Den gode nyhed er imidlertid, at det nye studie identificerer flere nye øer, som med stigende temperaturer vil blive isfri og dermed potentielt set kan blive nye ynglesteder for kongepingvinerne.

I studiet foreslår forskerne, at kongepingvinerne måske kan begynde at kolonisere Bouvet-øen, ligesom de mener, at der er potentiale for, at kongepingvin-kolonier på øerne Heard og Sydgeorgia-øerne kan vokse, efterhånden som stigende temperaturer gør øerne mere egnede for kongepingviner.

»Vi ved, at kongepingvinerne kan bevæge sig langt, og de forskellige kolonier blander sig i forvejen en del med hinanden. Det støtter ideen om, at pingvinerne vil være i stand til at flytte og finde nye øer. Men det kræver, at timingen er helt rigtig, så de nye øer når at blive isfri i tide, til at pingvinerne skal finde nye kolonier, « siger Emiliano Trucchi.

Bestand er ikke truet nu

Det nye studie bygger på en nyudviklet model, som er fodret med data om kongepingvinernes levesteder gennem tiden, klimainformationer og genetiske data om pingvinerne.

Selvom det kan lyde voldsomt, at modellen estimerer, at 70 procent af kongepingvinerne vil miste deres ynglested inden udgangen af dette århundrede, påpeger forskeren Jane Younger fra University of Chicago i USA, at estimatet formentlig er konservativt sat.

Hun påpeger over for avisen The New York Times, at fisk og krill, som pingvinerne lever af, også er under pres på grund af klimaforandringer og overfiskeri.

Dermed vil der formentlig være mindre føde til pingvinerne fremover, hvilket kan presse dyrene yderligere, mener Younger, som ikke har været involveret i studiet.

En anden forsker påpeger imidlertid over for BBC, at man skal huske på, at bestanden af kongepingviner har været voksende i de senere år.

»Selvom det er muligt, at en dårligere adgang til foderområder kan forårsage tab af nordlige kolonier (af kongepingviner, red.) i fremtiden, er der ingen evidens for, at vi indtil videre har nået et punkt, hvor dette sker,« siger Norman Ratcliffe fra British Antarctic Survey til BBC.

Kongepingvinen med det røde tørklæde

I Danmark er den mest berømte kongepingvin uden tvivl Pondus – en kongepingvin fra Zoologisk Have i København, som endte med at være udgangspunkt for flere bøger, en sparebøsse mm.

Pressefotograf og forfatter Ivar Myrhøj skrev flere bøger om kongepingvinen Pondus 

Flemming Nielsen, som er kurator ved Zoologisk Have i København, fortæller, at det var lidt af et tilfælde, at havens kongepingvin endte som en berømthed.

Historien om Pondus tog sin begyndelse, da en pressefotograf ved navn Ivar Myrhøj var på besøg i Zoologisk Have, hvor han fotograferede kongepingvinen.

»Han havde et rødt halstørklæde på. Da han skulle fotografere pingvinen lagde han forsigtigt sit halstørklæde rundt om pingvinens hals og tog et billede af den. Det billede blev berømt og var med til at starte legenden om Pondus,« fortæller Flemming Nielsen.

En million danskere havde en Pondus-sparebøsse

Pressefotografen Ivar Myrhøj endte med at skrive fire børnebøger om pingvinen, som han døbte Pondus.

Landmandsbanken (senere Danske Bank) tog også pingvinen til sig og fik billedhuggeren Johannes Hansen til at designe en sparebøsse med Pondus som model – og med fotografens røde tørklæde på.

Inden for et år efter lanceringen af Pondussparebøssen i 1968 havde én million danskere fået en Pondussparebøsse, oplyser Danske Bank.

»Som et led i markedsføringskampagnen oprettede banken en Pondus Klub, hvor der var medlemsblad, og man kunne få skoleskemaer, kuglepenne, badges, og man kunne få en Guld-Pondus, hvis man fyldte fem hele sparebøsser. Samtidig blev Pondus sponsor for stort set samtlige idrætsstævner landet over,« oplyser Danske Bank, som kalder markedsføringen af Pondussparebøssen en af sine største succeser. 

Kongepingviner er følsomme over for sygdomme

Ifølge Danske Bank døde den oprindelige Pondus-pingvin imidlertid allerede i 1970, kun få år efter at sparebøssen var blevet lanceret.

Dengang blev kongepingvinerne i København nemlig jævnligt syge, og de døde langt yngre end kongepingviner i nutidens pingvinanlæg, fortæller Flemming Nielsen.

»Dengang havde man kongepingvinerne i et åbent udendørsanlæg i Zoologisk Have, fordi man mente det var bedst for dem at være ude. I dag holder man altid kongepingviner indendørs i nedkølede anlæg, fordi man har fundet ud af, at de er meget følsomme over for sygdomme, som kommer fra fugle og lignende, når kongepingvinerne bor udenfor,« fortæller Flemming Nielsen.

I Zoologisk Have i København har man i dag ikke længere kongepingviner, men i Odense Zoo er der blevet bygget et tidssvarende indendørs anlæg til kongepingviner.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker

26/09 kl. 19:00
Oplægsholder
Adresse
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Bartholinsgade 4A, 1356 København K
I samarbejde med