Kan du få din hund til at gabe, når du gaber?
Advarsel: Denne artikel giver dig en ustyrlig trang til at tage en dyyyyyyyb indånding.
gab hjerne mund stress menneske hund chimpanser bonobo-aber akak-aber ulve arter trussel hjernenetværk kognition adfærd psykologi displacement behaviour empati trang lyst træt nedkøle stofskifte stresshormon kortisol internat dyr

Et gab kan 'smitte', men kan det også smitte mellem menneske og hund? (Foto: Shutterstock)

Et gab kan 'smitte', men kan det også smitte mellem menneske og hund? (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Du kender helt sikkert fornemmelsen, når man prøver at undertrykke et gab. Det er umuligt.

Et gab er en lidt længerevarende åbning af munden efterfulgt af en hurtigere lukning. Pattedyr og fugle gaber ved et langt indtag af luft og en kortere udånding, mens andre arter som fisk, padder og slanger ikke ånder ind.

Men hvad gemmer der sig bag et gab? Og hvorfor gaber vi?

Det har der været fremsat mange hypoteser om gennem tiden. Den græske læge Hippokrates mente i 400 før vor tidsregning, at et gab lukkede dårlig luft ud ad lungerne, før vi fik feber.

I det 17. og 18. århundrede troede lægerne, at et gab øgede iltmængden i blodet, blodtrykket, hjertefrekvensen samt blodtilførslen.

På det seneste har konsensus bevæget sig mod teorien om, at vi gaber for at køle hjernen ned; når omgivelsernes og hjernens temperatur stiger, gaber vi oftere.

Forskerne ved ikke, hvad gabets biologiske funktion er

På trods af alle teorierne kender forskerne faktisk ikke gabets sande biologiske funktion.

Vi ved, at:

Det kan 'smitte', når vi ser et andet menneske gabe - ja, selv når vi læser om det. Hvorfor?

Forskning med mennesker viser, at meget empatiske personer er tilbøjelige til at blive 'smittet' med lysten til at gabe. Når vi ser en anden person gabe, bliver vores hjernenetværk ansvarlig for empati og sociale færdigheder aktiveret.

gab hjerne mund stress menneske hund chimpanser bonobo-aber akak-aber ulve arter trussel hjernenetværk kognition adfærd psykologi displacement behaviour empati trang lyst træt nedkøle stofskifte stresshormon kortisol internat dyr

Gab regulerer temperaturen i hjernen - og vi kan blive 'smittet' bare ved at læse om det. (Foto: Shutterstock)

Hvad med hunde?

Bliver hunde også smittet af trangen til at gabe?

I 2011 testede britiske biologer, om trangen til at gabe er smitsom mellem mennesket og menneskets bedste ven.

Selvom 5 ud af de 19 'forsøgshunde' gabte som respons, når en ukendt person gabte, var forskerne ikke i stand til at bevise, at et gab kan være smitsomt.

I 2013 testede kognitions- og adfærdsforskere igen gabets effekt på hunde, mens de samtidig holdt øje med stressniveauet.

Denne gang fandt forskerne, at hundene var mere tilbøjelige til at gabe som respons på en bekendt person.

De konkluderede, at hunde kan blive 'smittet' af menneskers gaben, og at trangen til at gabe er en social snarere end stress-baseret adfærd.

Nogle hunde oplever menneskegab som stressende

I 2014 granskede psykologer fra University of Nebraska på 'smitsom' trang til at gabe blandt hunde, der levede på internater.

De fandt, at en del hunde, der gabte, når de blev eksponeret for mennesker, der gabte, havde forhøjet niveau af stofskifte- og stresshormonet kortisol.

Kortisol-niveauet steg ikke blandt hunde, der ikke gabte som respons på menneskegab.

Resultaterne indikerer, at nogle hunde oplever menneskegab som stressende - andre gør ikke.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Juryen voterer stadig

Der er behov for yderligere forskning for at afklare dette aspekt i forholdet mellem mennesker og hunde.

Juryen voterer altså stadig, og ingen er helt sikre på hvorfor, vi gaber.

Men når det gælder den inter-artsmæssige trang til at gabe, kan vi jo starte med at indsamle vores egen anekdotiske data:

Gab - og se om dit kæledyr gaber igen.

gab baby

Kan du modstå gabet fra en baby? (Foto: Shutterstock)

Christine Calder hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.