Du kender helt sikkert fornemmelsen, når man prøver at undertrykke et gab. Det er umuligt.

Et gab er en lidt længerevarende åbning af munden efterfulgt af en hurtigere lukning. Pattedyr og fugle gaber ved et langt indtag af luft og en kortere udånding, mens andre arter som fisk, padder og slanger ikke ånder ind.

Men hvad gemmer der sig bag et gab? Og hvorfor gaber vi?

Det har der været fremsat mange hypoteser om gennem tiden. Den græske læge Hippokrates mente i 400 før vor tidsregning, at et gab lukkede dårlig luft ud ad lungerne, før vi fik feber.

I det 17. og 18. århundrede troede lægerne, at et gab øgede iltmængden i blodet, blodtrykket, hjertefrekvensen samt blodtilførslen.

På det seneste har konsensus bevæget sig mod teorien om, at vi gaber for at køle hjernen ned; når omgivelsernes og hjernens temperatur stiger, gaber vi oftere.

Forskerne ved ikke, hvad gabets biologiske funktion er

På trods af alle teorierne kender forskerne faktisk ikke gabets sande biologiske funktion.

Vi ved, at:

• Næsten alle arter gaber
• Dyr gaber, når de er trætte
• Blandt visse dyrearter er der et forhold mellem gab og truende situationer
• Social konflikt og stress kan få os til at gabe, noget som forskerne kalder 'displacement behaviour' (fortrængningsadfærd, red.)
• Et åbenmundet gab kan virke smittende, især blandt sociale arter som mennesker, chimpanser, bonobo-aber, makak-aber og ulve

Det kan 'smitte', når vi ser et andet menneske gabe - ja, selv når vi læser om det. Hvorfor?

Forskning med mennesker viser, at meget empatiske personer er tilbøjelige til at blive 'smittet' med lysten til at gabe. Når vi ser en anden person gabe, bliver vores hjernenetværk ansvarlig for empati og sociale færdigheder aktiveret.

Gab regulerer temperaturen i hjernen - og vi kan blive 'smittet' bare ved at læse om det. (Foto: Shutterstock)

Hvad med hunde?

Bliver hunde også smittet af trangen til at gabe?

I 2011 testede britiske biologer, om trangen til at gabe er smitsom mellem mennesket og menneskets bedste ven.

Selvom 5 ud af de 19 'forsøgshunde' gabte som respons, når en ukendt person gabte, var forskerne ikke i stand til at bevise, at et gab kan være smitsomt.

I 2013 testede kognitions- og adfærdsforskere igen gabets effekt på hunde, mens de samtidig holdt øje med stressniveauet.

Denne gang fandt forskerne, at hundene var mere tilbøjelige til at gabe som respons på en bekendt person.

De konkluderede, at hunde kan blive 'smittet' af menneskers gaben, og at trangen til at gabe er en social snarere end stress-baseret adfærd.

Nogle hunde oplever menneskegab som stressende

I 2014 granskede psykologer fra University of Nebraska på 'smitsom' trang til at gabe blandt hunde, der levede på internater.

De fandt, at en del hunde, der gabte, når de blev eksponeret for mennesker, der gabte, havde forhøjet niveau af stofskifte- og stresshormonet kortisol.

Kortisol-niveauet steg ikke blandt hunde, der ikke gabte som respons på menneskegab.

Resultaterne indikerer, at nogle hunde oplever menneskegab som stressende - andre gør ikke.

Juryen voterer stadig

Der er behov for yderligere forskning for at afklare dette aspekt i forholdet mellem mennesker og hunde.

Juryen voterer altså stadig, og ingen er helt sikre på hvorfor, vi gaber.

Men når det gælder den inter-artsmæssige trang til at gabe, kan vi jo starte med at indsamle vores egen anekdotiske data:

Gab - og se om dit kæledyr gaber igen.

Kan du modstå gabet fra en baby? (Foto: Shutterstock)

Christine Calder hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.