Kan det betale sig at løbe gennem regnen?
Løb gennem regnen

Jo kortere tid man er ude i regnen, jo mindre vand får man ned i hovedet. Så hvis det er frisuren, man gerne vil holde tør, kan det helt sikkert godt betale sig at løbe. (Foto: Colourbox)

Så er det efterår og regnvejr. Jeg står i kiosken, der er ca. hundrede meter over til min hoveddør, og det klassiske spørgsmål melder sig:

Kan det betale sig at løbe gennem regnen? Eller bliver man i virkeligheden mere våd, fordi man løber ind i masse regndråber?

Da jeg når våd hjem efter et ubeslutsomt halvløb, tænker jeg, at det må være på tide, at jeg regner det ud. Det er nemlig sådan noget fysik kan. Regne ting ud.

Løb kan svare sig, hvis man vil redde frisuren

Vi er ikke kommet ret langt med at forstå meningen med livet - med eller uden Higgs boson - men vi kan regne ting ud. Og de bedste regnestykker er dem, man kan lave på en serviet. Sådan et er regnvejrsregnestykket.

Før jeg kan regne, er jeg nødt til at simplificere virkeligheden lidt. Jeg antager, at jeg har facon som en kasse. Desuden antager jeg en homogen densitet af regndråber - altså, at der er lige mange regndråber overalt i luften. Endelig antager jeg også, at det slet ikke blæser, så regnen siler lodret ned.

Under de forudsætninger bliver jeg kun ramt af vand på forsiden og fra oven. Jeg når frem til, at jeg i alt får lige mange dråber ind fra forsiden, ligegyldigt om jeg går eller løber.

Hvis jeg løber, løber jeg ind i mange dråber per tidsenhed, men det tager kortere tid at nå over til min hoveddør, og de to ting udligner præcis hinanden. MEN jeg får jo også vand ned fra oven, og i forhold til det vand kan det godt betale sig at løbe.

Jo kortere tid man er ude i regnen, jo mindre vand får man ned i hovedet. Så hvis det er frisuren, man gerne vil holde tør, kan det helt sikkert godt betale sig at løbe.

Udvidet regnvejrsregning (for den dedikerede læser)

Jeg tror jeg har regnet rigtigt, men har jeg regnet på det rigtige?

Det virker måske fjollet at antage, at et menneske har facon som en kasse, men lige præcis den antagelse, ved jeg, er uden betydning. Hvis jeg bryder kroppen op i mange små del-kasser, får jeg nemlig det samme resultat, og jeg kan jo bare lave del-kasserne næsten uendelig små, som en slags 3D-pixels. Resultatet bliver stadig det samme.

Det bekymrer mig mere, at jeg har antaget, at det ikke blæser. Det ville måske være en god antagelse i en tropisk regnskov, men det er oftest en meget dårlig antagelse i Danmark. Derfor regner jeg igen. Nu med blæst, som jeg selvfølgelig antager, kommer jævnt fra én bestemt retning.

Det viser sig, hvilket jo også er meget intuitivt, at den situation, hvor det allerbedst kan betale sig at løbe er, når man har medvind. Så kan man faktisk 'løbe fra regnen' og på den måde undgå at blive ramt af vandet (bortset fra foroven). Dog har det kun en reel effekt, hvis man løber ca. lige så hurtigt, som det blæser. Så jeg skal lige finde ud af, om typiske løbehastigheder er i samme størrelsesorden, som typiske vindhastigheder.

Min hobby er at sejle, så jeg har ret god fornemmelse for vindhastigheder. Ti meter per sekund, er en passende værdi for en efterårsdag. Og er det ikke noget med, at en 100-meter løber kan klare det på ti sekunder? (Det tjekker jeg lige på google....og jo det er det). Det giver også en hastighed på ti meter per sekund.

Det kan altså betale sig at løbe fra regnen i medvind. Endelig er det jo også sådan, at hvis man løber - så er det hurtigere overstået - og man kan hurtigere nå frem til at håndklæde og en varm kop kakao.

Så mit råd er »Run Forrest, run.«

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.