Nyt kæmpestudie gør for første gang status over, hvor meget klimaforandringerne ændrer på udbredelsen af klodens dyre- og planteliv, og hvordan det påvirker os mennesker nu og kommer til det i fremtiden.

Forandringerne er i gang på både landjorden og i havet, og ændringerne er ved at fjerne grundlaget under verden, som vi kender den i dag, viser studiet.

Forskerne bag det nye studie peger blandt andet på, at fiskere, landmænd, naturforvaltere, politikere og mange andre skal til at kridte skoene, hvis de vil følge med de ændringer, som de menneskeskabte klimaforandringer bringer med sig.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt de vil eller ej. Det er de nødt til.

 »Budskabet i vores artikel er, at det står langt værre til med verdens økosystemer, end vi forestillede os. For første gang ser vi, hvor omfattende og gennemgribende effekten af klimaforandringerne er. Vores overlevelse er afhængig af alt andet liv på planeten, og når klimaforandringerne ændre på det liv, er vi nødt til at tilpasse os,« siger Finn Danielsen, der er dr. scient og leder af Nordic Agency for Development and Ecology (NORDECO) og en af forfatterne bag det store studie. Han frotsætter:

 »Store dele af Jordens dyre- og planteressourcer er i gang med at blive omfordelt og flytte til nye områder, og vores studie viser, at det kommer til at påvirke mennesker langt mere alvorligt, end vi hidtil har forestillet os.«

Det nye studie er et review (en opsamling af tidligere forskning), som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Evidensbasereret dommedagsprofeti

Finn Borchsenius er lektor og prodekan ved Science and Technology på Aarhus Universitet og forsker i blandt andet klimaforandringernes indflydelse på udbredelsen af træer og planter.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og kalder det for en evidensbaseret dommedagsprofeti.

Ifølge Finn Borchsenius er der ikke noget ny forskning i studiet, hvilket også ligger i sagens natur, da det er et review, men han er alligevel chokeret over, hvor omfattende forandringerne i verdens økosystemer er, når han ser det hele samlet.

»Det er meget overvældende at se, hvordan klimaforandringerne påvirker alle hjørner af klodens biologiske systemer. Det er voldsomt tankevækkende på den måde at se det hele samlet, som forskerne har gjort det. Studiet er en massiv kompilation af evidens for, hvor skidt det ser ud,« siger Finn Borchsenius, der håber på, at studiet kan være med til at påvirke den politiske proces, der skal til for at forberede os på fremtiden.

»De her omfordelinger af Jordens ressourcer kommer til at lede til konflikter mellem mennesker. Det er helt uundgåeligt, og det skal vi forberede os på politisk. Forhåbentlig kan studiet her være med til at råbe folk op, så vi begynder på det,« siger han.

Opråb til verdens politikere

Signe Normand er lektor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet og forsker blandt andet i, hvilke arter der omfordeles, og hvor hurtigt de gør det, når klimaet ændrer sig.

Hun har heller ikke deltaget i det nye studie, men ligesom Finn Borchsenius har hun også læst det.

Signe Normand er enig i, at studiet sender et meget klart signal om, at vi er nødt til at gøre noget politisk for at kunne følge med omfordelingen af arter på Jorden.

Ifølge hende sætter studiet en tyk streg under, at når klimaet bliver varmere, reagerer klodens dyr og planter på det, og det er en kæmpe udfordring for os mennesker.

»Det er et opråb til verdens politikere og naturforvaltere om, at omfordelingen af arter er en fælles udfordring, der skal løses ved at forvalte naturen dynamisk og på tværs af landegrænser. Artiklen sender et klart signal om, at den igangværende omfordeling af verdens dyre- og planteliv ikke kan negligeres. Den har betydelig effekt på, hvordan vores verden udvikler sig, især på samspillet mellem vores sundhed og verdens økosystemer,« siger Signe Normand.

Samling af lang række studier

I det nye studie har forskere fra flere lande, herunder Danmark, for første gang samlet en lang række eksempler på, hvordan klimaforandringerne allerede nu ændrer på udbredelsen af dyre- og plantearter, der har betydning for mennesker på den ene eller anden måde.

Det drejer sig om alt fra fiskebestande, som flytter ud af fiskeområder, til smittespredende insekter, der erobrer nye landområder.

Samtidig har vi ifølge Finn Danielsen kun set begyndelsen af de forandringer, der kommer til at ske.

»Trods aftaler om at reducere CO2 udledninger, så vil klimaet fortsætte med at ændre sig i flere hundrede år og føre til forandringer i distribueringen af Jordens dyre- og planteliv. Dyr og planter flytter til ny områder, hvis de kan, og det leder til nye fødekæder, interaktioner mellem arter, tab af arter, ændrede bestøvningsprocesser og så videre. I alle de mange sammenhænge, hvor vi på den ene eller anden måde udnytter naturen som en ressource, eksempelvis ved fiskeri eller i landbrug, kommer det til at påvirke os,« siger Finn Danielsen.

Fisk flytter nordpå

I det nye studie peger forskerne som eksempel på, at grundlaget for fiskeri kommer til at forandre sig markant i fremtiden – og allerede er i gang med at gøre det.

Eksempelvis fangede man på Island blot 1.700 ton makrel i 2006. I 2010 var tallet steget til 120.000 ton, hvilket resulterede i en ’makrelkrig’ mellem Island og andre lande med makrelfiskeri, hvor fiskerne arbejder under kvoter, mens de ikke gør det på Island.

At der pludselig fandtes makrel omkring Island skyldes, at fiskebestande flytter sig, i takt med at havet bliver varmet op.

I alt flytter fiskebestande sig 72 kilometer tættere på polerne per årti, og det har bragt makrel op på Islands breddegrader.

»Det betyder, at man kommer i en situation, hvor vi har fiskerizoner i områder, hvor fiskene ikke er, mens fiskene er i områder, der ikke er reguleret. Det skal vi kunne tilpasse os til både fra fiskeriets side af og fra lovgivningens. Der er stor basis for ejerkonflikter her, når lande eller regioner, som traditionelt har levet af fiskeri, pludselig ser, at fiskene flytter andre steder hen, hvor de måske ikke har tilladelse til at fiske. Det kan betyde undergangen for mindre samfund, hvis de ikke tilpasser sig eller for en eller anden form for støtte,« siger Finn Danielsen.

Åbner for fiskeri på Grønland

Omvendt kan fiskenes vandring mod polerne også åbne for nye muligheder.

Eksempelvis flytter torskene mod nord og langt op ad den grønlandske vestkyst, hvor der ikke har været torsk før.

Her bliver det pludseligt muligt at etablere kommercielt torskefiskeri.

»Det her drejer sig ikke bare om et beskytterperspektiv, men også om et udnytterperspektiv. Der kommer til at opstå nogle muligheder for dem, som kan håndtere ændringerne og forvalte ressourcerne,« forklarer Finn Danielsen.

Dyr på land flytter sig også

På landjorden flytter dyr sig ikke lige så hurtigt, som de gør i vand, men alligevel bliver det til 17 kilometer væk fra ækvator per årti.

Det betyder, at nogle arter flytter ind i områder, hvor de aldrig har været før, og det kan bringe nye rovdyr ind i områder, hvor andre dyr har kunnet leve i fred og fordragelighed i flere tusinde år.

Det kan også dreje sig om forskellige insekter, der kan have enorm indflydelse på landbruget og landmændenes udbytte fra deres marker.

Sammenstødet kommer til at have konsekvenser, som forskerne end ikke kan overskue.

»Vi har i det internationale samfund vedtaget FN’s bæredygtighedsmål for, hvordan vi vil forsøge at udvikle verden, men i dem har vi slet ikke indberegnet, at arterne flytter sig for hele tiden at kunne leve i et klima, som de er tilpasset. Vi må erkende, at det er for kompliceret et netværk af interaktioner mellem arter til, at vi i dag kan forstå dem og pege på, hvad der kommer til at ske. Vi må forberede os på, at vi skal ændre på den måde, vi lever på,« fortæller Finn Danielsen.

Malariasmittende myg på vej nordpå

Mere håndgribeligt er det måske at forstå, hvordan det kommer til at påvirke os mennesker, at dyr, som har direkte indflydelse på os, flytter rundt.

Eksempelvis flytter malariabærende myg sig til områder, hvor de ikke har været før.

De flytter blandt andet nordpå.

Samtidig bliver malariasæsonen længere i malariaområder med risiko for endnu flere dødsfald end de mange millioner om året, vi har i dag.

»Klimaforandringernes påvirkning af dyre- og plantelivet rammer også os på vores sundhed. Det er endnu et eksempel på, hvor vi er nødt til at være omstillingsparate og tilpasse os de ændringer, som vi selv har været med til at skabe,« advarer Finn Danielsen.

I alt har forskerne i deres studie 30 eksempler på, hvordan forandringerne i naturen påvirker mennesker direkte eller indirekte, og det er kun et lille udpluk af de forandringer, der i øjeblikket sker.

Vi er nødt til at gøre noget

At vi skal gøre noget, er ifølge Finn Danielsen mejslet i granit.

»Vi er simpelthen nødt til det, for naturen ændrer sig, og vi er nødt til at følge med. Vores måde at leve på er ikke tilpasset til den verden, der venter lige om hjørnet,« siger han.

Ikke nok med det, så er vores levevis desuden tilpasset en stationær verden, og fremtiden er alt andet end stationær.

Den ændrer sig hele tiden, og plante- og dyrearter flytter hele tiden rundt for at forblive i et klima, der passer dem.

Ifølge Finn Danielsen betyder det, at vi fremover må vænne os til at være mere fleksible for at kunne forandre vores måde at leve på, i takt med at verden ændrer sig.

»Vi skal finde ud af, hvordan vi internationalt organiserer os, så vi bliver i stand til at håndtere de kæmpe udfordringer, som fremtiden byder på. Det er klart, at nogle kommer til at trække det korte strå og miste vigtige ressourcer, som de har baseret deres levebrød på. Vi skal finde løsninger på, hvad vi så gør, for ellers kommer hele verden fremover til at være i større eller mindre konflikter med hinanden over de ressourcer, der er,« siger Finn Danielsen.