Kæmpe galleri: Se de smukke billeder i nyt fotografisk værk om Grønland
BOGOMTALE: Den danske forsker og fotograf Carsten Egevang har begået 200 sort-hvid-fotos, der fortæller hver sin historie om livet i Arktis.

De grønlandske dyrearters tilpasninger til det arktiske miljø er en evig kilde til en både forbløffelse og betagelse.

Livet højt mod nord er på alle måder ekstremt, og det er et under, at dyr overhovedet kan eksistere her.

Livsbetingelserne er virkelig på kanten af, hvad der er fysisk muligt, og kun de (få) dyrearter, der er allerbedst tilpasset, kan trives i Arktis.

Jeg forsker i arktisk biologi, er fotograf og har haft min gang i Grønland i knap tre årtier. I min nye bog, 'GREENLAND unseen …', deler jeg gennem 360 sider og mere end 200 sort-hvide fotos min egen fascination for Grønland med læseren.

Udgivelsen portrætterer i billeder og tekst både de grønlandske dyrearter og deres særegne livsstrategier, men også hvordan indgår de indgår i den traditionelle grønlandske fangsttradition.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Isbjørnens årscyklus følger ringsælens

Jeg har en altoverskyggende fascination af livet i Arktis. Som forsker i arktiske havfugle og senere som fotograf har jeg tilbragt lange perioder i nogle af det mest øde og svært fremkommelige egne af Grønland.

Jeg føler mig meget privilegeret over mine talrige oplevelser i Grønlands storslåede natur, og disse vil jeg gerne videreformidle gennem min fotografering.

I Grønland er vækstsæsonen kort og hektisk, og det ’vindue’, der er til rådighed for dyrearterne, hvor fødebetingelserne er optimale, er snævert.

Sæsonerne i Arktis er præget af store udsving og forskelle, hvor vinteren betyder ekstremt lave temperaturer og perioder, hvor føden er yderst begrænset.

Sommerperioden er til gengæld kendetegnet ved en eksplosion af liv, hvor føden er til rådighed i overflod – vel at mærke for de arter, som forstår at udnytte situationen.

Som forsker bliver jeg gang på gang imponeret over, hvor godt de arktiske dyrearter er tilpasset det miljø, de lever i.

Tag eksempelvis isbjørnen, ’Kongen af Arktis’, som er selve symbolet på klimatiske ændringer i Arktis.

Den er ekstremt veltilpasset til dens miljø med en pels, der modstår både vand og kulde, og en levevis med vandringer på havisen over store afstande.

Isbjørnens årscyklus er synkroniseret med det tidspunkt, hvor dens hovedbytte, ringsælen, føder sine unger.

isbjoern_vand_arktis_groenland

Isbjørnen er verdens største landlevende rovdyr, og en han kan veje helt op til 700 kg. I inuitternes mytologi kaldes isbjørnen 'den, der altid vandrer' (pihoqahiak). (Foto: Carsten Egevang)

Alle arktiske dyr har en imponerende tilpasningsevne

Efterhånden som vores viden om dyrenes adfærd og fysiologiske adaptioner bliver udbygget gennem videnskabelige undersøgelser, des mere imponerende er arters livsstrategier.

Det gør sig gældende både i mere traditionelle studier på økosystem-niveau, eller når der anvendes den seneste teknologi indenfor eksempelvis genetik eller kortlægning af arters vandringer med miniature-sporingsenheder.

Den ny viden bekræfter kun den hårfine balance mellem fødeudbud og arters evne til ’at være på det rette sted på det rette tidspunkt’.

I Arktis er ’timing’ nemlig altafgørende, og de dyrearter, der har knækket koden, bliver belønnet med gunstige livsvilkår, mens naturen er ubarmhjertig, hvis timingen halter.

Mere om bogen

UNSEEN-frontpage'GREENLAND unseen …' er på 360 sider med 200 sort-hvid-fotos og engelsk tekst af Carsten Egevang. Forordet er skrevet af den tidligere formand for det grønlandske selvstyre, Kim Kielsen.

Bogen udkom 24. november og kan købes hos danske boghandlere eller på www.carstenegevang.com.

Carsten Egevang (1969) er forsker i arktisk biologi, prisvindende fotograf og visuel formidler med speciale i at dokumentere dyreliv og kultur i Grønland. Han har bl.a. vundet ‘Wildlife Photographer of the Year’ (2009).

Tidligere udgivelser: 'QIMMEQ – Den grønlandske slædehund' (2020), 'LIVET PÅ KANTEN' (2012) og 'GRØNLAND – dyrenes og menneskenes land' (2011).

Fotografier kan vise klimaforandringerne på en anden måde

Dette sætter de klimatiske ændringer i Arktis i et nyt perspektiv.

Ændringer i eksempelvis havisens udbredelse i Grønland sker med en foruroligende hast, og selv eksperternes mest pessimistiske forudsigelser for bare et eller to årtier siden, er i dag overgået af virkeligheden.

Jeg har en klar fornemmelse af, at vi er ved at blive ’immune’ over for oplysninger om de klimatiske ændringer. Hvert år mødes vi af overskrifter i danske og internationale medier som eksempelvis: ’Grønland mister is syv gange hurtigere end i 1990’erne’.

Vi har hørt budskabet så mange gange, at vi efterhånden fortrænger alvoren. Det er mit håb, at min fotografering kan bidrage til at vise effekterne af klimaændringerne på en alternativ måde.

Klimaforskernes matematiske modeller og beregninger for fremtidige scenarier for vores klima bliver hurtigt abstrakte, når de skal videreformidles, mens fotografering efter min mening kan noget andet.

Gennem en visuel formidling af de arktiske dyrearters tilpasninger eller lokalbefolkningens unikke kultur får effekten af klimaændringerne så at sige et nyt ansigt, der måske er lettere at forholde sig til.

Hvert billede skal fortælle en historie

Billederne i bogen er udvalgt blandt et kæmpe billedmateriale fra perioden 2004 til 2021, og det ville være forholdsvis let sag at lave en fotobog, der viser smukke landskaber, imponerende dyreliv og traditionel levevis hos den grønlandske befolkning.

Men jeg vil gerne noget andet.

I den kreative udvælgelse af fotos til bogen har jeg hele tiden holdt fokus på, at jeg gerne vil vise et andet Grønland med fotos, der adskiller sig fra de gængse mainstream-fotos, man normalt præsenteres for fra Grønland.

Billederne, der blev udvalgt, skulle enten vise en anderledes eller overraskende side, vise livsvilkårene for de grønlandske dyrearter eller dokumentere den grønlandske fangsttradition.

Kort sagt: Billederne skal fortælle en historie!

Fangerkulturen er en del af den grønlandske DNA

Historien, jeg ønsker at fortælle, har to spor.

Det første er let at videreformidle: Jeg ønsker at vise livet i Arktis, dyrearternes imponerende tilpasninger og naturens vilde skønhed.

Det andet spor i bogen er noget vanskeligere at videreformidle til omverden udenfor Grønland. Jeg har gennem de seneste 10 år tilbragt betragtelig tid med de grønlandske fangere og fulgt dem i deres jagt på byttedyr.

Langsomt er det gået op for mig, hvor specialiserede færdigheder der kræves for at navigere og skaffe mad i det vilde og smukke – men også barske og utilgivende – landskab.

På samme måde, har jeg langsomt fået øjerne op for, præcis hvor vigtig den unikke fangsttradition er i Grønland. Det handler om mad på bordet, men det handler også om meget andet.

Det at høste af naturens ressourcer anses som en fundamental ret givet fra fødslen og er en grundlæggende del af selvopfattelsen og selve identiteten for folk i Grønland.

groenland_isbjoern_arktis

Isbjørnen er en fremragende jæger, men også et eftertragtet bytte for de grønlandske fangere. Årligt skydes der omkring 140 bjørne i Grønland. (Foto: Carsten Egevang)

Det vil jeg gerne videreformidle med mine fotos, også selv om billeder af døde dyr – især hvaler og isbjørne – virker frastødende på mange.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk