Har du nogensinde undret dig over, hvor mange moskusokser der mon er i Grønland? Hvad med udviklingen af edderkoppe- og insektbestanden i de seneste år? Eller om der er en forbindelse mellem snedække og temperatur?

Hvis du har, så er der godt nyt. Nu kan du nemlig selv finde svarene på alle dine spørgsmål.

En kæmpe database med årtiers målinger af alt fra vejr, gletchere og vandkemi til muskosokser, fugle og insekter i Grønland er nemlig netop blevet frigivet.

Databasen er en del af Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) projektet, og al dataen er indsamlet af forskere, som igen og igen er vendt tilbage til de samme steder for at måle de samme ting på præcis den samme made.

Det har været et hårdt slid, men resultatet er et sandt skattekammer af data, som hjælper forskere fra hele verden med at følge og forstå forandringerne i de arktiske områder, siger projektets leder, Torben Røjle Christensen, Aarhus Universitet.

»Vi har nu tyve års operationelle data, som ikke kan findes nogen andre steder i det cirkumpolare nord. Det er et helt unikt program,« siger han.

Fri viden til forskere, studerende og andre interesserede

Du kan finde alle tallene på GEM-projektets hjemmeside samt en opsamling af de største opdagelser fra det seneste års målinger.

Her kan du udforske og søge på mere end 1.500 forskellige parametre.

»Alle og enhver kan downloade dataen. Der er sækkevis af det,« siger Torben Røjle Christiansen.

Der er allerede 180 registrerede brugere fra hele verden – primært forskere, som kender til projektet i forvejen.

Nu er målet at nå ud til uddannelsessektoren, siger Torben Røjle Christiansen. Han håber, at universitetsstuderende og skolelærere vil bruge dataen.

Hvis du har brug for lidt inspiration, så kommer der her fem opdagelser fra GEM databasen.

1) Smeltevand fra gletsjere gør havet mere ferskt

Et af de store spørgsmål omkring klimaforandringer er, om smeltevand fra landis og havis i Artkis vil bremse eller endda stoppe den livsnødvendige havcirkulation i Nordatlanten.

Hvis den gør det, så vil konsekvenserne være enorme, for det kan betyde, at det nordvestlige Europa ikke længere bliver forsynet med mildt og vådt vejr fra den front.

Forskere er stadig ikke enige om, hvorvidt det vil ske, men en klar indikation på, at forandringen er undervejs, er, hvis der er en langsigtet reducering af temperatur og saltholdighed i vandet omkring Grønland.

Og det er præcis, hvad et forskerhold fra Aarhus Universitet kunne dokumentere i et nyt studie, som for første gang viste konsekvensen af smeltende is for kemien i en fjord i det nordøstlige Grønland.

»Vi kiggede på to af de mest basale parametre – det var virkelig så simpelt: temperaturen og saltholdigheden i en grønlandsk fjord. Men det ændrer alting,« siger førsteforfatter på studiet, Mikael Sejr, fra Aarhus Universitet.

Forskerne brugte 13 års målinger fra GEM databasen, og de fandt ud af, at mængden af ferskvand i fjorden var firdoblet på grund af den smeltende is.

»Det er ikke overraskende, men det er den første dataserie, som kan vised et,« siger Mikael Sejr.

Næste skridt er at finde ud af, hvor langt det ferske vand når ud i havene omkring Grønland, siger han.

2) Grønlands gletsjere smeltere hurtigere end indlandsisen

Udover indlandsisen så er der godt og vel 19.000 gletsjere rundt omkring i Grønland. Forskere følger fem af dem særligt nøje, og tre af dem er en del af GEM-projektet.

De 19.000 gletsjere dækker et forholdsvist lille område – blot fem procent af alle isdækkede områder i Grønland – men i løbet af de seneste årtier er det blevet påvist, at de alligevel udgør op til 14 procent af Grønlands totale istab.

Nogle af gletsjerne er nær Grønlands fjorde, og det kolde smeltevand er med til at skubbe næringsstoffer fra bunden op til vandoverfladen.

Et nyligt studie har vist, at gletsjernes funktion i fødekæden er uhyre vigtig, når det gælder om at bevare fiskebestanden – og dermed også det profitable fiskeri.

3) Methan lækker også fra den frosne tundra

Forskere fra forskningsstationen Zackenberg i det nordøstlige Grønland har gjort en usædvanlig opdagelse: Frossen tundra frigiver endnu flere drivhusgasser end den tøende tundra.

Vi hører ellers tit, at den tøende permafrost er en tikkende bombe, der kan frigive enorme mængder af drivhusgasser – og dermed bidrage endnu mere til den globale opvarmning.

Men at den frosne jord også frigiver store mængder drivhusgasser, det var helt nyt.

»Ingen vidste det her før. Vi havde den første mulighed for at måle det tilbage i 2007 og 2008, og sidenhen har det fået en masse videnskabelig opmærksomhed,« siger Torben Røjle Christensen, som sidenhen har observeret det samme ske i Alaska og på Svalbard.

Målingerne fra Zackenberg viste, at det meste at methanen blev frigivet på samme tid – og mængden var større end den samlede mængde fra den foregående sommer.

Begivenheden blev forårsaget af frossen jord, som lå oven på permafrosten. Det skabte et tryk, der var stort nok til at ‘skubbe’ methanen ud af tundraen.

Efterfølgende målinger viste, at effekten var meget mindre og variabel i de følgende år.

»Det sker ikke hvert år, og det er derfor vi er nødt til at have de her lange tidsserier for at kunne se begivenhederne. Ellers får vi ikke det fulde billede,« siger Torben Røjle Christensen.

4) Arktis er mere dynamisk, end vi troede

Forskere fra GEM-projektet har også opdaget andre ekstreme begivenheder omkring Arktis.

Den 11. april 2016 var der en klynge af laviner ved Kobberfjord omkring Nuuk. Lavinerne var blevet udløst af en kort periode med voldsomt nedbør og ekstreme temperaturstigninger – en stigning på 27 grader celsius på blot to dage. Det medførte en masse slud, som blev blandet med mudder og sten – forskerne kalder det et ‘slush flow.’

Vandet i en nærliggende sø begyndte at stige og nåede op på et niveau, der var det næsthøjeste nogensinde målt i søen. Samtidig ødelagde det en del af måleudstyret, som var sat op af forskerne.

»Ved et tilfælde observerede vi denne sjældne begivenhed, mens vi var ude på en af vores regelmæssige observationsture. Nu kan vi så nyde godt af al GEM-dataen, som er tilgængelig for perioden,« siger Jakob Abermann fra Asiaq Greenland Survey og forskningsleder på ClimateBasis-programmet under GEM.

Jakob Abermann og kollegaer er nu i gang med at undersøge det rumlige omfang af lavinebegivenheden ved hjælp af satellitbilleder. De har allerede identificeret mange hundrede lignende laviner fra den samme periode.

5) Telemåling forbedrer vores viden om Grønlands natur

Mange områder i Grønland er næsten umulige at nå ud til, så forskerne fra GEM-projektet er tyet til satellitbilleder for at udvikle landsdækkende opmålinger af temperaturer, plantevækst og jordbundens fugtighed.

Dataen skal hjælpe med at besvare nogle vigtige spørgsmål om Arktis og forhåbentlig også føre til en række nye spørgsmål, siger Anders Westergaard-Nielsen, lektor ved Københavns Universitet, som arbejder med GEM-projektets telemålingsinitiativ. 

»Du kan bruge den her data til at estimere methanudslippet over hele Grønland. For at gøre det så skal du kende jordbundens fugtighed på de steder, hvor du også har målinger af methanudslippet. Når du kender forholdet mellem begge, så kan du begynde at skalere op til resten af landet,« siger han.

»Du kan også se på tidsserier af plantevækst. Der er en igangværende debat om, hvorvidt Arktis er ved at blive grønnere – og hvad der forårsager dette. Her kunne man så indsamle plantevækstdata og sammenligne det med lokale målinger. Ved at kombinere den data, så kan man begynde at stille spørgsmål om,, hvordan plantevæksten i Grønland forandrer sig. Er det enkelte arter eller alle planter?« siger Anders Westergaard-Nielsen.

Han regner med at have de første resultater fra telemålingsprojektet klar omkring udgangen af 2017.

På det interaktive kort nedenfor kan du lære mere om det igangværende forskningsarbejde ved Kobbefjord. Klik på punkterne for at få oplysninger: