»Jeg er chokeret«: Rapport viser, hvordan klimaforandringerne rammer dyr og planter
»Der er ingen steder, hvor der ikke sker forandringer,« siger én af forskerne bag FN’s seneste klimarapport.
klima klimaforandringer FN's Klimarapport dyr arter sårbare udsatte mennesker ferskvand havet fisk torsk koralrev

Kapitel 2 i FN's seneste delrapport omhandler økosystemer på land og i ferskvand. (Foto: Shutterstock)

Kapitel 2 i FN's seneste delrapport omhandler økosystemer på land og i ferskvand. (Foto: Shutterstock)

For nylig lancerede FN's klimapanel, IPCC, anden del af den sjette hovedrapport om klimaændringer. 

Rapporten har fokus på konsekvenserne af klimaforandringerne, sårbarhed og muligheder for tilpasning. Ét af rapportens hovedbudskaber er, at der er en sammenhæng mellem, hvor udsatte henholdsvis mennesker og økosystemer er.

Enhver yderligere forsinkelse af en mere bæredygtig retning er med til at gøre både natur og mennesker endnu mere sårbare, lyder konklusionen.

Rapporten giver blandt andet et opdateret billede af, hvordan naturen er ved at ændre sig, og hvad vi kan forvente i fremtiden.

3,3 til 3,6 milliarder mennesker lever ifølge rapporten under forhold, som er særdeles sårbare over for klimaforandringer. Mange arter er også truede.

Mange mærker klimaforandringerne

»Jeg er chokeret over omfanget af de forandringer, vi ser i naturen, men selvfølgelig også over, hvor mange der mærker det på egen krop. Det hænger meget tæt sammen,« siger Mette Skern-Mauritzen til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Hun forsker i marine økosystemer på Havforskningsinstituttet i Trondheim og én af ​​de forskere fra Norge, der har været med til at skrive rapporten.

»Når der sker større ændringer i økosystemerne, får det også konsekvenser for os,« siger Mette Skern-Mauritzen.

Hun præsenterede for nylig resultaterne af klimaforandringernes effekt på havet og naturen ved den norske miljøstyrelses pressemøde.

Arter flytter rundt, og økosystemerne ændrer sig

Forskere kan allerede se konsekvenserne overalt i naturen, ifølge Mette Skern-Mauritzen.

»Det er nok hovedbudskabet. Der er ingen steder, hvor der ikke sker ændringer,« siger hun.

»Arterne holder flyttedag. Det betyder, at den biologiske mangfoldighed indenfor et område ændrer sig.«

Årstiderne bevæger sig også. Foråret kommer på et andet tidspunkt.

Af de 4.000 undersøgte arter er halvdelen allerede ved at ændre deres udbredelsesområde. De har bevæget sig mod nord, syd, længere eller opad i terrænet. 

Det betyder, at nye artssammensætninger i økosystemerne gradvist opstår.

I havet er den gennemsnitlige forflytning 60 kilometer per årti, mens det går langsommere på land.

To tredjedele af arterne har også ændret, hvornår de kommer i gang om foråret. Det omfatter alt fra, hvornår på året blomsterne springer ud, til hvornår dyrene parrer sig.

Torsken i Nordsøen lider

Mette Skern-Mauritzen fortæller, hvordan det giver udslag i de norske havområder. Fisk og andre dyr i havet flytter.

»Vi ser det her. Vi observerer stigende biologisk mangfoldighed, og vi fanger flere arter, end vi gjorde før.«

I Nordsøen har klimaforandringerne haft en negativ effekt på fiskebestandene.

»Der ser vi, at der er sket et fald i torskebestanden. Det bliver for varmt for dem.«

Andre kan vinde på, at det bliver varmere.

»Vi mener, at den bestand, vi høster i Norskehavet og Barentshavet, er relativt robust, set i lyset af de klimaforandringer, der finder sted.«

klima klimaforandringer FN's Klimarapport dyr arter sårbare udsatte mennesker ferskvand havet fisk torsk koralrev

I Nordsøen har klimaforandringerne haft en negativ effekt på fiskebestandene. Her ser forskerne et fald i torskebestanden. Det er blevet for varmt for dem. (Foto: Patrick Boucher/Unspalsh) 

Alt skal bare klappe om foråret

Der er meget i havet, der er styret af klimaet, siger Mette Skern-Mauritzen.

»Det, der sker i foråret, er utrolig vigtigt. Det gælder både til lands og til vands. Efter en lang mørk vinter får vi forår, hvor alting sker.«

I havet ud for Norge sker der en opblomstring af alger og dyreplankton. Fiskens gydning er timet til dette, så ynglen får rigeligt at spise. Ydermere er havfuglenes æglægning timet, så der er meget fiskeyngel i havet, siger Skern-Mauritzen.

»Hvis nogen starter foråret tidligere end andre, kan det føre til et brud i fødekæden. Det er en form for indirekte effekt, der arbejder sig vej gennem næringskæden, som vi egentlig ikke ved meget om konsekvenserne af.«

Skadedyr og parasitter dukker op nye steder

Det er ikke kun planter og dyr, der bevæger sig. Skadedyr på land holder også flyttedag.

Skadelige insekter i skove, som er blevet mere udbredte, har forårsaget mere alvorlige skader i Nordamerika og Nordeuropa som følge af varmere vintre, ifølge opsummeringen i FN-rapportens kapitel 2.

Store skovområder i Tyskland er blevet ødelagt, blandt andet som følge af tørke og insektangreb, ifølge The Guardian.

Forskerne skriver også, at flere sygdomme i naturen har ændret deres udbredelsesområde, så de nu dukker op i nye regioner, som for eksempel flåter, parasitorme og chytridsvampe (der er er farlige for padder).

Klimaforandringer fører til flere ekstreme hændelser

I den nye rapport får ekstreme hændelser i naturen mere plads end tidligere.

»Det er et område, der ikke har fået så stærkt fokus før,« siger Mette Skern-Mauritzen.

Klimaforandringerne betyder, at ekstreme hændelser sker oftere, og at de er mere alvorlige, som tørke, hedebølger, brande og oversvømmelser.

En stor hedebølge i Stillehavet opstod i 2015 til 2016 og fik tilnavnet 'The blob'. I dele af området var temperaturen seks grader højere end normalt. 

Det fortalte Mette Skern-Mauritzen ved lanceringen af ​​rapporten i regi af Norges Miljøstyrelse for nylig.

«Denne hedebølge forårsagede massedød blandt havfugle og havpattedyr og kollaps for fiskeriet.«

»Graden af ​​opvarmning og de økologiske konsekvenser, vi så dengang, er på en måde, hvad vi forventer frem til 2100, ifølge de værst tænkelige scenarier for global opvarmning. Men med disse ekstreme hændelser observerer vi det allerede nu.«

Hedebølger i havet har allerede bleget koraller og slået tangskove ud.

»Begge dele er økosystemer, og det har store konsekvenser for den biologiske mangfoldighed,« siger Mette Skern-Mauritzen.

klima klimaforandringer FN's Klimarapport dyr arter sårbare udsatte mennesker ferskvand havet fisk torsk koralrev

Koralrev er økosystemer, der vil blive hårdt ramt af klimaforandringerne, selv ved lave temperaturer. (Foto: Shutterstock)

Hedebølger har medført massedød

Hedebølger har også konsekvenser for livet på land.

Hedebølger i Australien, Nordamerika og Sydafrika har ført til massedød og reduceret sundhed og medført færre afkom. 

De har påvirket daglig aktivitet og geografisk fordeling af visse arter af flagermus og fugle, ifølge den nye rapport.

For eksempel har der været flere tilfælde af massedød blandt frugtflagermus i Australien. Tusindvis af flagermus faldt døde fra træerne i 2017, skrev blandt andet Sydney Morning Herald.

Andre steder har nye maksimumtemperaturer fået arter til at forsvinde lokalt.

Klimapanelet skriver, at lokal udryddelse forårsaget af klimaforandringer har været så udbredt, at det er påvist i 47 procent af 976 undersøgte arter. Det er baseret på dette studie i tidsskriftet PLOS Biology.

Når en art forsvinder eller flytter fra et område, kan det påvirke andre dele af økosystemet.

Afbrænding af skov kan ændre vegetationen

En stigning i afbrændt areal vil potentielt stige med 35 procent ved 2 graders opvarmning og 40 procent ved 4 graders opvarmning, skriver forskerne i opsummeringen af kapitel 2.

Der kan ske forskydninger i vegetationen i 15 procent af landarealerne med en opvarmning på 2 grader og 35 procent ved 4 grader.

Det kan eksempelvis betyde, at skovarealer omdannes til græsarealer eller omvendt.

I scenarier med høj opvarmning indikerer modeller, at store dele af Amazonas-regnskoven vil blive mere tør, og at vegetationen vil tynde ud. 

Nåleskovene vil også krybe længere mod nord og ind i det, der i dag er en træløs tundra i Arktis.

klima klimaforandringer FN's Klimarapport dyr arter sårbare udsatte mennesker ferskvand havet fisk torsk koralrev

Oversigten viser procentdelen af ​​dyr, planter og svampe, der forventes at være truet eller kritisk truet ved 1,5, 2, 3,2 og 4,5 graders temperaturstigning. (Billede: Screenshort fra Mette Skern-Mauritzens præsentation)

Arter med høj risiko for at dø ud

Ifølge rapporten vil klimaforandringerne øge risikoen for, at nogle arter forsvinder.

Ved 1,5 grader vil fra 3 til 14 procent af de undersøgte arter sandsynligvis være kritisk truede og dermed have høj risiko for at uddø. Kritisk truet her defineres som en art, der mister mindst 80 procent af klimatisk egnede levesteder.

Ved 2 grader vurderer forskerne, at mellem 3 og 18 procent af arten vil uddø. Medianen er 12 procent. 

Ved 4 grader ligger tallene mellem 3 og 39 procent med en median på 13 procent.

Mange arter er allerede truede i dag. Hovedårsagen er tab af levesteder. Hvordan mennesker bruger landområder, vil sammen med klimaændringer være med til at afgøre, hvordan arten klarer sig.

Biodiversiteten er truet

De beregnede ændringer for biodiversitet er dramatiske.

Forskerne har beregnet risikoen for tabt biodiversitet, ved at se på hvor mange arter som mister mindst halvdelen af ​​deres klimatisk egnede levesteder. Arten defineres i dette tilfælde som truet.

»Procentdelen af ​​arter, der anslås at være truet (eller værre) var 49 procent for insekter, 44 procent for planter og 26 procent for hvirveldyr ved næsten 3 graders global opvarmning,« står der i rapporten.

De største tab forventes i det nordlige Sydamerika (inklusive Amazonas), Sydafrika, det meste af Australien og højt oppe mod nord.

Nedenstående figur viser, hvor stor en procentdel af de nuværende arter i forskellige områder, der forventes at være truede eller udryddede. 

I store områder vil mellem 50 og 70 procent af de arter, der lever der nu, få det meget svært, hvis det bliver 3 grader varmere.

klima klimaforandringer FN's Klimarapport dyr arter sårbare udsatte mennesker ferskvand havet fisk torsk koralrev

Kortene viser, hvor mange arter i forskellige områder, der forventes at være truet. (Skærmbillede: IPCC-præsentation)

Større udledninger af CO2 fra naturen

Udover brande og skadedyr kan skovområder blive skadet direkte af tørke. Mere end 100 tilfælde af trædød som følge af tørke er blevet opdaget i Afrika, Asien, Australien, Europa og Amerika, ifølge FN-rapporten.

Naturen på land lagrer stadig mere kulstof, end den udleder.

Fortsatte klimaforandringer kan medføre, at der udledes mere kulstof til atmosfæren på grund af brande, trædød, skadelige insekter, udtørring af moser og afsmeltning af permafrost.

Anbefaler storstilet beskyttelse af naturen

Under rapportlanceringen sagde Mette Skern-Mauritzen, at forskerne ser, at økosystemer, hvis tilstand er dårlig, er mere sårbare overfor klimaforandringer end områder med god økologisk tilstand.

»Vi ser blandt andet, at fragmenterede skovområder eller drænede vådområder sammen med klimaforandringer er mere udsatte for brande og tørke.«

Naturbeskyttelse og genopretning vil gøre, at økosystemerne står stærkere ved mødet med klimaforandringerne.

Klimapanelet skriver, at analyser indikerer, at det er nødvendigt at passe på 30 til 50 procent af naturen på land, i ferskvand og i havet.

»Det er nyt,« siger Mette Skern-Mauritzen til forskning.no.

Det betyder ikke nødvendigvis, at 30 til 50 procent af naturen skal beskyttes mod al menneskelig indgriben, sådan som hun tolker det.

»Det her med begreberne, det er lidt vanskeligt. Der står ikke beskyttelse, men conservation. Så præcis hvad der ligger i dette, synes jeg er lidt uklart i øjeblikket.«

IPCC's rapport er et »stærkt signal«

»Uanset hvad sender rapporten et meget stærkt signal om at passe bedre på naturen, og at det er nødvendigt at give naturen plads og fleksibilitet til at tilpasse sig klimaforandringerne,« siger Mette Skern-Mauritzen.

»Det har også stået klart før, men det var et meget konkret signal fra IPCC, som ikke har været givet før.«

Klimapanelet mener, at det i fremtiden bliver vigtigt at sikre robust natur. Det kan være vigtigt, for eksempel indenfor fiskeriforvaltningen, siger Mette Skern-Mauritzen.

»Der har vi et mål om optimalt langsigtet udbytte, at vi skal så vidt muligt skal høste af de store bestande, forudsat at bestandene er bæredygtige.«

»Men når vi nu skal være mere opmærksomme på naturen, give naturen mere råderum, skal vi begynde at se på, hvordan vi kan høste af naturen på en måde, som ikke bare giver os mest inden or bæredygtige rammer, men som også opbygger robusthed.«

»Så kan det hænde, at vi ender med et lidt andet svar, end hvis vi kun fokuserer på langsigtet udbytte.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk