It cannot kill a mouse, though it can heal a man
penicillin forsøg dyr videnskab.dk blog

Et frimærke fra Færøerne af den engelske forsker Alexander Flemming der opdagede penicillin ved et uheld med de mange petriskåle der lå og flød på hans laboratorie.

Penicillin til mus

Selvom dyreforsøg har været altafgørende for forståelsen af menneskets fysiologi og sygdomme, så er der også ret mange eksempler på, at dyreforsøg har vildledt forskerne. Blandt forskere florerer der en påstand om, at hvis Alexander Fleming havde testet penicillin på gnavere, så ville de være døde, således at en stor opdagelse var gået tabt for menneskeheden.

Historien bygger på den kendsgerning, som alle der arbejder med forsøgsdyr kender, nemlig at man skal være forsigtig, når man behandler gnavere med antibiotika. Særligt følsomme er marsvin og hamstre, som let risikerer at få skabt ubalance i tarmfloraen og i sidste ende dø. Det er derfor oplagt at forestille sig, at marsvinene ville være døde, hvis Alexander Fleming havde testet den nyopdagede penicillin på dem, og at han derfor ville have tænkt, at penicillin er ubrugelig til bekæmpelse af infektionssygdomme. Der er dog lige den hage ved historien, at penicillin faktisk blev testet på gnavere – nemlig på mus, og at de overlevede!

Opdagelsen af penicillin

Ligesom så mange andre store opdagelser, var det ved en ren tilfældighed, at den engelske læge Alexander Fleming i 1928 opdagede penicillin. Alexander Flemings var ikke ligefrem et ordensmenneske, hvilket hans laboratorium bar præg af, idet der overalt stod stabler af petriskåler med bakterier.

En dag blev en kultur af stafylokokbakterier forurenet med en skimmelsvampen Penicillium notarum, og rundt om svampen var en opklaret zone uden bakterievækst. Forklaringen måtte være, at svampen producerede et bakteriedræbende stof, og Alexander Fleming kunne ved fortynding påvise, at bakterierne blev hæmmet selv ved meget lave koncentrationer af stoffet. Mon også penicillin kunne bruges til bekæmpelse af sygdomsfremkaldende bakterier?

Isolation og test på mus

I 1929 publicerede Alexander Fleming opdagelsen, men uden at andre forskere fandt opdagelsen specielt interessant. Han forsøgte at isolere penicillin fra svampen, men uden at det lykkedes, og faktisk var opdagelsen ved at gå i glemmebogen. Blandt andet skuffede det ham, at når han indgav en dosis penicillin til kaniner, så udskilte de det så hurtigt, at det næppe kunne nå at dræbe bakterier i kroppen.

Ti år senere – i 1938 – lykkedes det to andre forskere, nemlig Howard Florey og Ernst Chain, at renfremstille penicillin. I 1940 testede Ernst Chain sikkerheden af penicillin på to raske mus, der begge overlevede injektionen. Herefter valgte Howard Florey og Ernst Chain at lade penicillins bakteriedræbende virkning teste på mus. Otte mus fik indsprøjtet en dødelig dosis af hæmolytiske streptokokbakterier, som forårsagede blodforgiftning, og de fire blev behandlet med penicillin. De fire penicillinbehandlede mus overlevede, mens de fire andre mus døde af infektionen indenfor 16-17 timer.

Museforsøget blev fulgt op af flere tilsvarende museforsøg, og nu voksede forskerkollegaernes interesse for penicillin. Senere blev en engelsk politibetjent med blodforgiftning forsøgt behandlet med penicillin – han fik det bedre, men døde da penicillinen slap op. Grundet udbruddet af anden verdenskrig begyndte USA at producere penicillin til behandling af sårede soldater. Under første verdenskrig kunne 18 % af dødsfaldene tilskrives lungebetændelse, men dette faldt – blandt andet takket være penicillin – til under 1 % under anden verdenskrig.

I 1945 delte Alexander Flemming, Howard Florey og Ernst Chain nobelprisen i medicin for opdagelsen af penicillin. Til prisuddelingen I Stockholm blev sikkerheden af penicillin omtalt således: »It cannot kill a mouse, though it can heal a man.«

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.