Klimaet skiftede meget brat og ændrede sig fundamentalt i løbet af ganske få år, da istiden sluttede, viser nye resultater fra undersøgelser af iskerner fra Grønland.
Forskere fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har sammen med et internationalt team analyseret prøver fra de såkaldte NordGRIP-boringer gennem iskappen på Grønland. De epokegørende nye resultater er publiceret i videnskabens fornemste tidsskrift Science.
»Vores resultater er en handske, vi har kastet til klimaforskerne. Hvis vi for alvor skal kunne tro på klimamodellernes langtidsforudsigelser, skal modellerne kunne simulere den slags dynamik, vi observerer i fortidens klima,« forklarer postdoc Sune Olander Rasmussen fra Grundforskningsfondens Center for Is og Klima, der på rekordtid – i løbet af blot en uge – fik gruppens resultater publiceret i Science.
»De klimamodeller, man arbejder med i dag, kan slet ikke kan tage højde for de dramatiske skift, som klimaet kan tage. De nye resultater understreger, at klimaet har sin helt egen kaotiske dynamik og kan lave numre på meget kort tid,« forklarer Sune Olander Rasmussen.
Istiden sluttede brat Forskerne kan via ekstremt nøjagtige data fra undersøgelser af iskernerne sammenligne indholdet af støv, ilt og brint i iskernernes årlag. Med mere end 12 års erfaring siden de første iskerneboringer i Grønland, kan forskerne nu i detalje beskrive, hvordan et klimaskift udviklede sig år for år, da isen smeltede for 11.700 år siden.
\ Fakta
NORDGRIP
NordGRIP (Nord GRønlandsk Iskerne Projekt) er et internationalt samarbejde mellem forskere fra Danmark, Tyskland, Japan, USA, Sverige, Schweiz, Frankrig, Belgien og Island.
Lejren befinder sig midt på Indlandsisen på positionen 75,09°N, 42,32°W, 2930 m over havet. Projektet bliver ledet af danske forskere.
Iskerneboringen foregik i perioden 1996-2004, hvor lejren på Indlandsisen i tre måneder hver sommer var bemandet med op til 30 forskere, der arbejdede med iskerneboring og -analyse.
Efterfølgeren til NordGRIP-projektet er NEEM-projektet. Du kan følge arbejdet i NEEM-lejren fra dag til dag her på videnskab.dk i Isbloggen.
»Der sker så bratte klimaskift som om, der var blevet trykket på en knap« – Dorthe Dahl-Jensen, professor på Center for Is og Klima.
Målingerne viser, at støvindholdet i iskernerne faldt til en tiendedel i løbet af cirka 50 år. Da støvet i isen stammer fra Asien, tyder det på, at der skete klimaændringer fjernt fra Grønland. Nogle år efter ændredes sammensætningen af nedbøren også.
»Vanddampe er strømmet ind over Grønland fra andre områder. Og der har været power på den atmosfærisk cirkulation med lynhurtige og dramatiske ændringer af vejrsystemerne over Atlanten. Temperaturen faldt i disse områder to til fire grader, mens den steg med cirka ti grader over Grønland. Istiden sluttede mere eller mindre på ét enkelt år,« forklarer Sune Olander Rasmussen.
Fremtiden set gennem isens kerne Selv om klimaændringerne ved istidens afslutning var mest voldsomme i de nordatlantiske egne, tyder målingerne på, at de var udløst af ændringer i troperne. De nye resultater vil derfor være med til at skabe en ny erkendelse blandt klimaforskere om, hvordan klimaskift sker og hvilke processer, der er afgørende for at forstå ændringerne.
Jens Hesselbjerg Christensen, der er forskningsleder på Danmarks Klimacenter på Danmarks Meterologiske Institut (DMI), er enig i, at det er vigtigt at forstå de kaotiske klimaskift, men mener ikke, at det er afgørende for de nuværende klimamodeller:

»Det er en sandhed med modifikationer. Vi ser kun kaotiske klimaskift i overgangsfaserne, hvor vi er på vej ud af eller ind i en istid. Lige nu befinder vi os i en mellemistid og en varmeperiode,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Han mener, den vigtigste lære ved iskerneboringerne er en forståelse af, hvordan iskapperne opståen og forsvinden vekselvirker med det globale klima, havene og atmosfæren. Han understreger dog, at ingen med 100 procent sikkerhed kan sige, om de nuværende klimaforandringer kan tvinge klimaet ud i en ekstrem tilstand, hvor der kan ske lignende kaotiske klimaskift, som dem Sune Olander Rasmussen beskriver i forbindelse med istidens slutning.
Ingen ny istid lige om hjørnet »Vi ser det samme mønster ved de to bratte opvarmninger ved istidens slutning for henholdsvis 14.700 og 11.700 år siden. Mønstret ligner ikke det vi ser, da istidens sidste kuldeperiode satte ind for 12.900 år siden, og det fortæller os at opvarmninger og nedkølinger ikke bare er spejlbilleder af hinanden. Men der er også et fællestræk, for både under opvarmninger og nedkølinger er det luftcirkulationen, der har ændret sig fundamentalt på et til tre år,« forklarer Sune Olander Rasmussen.
Selv om vi ser markante og globale klimaforandringer i vores tid, mener Sune Olander Rasmussen dog heller ikke, at vi kan drage direkte paralleller til istiderne: »Vi befinder os i en klimatisk ret stabil mellemistid. Før eller siden vil der komme en ny istid, men det er ikke noget der er sker lige med det samme«.
Og vi skal ikke forvente at de første indikationer på en pludselig og ny istid kommer fra målinger i iskerner fra Grønland:
»Skulle vi opleve en ligeså markant ændring af vores ændring af vores klima, som vores målinger viser, så vil man kunne se det direkte på CNN inden vi ser det i iskernerne,« slutter Sune Olander Rasmussen.
\ Kilder
\ Støv, ilt og brint fortæller historien
Isens årlag er blevet analyseret i meget høj opløsning for en række bestanddele, der på hver sin måde fortæller om klimaet.
Støv. Man har målt støvmængden. Jo koldere klimaet er, jo mere støv er der i Jordens atmosfære, og jo mere støv blæser der ind og lægger sig på iskappen. Fra målinger af støvets sammensætning ved man, at det primært stammer fra Asien.
Ilt. Man har målt mængden af den særlige ilt-isotop O-18, som fortæller om temperaturen, hvor nedbøren falder. Jo højere indhold af ilt-isotopen O-18, jo varmere er klimaet lokalt på nedbørsstedet.
Brint. Man har også målt mængden af den særlige brint-isotop deuterium. Overskud af deuterium fortæller om temperaturen, hvor nedbøren (vanddampen) oprindeligt kommer fra. Luftmasserne cirkulerer i bælter om Jorden, og jo større overskud af deuterium, jo varmere var klimaet i oprindelsesområdet.
\ Klimaarkivet går 125.000 år tilbage i tiden
Isen på Grønland er dannet af sne, der år efter år bliver liggende og efterhånden presses sammen til en tyk iskappe. Årlagene fortæller om klimaet de år, da sneen faldt, så isen er et arkiv over fortidens klima, og iskerneboringer gennem den tre kilometer tykke iskappe viser klimaet 125.000 år tilbage i tiden.
På den nordlige halvkugle sluttede den sidste istid i kraftige temperatur-udsving, der bestod af to opvarmninger afbrudt af en kuldeperiode. Den første bratte opvarmning skete for 14.700 år siden. Temperaturen i Grønland steg mere end ti grader, og i det mildere klima, kaldet Bølling-perioden, drog de første stenaldermennesker mod Nordeuropa og Skandinavien. Men glæden varede kort.
Istiden slog til igen for 12.900 år siden med en ny streng kuldeperiode, der varede indtil for 11.700 år siden, hvor istiden sluttede endeligt. Iskernerne fra Grønland, der afspejler klimaet på den nordlige halvkugle viser, at der var tale om voldsomt hurtige klimaforandringer.