Isbjerg på størrelse med Als river sig løs ved Antarktis
isbjerg gletsjer størrelse med als

Verden kan byde en masse nye isbjerge velkommen - over 300 kvadratkilometer is er knækket af gletsjeren Pine Island Glaicher ved Antarktis. (Foto: ESA)

Verden kan byde en masse nye isbjerge velkommen - over 300 kvadratkilometer is er knækket af gletsjeren Pine Island Glaicher ved Antarktis. (Foto: ESA)

Kilde: 
14 februar 2020

Størrelsesforhold kan være vanskelige af bedømme på lang afstand. Men de løsrevne isflager på satellitbilledet ovenover er på størrelse med den sønderjyske ø Als.

Den enorme isflage er knækket af gletsjeren Pine Island Glacier (PIG) ved Antarktis, skriver CNN.

Det Europæiske Rumagenturs (ESA) satellitmission, Copernicus Sentinel, har gennem flere dage holdt øje med en sprække i gletsjeren PIG. Det kan man se på satelitbilleder, ESA har lagt på Twitter: 

Det stykke is, som nu er brudt fri, er gigantisk - over 300 kvadratkilometer – og har forvandlet sig til mange store isbjerge. Et af isbjergene er så stort, at det har fået sit eget navn, B-49.

»Det er tydeligt at se på billederne, (at Pine Island Glacier) reagerer meget dramatisk på klimaforandringern,« siger Mark Drinkwater, som er leder af Earth and Mission Sciences Division ved ESA, til CNN.

At er en gletsjer kælver er naturligt. Men den hastighed, det sker med i det vestlige Antarktis, er den hurtigste Drinkewater endnu har set på satellitbilleder.  

Temperaturstigninger, varmere verdenshave og mindre snefald gør, at gletsjeren ikke længere får genopbygget sig selv, skriver CNN.

 

al

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.