Invasiv plante indtog Europa - nu har forskere fundet ud af hvordan
At blive introduceret til et nyt område flere gange hjælper invasive arter med at vinde fodfæste. Det viser en genetisk analyse af op til 190 år gamle prøver af en invasiv, amerikansk plante.
Den invasive plante bynkeambrosie

Invasive arter, som planten bynkeambrosie, der er studiets emne, er arter, der bringes til nye steder af mennesker og breder sig så meget, at de truer lokale arter. (Foto: Shutterstock)

Invasive arter, som planten bynkeambrosie, der er studiets emne, er arter, der bringes til nye steder af mennesker og breder sig så meget, at de truer lokale arter. (Foto: Shutterstock)

Invasive arter er den femte største trussel mod biodiversitet, og derfor kan der være fordele ved et nærmere kig på, hvad der får dem til at klare sig så godt. 

Det har et nyt studie med blandt andet dansk deltagelse gjort ved at analysere 655 prøver fra planten bynkeambrosie.

Med en blanding af nye og op til 190 år gamle prøver danner undersøgelsen overblik over, hvordan artens gener for forsvar mod insekter, svampe og sygdomme har udviklet sig over tid.

Resultaterne lærer os desværre ikke, hvordan vi bekæmper fremmede arter, når de er ankommet. Men de understreger, hvor vigtigt det er at mindske, hvor ofte de bliver bragt til nye områder via fly, tog, skibe og så videre. 

»Det er et flot studie, der kortlægger hvor mange gange en nordamerikansk art er blevet indført til Europa og har udviklet sig genetisk derfra,« forklarer Hans Henrik Bruun, lektor i økologi og evolution på Københavns Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk

Hvad er invasive arter?


For at en plante- eller dyreart kan betegnes som invasiv, skal den...

  • Være blevet spredt til områder, som den ikke selv ville kunne sprede sig til
  • Have en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet

Miljøstyrelsen anslår, at der er omkring 2.500 ikkehjemmehørende arter i Danmark, hvoraf omkring 136 anses som invasive

Kilde: Miljøstyrelsen

Rystede gamle fjender af sig og forplantede sig med de lokale

Blandt de 655 analyserede prøver af bynkeambrosie (Ambrosia artemisiifolia) stammer 308 fra op til 190 år gamle herbarier, altså samlinger af tørrede planter lagt i et katalog. 

Det afslører en større udvælgelse af gener, der forsvarer mod plantesygdomme. Men forskerne kunne også sekventere de mikrober, der levede på planterne dengang og tilstrækkeligt havde overlevet tørringsprocessen. 

»Normalt kværner man den tørrede plante-prøve sammen, isolerer den del af den, man kan sekventere, og smider alt andet ud, men her har vi også kunnet bruge mikroberne,« forklarer Tom Gilbert, professor på Københavns Universitets Globe Institut og medforfatter til den nye videnskabelige artikel.

De nyere planter udviser store forandringer i deres immunsystem gennem tiden, og i takt med dét svinder antallet af mikrober, der plagede dem tidligere.

Det indikerer, at planten blev meget bedre til at forsvare sig mod sygdomme - endda over relativt kort tid.

Det får forskerne til at spekulere på, om bynkeambrosiens Europa-succes især har noget at gøre med, at de sygdomme, der var en naturlig fjende for den i Amerika, ikke var til stede i Europa. Den idé er kendt som ‘The Enemy Release Hypothesis’. 

De kan også se, at plantearten er blevet introduceret mange gange og mange forskellige steder, fordi der er tegn på, at den har formeret sig med en del forskellige europæiske ambrosie-arter.

»Det kaldes hybridisering og er ret almindeligt i invasive arter, der ikke har mange artsfæller at forplante sig med i et nyt habitat. Og det har hjulpet den med at tilpasse sig lokale farer meget hurtigt,« siger Tom Gilbert.

Bynkeambrosie

Bynkeambrosien er enårig urt der bliver mellem 50 og 120 centimeter høj. Den vokser både i haver, i agerjord og sågar på affaldspladser. (Foto: Forest & Kim Starr - CC BY 3.0)

At blive bragt fra Amerika til Europa i mange forskellige omgange har altså gjort dens chancer for succes større, hvilket stemmer med tidligere forskning i invasive arter.

»Én vigtig faktor for invasive arter er, hvor mange gange de er blevet introduceret til det nye område, og transport af arter mellem verdens kontinenter er en forventelig bivirkning af den globale handel,« siger Hans Henrik Bruun. 

Studiets tidslinje giver generelt billede af den invasive plante

Studiets store udvalg af bynkeambrosie-prøver gør, at forskerne har kunnet danne sig et bredt overblik af plantens udvikling gennem årene og gennem Europa.

Ét er dog at kortlægge enkelte ændringer i genomet, et andet er at finde frem til, hvad der har bevirket dem, hvilket kan være lidt af en opgave.

»Man kan se den tidslinje, forskerne har lavet, lidt som at kunne kigge op og ned af plantens genom og se ændringer gennem tiden, og det er meget interessant,« siger Thomas Bataillon, professor i bioinformatik på Aarhus Universitet der har kigget på studiet for Videnskab.dk:

»Men sådan et resultat er selvfølgelig ikke så specifikt, for der kan være mange grunde til, at naturlig udvælgelse har favoriseret de enkelte ændringer.« 

Dertil kommer, at gener ikke ligger i bestemte kasser, hvor man kan sige, at ét gen gør én ting, hvilket også påpeges i studiets diskussion.

Det gør det selvfølgelig svært for studiet at påpege, netop hvad det er, der gør, at denne fremmede art klarer sig så godt.

»Det skal også siges, at det netop af disse grunde er meget svært at VÆRE specifik, når det gælder genetik, så det er ikke et problem begrænset til kun dette studie, der jo ellers skaber et stort overblik på baggrund af meget materiale,« påpeger Thomas Bataillon. 

Allergifremkaldende plante

Op mod en million danskere har allergi mod pollen, og for pollenallergikere er pollen fra bynke-ambrosie lige så slemt som birkepollen og værre end bynkepollen.

Der, hvor planten invandrer, har forskere registreret, at op mod 12 procent af befolkningen udvikler allergi over for pollen fra bynke-ambrosie, og halvdelen af alle astmaanfald i områder med planten skyldes bynke-ambrosie, mener forskere.

Astma-Allergi Danmark anbefaler derfor, at du rykker planten op og kommer den i en sæk til forbrænding, hvis du finder den.

Kilde: Astma-Allergi Danmark

Svært at se en sammenhæng mellem studie og beskyttelse af biodiversitet

Selvom den videnskabelige artikel er sat i kontekst med beskyttelse af biodiversitet mod invasive arter, er det en lidt svær kobling at lave af flere grunde.

Selvom bynkeambrosie bestemt er en fremmed art, der har spredt sig med succes i Europa, er der nemlig ikke meget, der tyder på, at netop den truer biodiversitet betydeligt.

»Den betragtes ganske vist som ukrudt i Europas hvedemarker, men den er altså ikke en driver af biodiversitetskrisen,« forklarer Hans Henrik Bruun.

Og selvom IPBES (Intergovernmental Panel on Biodiversity and Ecosystem Services) udpeger invasive arter som den femte største trussel mod biodiversitet, indebærer det også, at der er fire mere alvorlige trusler, der tilmed er forårsaget af mennesker:

  1. Ændringer i anvendelse af jord- og havområder
  2. Direkte udnyttelse af dyr og planter
  3. Klimaforandringer
  4. Forurening

Dertil kommer, at selv i situationer, hvor én art truer andre, er det sjældent særligt relevant, om den dominerende art er fremmed eller ej - noget, som Tom Gilbert også påpeger:

»Man kan sagtens se på en invasiv art, der skubber lokale til side som en trussel mod biodiversitet, men da den i sig selv er en ny art, ER den jo på sin vis også biodiversitet.«

Studiets resultater kan netop også tolkes sådan, at det er vigtigere at forhindre invasive arters ankomst frem for at bekæmpe dem, når de er her. 

»Studiet gør interessant brug af prøvesamlingen til at følge en invasiv arts introduktionsveje til et nyt område, men biodiversitets-sammenhængen er ret irrelevant for studiet, om ikke andet fordi der findes bedre måder at beskytte biodiversitet på,« siger Hans Henrik Bruun.

Hvis du gerne vil vide mere om videnskabens råd til, hvordan vi bedst forsvarer biodiversitet, skal du læse en opfølgende artikel på Videnskab.dk, som bliver bragt i løbet af de næste dage. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk