Indlandsisen smelter nedefra, og gletsjere er på vej i havet

Forskere fra Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut analyserer og måler temperaturen i vandet omkring Young Sund i Nordøstgrønland. (Foto: Mikael Sejr)

Forskere fra Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut analyserer og måler temperaturen i vandet omkring Young Sund i Nordøstgrønland. (Foto: Mikael Sejr)

22 januar 2018

Varmen fra Jordens indre stiger i takt med den globale opvarmning, og det har store konsekvenser for gletsjerne, der er ved at skride i havet, omkring Indlandsisen.

Sådan lyder konklusionen fra en række forskere fra Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut.

Indlandsis grønland fjorde globalopvarmning

Mange gletsjere munder ud i området omkring Young Sund, hvor forskerne har vist, at varme fra Jordens indre får bundvandes temperatur i fjorden til at stige. (Foto: Mikael Sejr)

»Det er en kombination af højere temperaturer i luften og havet, nedbøren fra oven, den lokale dynamik af Indlandsisen samt varmen fra Jordens indre, der bestemmer massetabet af Indlandsisen,« forklarer Søren Rysgaard, der er en af forskerne fra Arktisk Forskningscenter på Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Han og forskerholdet bag undersøgelsen har gennem ti år lavet målinger af temperaturen og saltindholdet i fjordkomplekset Young Sund, der ligger ved Daneborg, nord for Scoresbysund, der har forbindelse til den Nordgrønlandske isstrøm.

De har regnet sig frem til, at den varme, der sendes fra Jordens indre og ud i fjordene svarer til, at en 2 Mega Watt-vindmølle sender strøm til et varmelegeme i bunden af fjorden hele året rundt.

Det gør, at undersiden af gletsjerne varmes op, så de lettere glider over terrænet og til sidst ned i havet.

»Der er ingen tvivl om, at varmen fra Jorden påvirker isens bevægelse, og vi forventer en lignende varmeafgivelse under store dele af iskappen i det nordøstlige hjørne af Grønland,« siger Søren Rysgaard i pressemeddelelsen.

Resultaterne fra forskernes undersøgelse er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports og skal bidrage til, at man bedre kan forudsige stabiliteten af den Grønlandske Indlandsis og de medfølgende vandstigninger.

Grønland indlandsis havet

Her ses forskerne, mens de tager prøver i Young Sunds fjordkompleks i foråret, hvor havisen stadig ligger som et solidt låg over hele fjorden. (Foto: Søren Rysgaard)

ie

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.