Ida og Ardi: Chimpanseproblemet
darwinius_masillae_skelet_ida_fossil

Darwinius marsillae, bedre kendt som Ida, blev købt dyrt efter at have været mange år i privateje. Hun stammer fra Messel i Tyskland, er helt fantastisk velbevaret, men mast flad.
(Foto: Jens L. Franzen, Philip D. Gingerich, Jörg Habersetzer1, Jørn H. Hurum, Wighart von Koenigswald og B. Holly Smith)

Darwinius marsillae, bedre kendt som Ida, blev købt dyrt efter at have været mange år i privateje. Hun stammer fra Messel i Tyskland, er helt fantastisk velbevaret, men mast flad. (Foto: Jens L. Franzen, Philip D. Gingerich, Jörg Habersetzer1, Jørn H. Hurum, Wighart von Koenigswald og B. Holly Smith)

Med ikke mindre end 11 artikler i Science har Ardipithecus ramidus fået mere videnskabelig spalteplads end noget andet fossil i 2009. Nu kender vi hende alle som 'Ardi'.

Darwinius marsillae, eller 'Ida' så i lang tid ud til at løbe med prisen som året fossile covergirl. Men her var det mere den massive formidlings- og medieindsats, der dominerede billedet.

Og selvom 27 sider er usædvanlig langt for en artikel i et naturvidenskabeligt tidsskrift, var der for Idas vedkommende trods alt kun tale om en enkelt artikel.

Omstændighederne var også helt anderledes. Ida blev købt dyrt efter at have været mange år i privateje. Hun stammer fra Messel i Tyskland, er helt fantastisk velbevaret, men mast flad.

Ardi blev udgravet i Etiopien som en del af en kæmpe palæontologisk operation ledet af Berkeley-professoren Tim White. Hun var i stumper og stykker, og i selskab med fragmenter fra mere end 110 artsfæller.

Vi kendte hende godt i forvejen: I 1994 blev hun for første gang beskrevet i en artikel i Nature.

Med de 11 artikler i et enkelt nummer af Science har Tim White og 46 medforfattere givet os et omfattende billede ikke alene af Ardi, men også af den verden hun levede i, og deres bud på, hvor hun skal placeres i det menneskelige stamtræ.

Og det er her chimpanserne kommer ind.

Ud med chimpanserne

ardipithecus_ramidus_ardi_fossil_rekonstruktion

En rekonstruktion af 'Ardi', der blev udgravet i Etiopien. Han er er dateret til at være 4,4 millioner år gammel. (Illustration: Jay Matternes)

Ardi er dateret til at være 4,4 millioner år gammel. Ved at sammenligne morfologiske træk mellem chimpanser, mennesker og Ardipithecus ramidus konkluderede White og hans team, at chimpanser ikke kan bruges til at forstå tidlig human evolution.

Ardi fortæller en historie med en række markante fællestræk mellem Ardipithecus og Homo sapiens, der sætter de nulevende chimpanser ud på et sidespor. Og med dem røg primatologerne ud af det fine selskab, hvor vi forsøger at etablere hvordan og hvornår vi blev til de mennesker vi er i dag. I hvert fald ifølge White og hans medforfattere.

Der var derfor naturligvis stor spænding på Royal Society d. 19. oktober, hvor flere af folkene bag Ardi-artiklerne deltog i en konference om de sidste 4 millioner års human evolution.

Dagens første taler var Bill McGrew, en af verdens ledende primatologer og min kollega på Leverhulme Centre for Human Evolutionary Studies i Cambridge.

Han gav os en imponerende rundtur i den primatologiske frontforskning, der spænder fra avanceret konstruktion og brug af chimpanseteknologi over ernærings- og habitatstudier til primatarkæologi.

Resultatet af den forskning - hvor meget af det først er på vej til at blive publiceret - giver os et langt mere omfattende og komplekst billede af vores nærmeste nulevende (og stærkt udrydningstruede) slægtninge, end vi har haft tidligere.

Uenighed om sidste fælles forfader

Og her har vi, mener McGrew, data vi kan bruge til at fodre vores modeller til rekonstruktion af tidlig human evolution, inklusive adfærdsmodellering, kulturel og teknologisk evolution.

Problemet er, naturligvis, at vi er nødt til at antage, at vores tidlige fælles slægtninges adfærd kan kalibreres i forhold til nulevende chimpansers. Man kan jo også antage, at brug af teknologi har udviklet sig flere gange blandt flere forskellige arter.

Vi ved for eksempel i dag, at brug af teknologi ikke er unikt for primaterne. Det samme kan være tilfældet for fødeindsamling, parringsvaner og avancerede sovevaner med sengebygning, der både indbefatter madras og hovedpude.

Dertil kommer, at chimpanserne gennem de sidste 6-7 millioner år, siden vores sidste fælles forfader levede, også kan have gennemgået en omfattende evolution, ligesom den del af stamtræet, der indbefatter os, Homo sapiens.

Det ville være underligt, hvis vores sidste fælles forfader lignede en nulevende chimpanse. Vi har intet fossilt materiale, der antyder, at det skulle være tilfældet. Faktisk synes Ardi at give os det modsatte billede. Tim White og hans medforfattere gav sig da heller ikke, og dagen sluttede i dyb uenighed.

Abe eller ej?

Det hjalp lidt, at White havde taget en kuffertfuld afstøbninger fra deres udgravninger med, heriblandt det rekonstruerede Ardi-kranium.

Efter at de videnskabelige klinger blev krydset, så stålet klirrede, var der noget forsonende over at sidde sammen og lege med afstøbningerne, lidt som børnene juleaften, efter det store Legosæt er pakket op.

Men rundt omkring i krogene blev der hvisket, at Ardis hoved virkede lidt for småt og hendes hænder og fødder lidt for store til at være entydig gående på bagbenene som Homo sapiens...

Måske kunne sensationen vise sig at være en abe? Det vil tiden vise, når andre palæoantropologer forhåbentlig engang får adgang til Tim Whites materiale. Det har vi nemlig, på trods af Science-artiklerne, ikke endnu.

Ud med Darwin

Den videnskabelige uenighed om Ardi og chimpanserne har dog haft konsekvenser, der rækker langt udenfor videnskabens verden. Den imponerende artikelserie blev fulgt af en massiv pressekampagne, der sendte nyheden ud i alverdens medier i begyndelsen af oktober. På Al Jazeera tolkede man historien om Ardi således:

»Amerikanske forskere har for nyligt bevist, at Darwins evolutionsteori var en fejltagelse.«

Bag denne sensationelle (og naturligvis komplet forkerte) udtalelse ligger den gamle misforståelse, at evolutionsteorien indebærer, at mennesket skulle være udviklet direkte fra de nulevende aber. Den centrale ide om fælles afstamning forsvandt desværre fuldstændig i Al Jazeeras dækning, hvor man konkluderede:

»Forskerholdet anoncerede, at det ca. 4,4 milloner år gamle etiopiske skelet, 'Ardi', beviser, at mennesker ikke udviklede sig fra chimpanselignende forfædre og dermed slår en pæl igennem den gamle antagelse, at vi stammer fra aberne«.

Denne historie blev også fortalt på Al Jazeeras hjemmeside og efterfølgende kopieret på utallige arabisksprogede hjemmesider. Dermed har vi fået et nyt chimpanseproblem.

Og når det handler om global evolutionsforståelse, kan konsekvenserne her være endnu mere alvorlige end den videnskabelige uenighed om primatologiens relevans for vores forståelse af tidlige human evolution.

Nu er vi endt her: Ud med chimpanserne. Ud med Darwin. Ind med myterne. Det var ikke meningen med evolutionsåret 2009.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.