I dette krater på Mars var der engang både et floddelta og en sø
Det første studie baseret på data fra Mars-roveren Perseverance blev publiceret for nylig.
Mars Perseverance rumsonde krater floddelta indsø

Formationen i Mars-landskabet har samme form som floddeltaer på Jorden. Et nyt studie understøtter, at der engang var en flod, som løb ud i en indsø. (Foto: ESA/DLR/FU-Berlin)

Formationen i Mars-landskabet har samme form som floddeltaer på Jorden. Et nyt studie understøtter, at der engang var en flod, som løb ud i en indsø. (Foto: ESA/DLR/FU-Berlin)

NASA's robotbil Perseverance landede på den knastørre, røde planet Mars i februar. Landingslokationen var nøje udvalgt.

Forskerne tror nemlig, at Jezero-krateret engang var en oase. En vifteform i udkanten af ​​krateret ligner floddeltaer på Jorden.

Nu understøtter et nyt studie, udgivet i tidsskriftet Science, at deltaet blev dannet af rindende vand.

Studiet, som er det første, der arbejder med data fra Perseverance, er baseret på billeder, som rumsonden har taget af deltaet.

»Tanken bag at tage til lige dette område var, at man allerede fra rummet kan se de geologiske rammer. Med disse nærbilleder fra roveren kan man se alle detaljer, der perfekt bekræfter de hypoteser, vi har formuleret ud fra satellitobservationer,« siger Stephanie Werner til Videnskab.dks norske søstersite, forskning.no.

Hun er professor ved Center for Jordens Udvikling og Fynamik ved Universitetet i Oslo og arbejder med planetologi og geofysik.

Fortæller om vandets bevægelse på Mars

Billederne fra Perseverance afslører jord og sand, som er blevet aflejret hvor det ligger af vand.

Forskere mener, at krateret engang husede en indsø, der havde en stabil forsyning af vand for omkring 3,7 milliarder år siden.

Senere fulgte en voldsom periode. Stormfloder slæbte kampesten på flere tons ned i deltaet.

Mars Perseverance rumsonde krater floddelta indsø vand

Et vifteformet floddelta i Kachemak Bay, Alaska. (Foto: Mandy Lindeberg, NOAA/NMFS/AKFSC.)

Kodiak leverer svar

Perseverance har taget billeder af fem forhøjninger for enden af ​​det gamle floddelta.

I en af ​​forhøjningerne, som har fået tilnavnet 'Kodiak', er lagdeling eller stratigrafi særligt synlig.

Stratigrafi er lag på lag af materiale, der er ophobet over tid. Forskerne mener, at Kodiak er en rest af det, der har været en større formation i viften. Lagene i den gamle formation er blotlagte.

Mars Perseverance rumsonde krater floddelta indsø vand

Perseverence var 2,2 kilometer væk fra enden af ​​det vifteformede delta. De afbildede højder er markeret på kortet. (Billede: NASA/JPL-Caltech/University of Arizona/USGS).

Skrånende lag, der er unikke for denne type aflejringer

De synlige lag i Kodiak er typiske for sedimenter, der dannes i forbindelse med rindende vand, skriver Nicolas Mangold, en af ​​forskerne bag undersøgelsen i en email til forskning.no.

»Der er vandrette aflejringer i toppen. Lige under er der et skrånende lag, der svarer til disse aflejringers fald i vand. Så er der igen vandrette aflejringer med finere materiale, der er akkumuleret under vand længere væk fra fronten af ​​deltaet,« siger Nicolas Mangold, forsker ved Laboratoire de Planétologie et Géodynamique ved Université de Nantes i Frankrig.

»Denne geometri er unik for deltafrontaflejringer,« slår han fast.

Deltafronten er forrest i deltaet. I de øvrige forhøjninger var der også lignende skrålag.

Mars Perseverance rumsonde krater floddelta indsø vand

Klippen 'Kodiak' har synlig lagdeling. (Foto: NASA/JPL-Caltech/ASU/MSSS; redigeret af Jim Bell/ASU)

Sådan blev højene skabt

Stephanie Werner forklarer, hvordan forhøjningerne blev formet:

»Du har en indsø. Fra siden er der en flod, der flytter materiale fra bjergene og ned i søen.«

Dette materiale begynder at aflejre sig på siderne, hvor floden løber ned i søen, og så dannes der en slags plateau.

»Fordi der bliver fyldt på lige dér, hvor floden løber til, bliver der aflejret mere og mere sediment på toppen af ​​dette plateau, og det vokser så langsomt, lag for lag, ud i søen.«

For enden af ​​deltaet går det til sidst ned ad bakke. Derfor dannes det skrående lag.

»Materialet flyder på en måde ud over kanten,« siger Stephanie Werner.

»Forskerne beskriver et meget tydeligt mønster, som ville være nøjagtig det samme på Jorden.«

Kampesten på afveje

Forskerne opdagede også store sten i de øvre lag. 

Nogle sten var helt op til halvanden meter og må have vejet flere tons.

Forskerne mener, at stenene blev transporteret dertil af store mængder vand. Klippestykkerne kom sandsynligvis et andet sted fra, fra kanten af ​​krateret eller længere oppe i flodlejet.

Kampestenene i de øverste lag indikerer, at indsøen gik fra at have en jævn tilstrømning af vand efterfulgt af en periode med episodiske oversvømmelser. Vandet må have bevæget sig med stor fart for at fragte de store sten.

Oversvømmelserne var muligvis et resultat af kraftig regn, sneafsmeltning eller andre processer, spekulerer forskerne i undersøgelsen.

»De stenede aflejringer på toppen indikerer en kraftig ændring i hydrologien, sandsynligvis relateret til klimaforandringer i den sidste periode med vandaktivitet på Mars,« skriver Nicolas Mangold i en email til forskning.no.

Mars Perseverance rumsonde krater floddelta indsø vand

Et mere detaljeret billede af bakken, som NASA kalder 'Scarp A'. (Foto: NASA/JPL-Caltech/ASU/MSSS)

Lavere vandstand end forventet

Ud fra billeder fra rummet ser det ud til, at indsøen også havde et udløb. Men for det meste var vandstanden ikke høj nok til, at vandet kunne løbe ud, viser det nye studie.

»Ud fra højden af ​​deltaet og måden, sedimenteringen skete, tyder det på, at vandstanden var lavere end forventet ud fra billeder fra rummet,« siger Werner.

»Der var ingen udløb det meste af tiden. Det var et lukket bassin.«

Mars Perseverance rumsonde krater floddelta indsø vand

Selvom Jezero-krateret godt kunne flyde over sine bredder, var der formodentligt lavere vandstand langt det meste af tiden. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Skal køre ind i deltaet

Perseverance skal senere køre ind i deltaet. Så vil forskerne kunne danne sig et endnu bedre billede af kraterets historie.

Roveren er også begyndt at indsamle prøver på Mars. Disse vil blive bragt tilbage til Jorden og studeret i laboratorier. 

Målet er at finde ud af, om der nogensinde har været liv på Mars.

Forskerne skriver, at studiet kan hjælpe med at vurdere, hvor det er passende at tage prøver.

»Det er mere sandsynligt, at man finder potentielt organisk materiale i det finkornede materiale i de vandrette aflejninger,« siger Stephanie Werner.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk