I år 1110 forsvandt Månen i månedsvis: Nu ved forskere måske hvorfor
månen forsvandt vulkan svovl sulfur iskerne fortid

Månen kan have gemt sig bag en sky af svovl, som et gigantisk vulkanudbrud har sprøjtet højt op i atmosfæren. (Foto: Shutterstock)

Månen kan have gemt sig bag en sky af svovl, som et gigantisk vulkanudbrud har sprøjtet højt op i atmosfæren. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
13 maj 2020

For næsten 1.000 år siden skete der en stor forandring i Jordens atmosfære. En stor sky af svovl-rige partikler formørkede himlen i månedsvis, måske endda år, før de landede på Jorden.

Vi kender til denne begivenhed, fordi forskere tidligere har boret i dybe islag og gletsjere på Grønland og hentet og analyseret iskerner, der viser et lag af svovl, som må stamme fra et vulkanudbrud.

Hidtil har forskere troet, at aflejringen af svovl stammede fra et stort vulkanudbrud fra den islandske vulkan Hekla i 1104. Men nu tyder ny forskning på, at det ikke kan være tilfældet. Det skriver ScienceAlert.

Den nye forskning bygger ovenpå tidligere forskning fra 2015, som konkluderede, at den tidsskala, der kaldes Greenland Ice Core Chronology 2005, var skudt ved siden af med op til 7 år i det første årtusinde i vor tid, og op til 4 år i det følgende årtusinde, skriver ScienceAlert.

Dette ville betyde, at Hekla alligevel ikke kan have været skurken, og det nye studie har fundet tegn på, at der i stedet muligvis har været et overset antal vulkanudbrud i verden mellem 1108 og 1110.

»En prominent opdagelse, som udspringer af den her revidering af iskerne-datering, er, at et større og hidtil ukendt vulkansk signal med aflejring af svovl omkring begge poler startede sent i 1108 eller 1109 og fortsatte frem til tidligt i 1113 ifølge det grønlandske arkiv,« siger Sébastien Guillet, der er palæoklimatolog ved Universitetet i Genéve i Schweiz og står bag den nye forskning, til ScienceAlert.

 

I studiet peger Guillet og hans kolleger på, at svovllaget også er fundet i samme periode i antarktiske iskerner.

For at finde ud af, hvad der kan have stået bag så store mængder svovl i begge ender af verden, gennemgik forskerne den historiske dokumentation for at se, om der var noget nedskrevet fra middelalderen, som omtalte en stor skygge på himlen, såsom en måneformørkelse, der kunne passe med den store mængde svovl i stratosfæren (den del af atmosfæren, der ligger mellem tropopausen (i 6-17 km højde) og stratopausen (i cirka 50 km højde).

»Det spektakulære atmosfæriske optiske fænomen, som forbindes med vulkanske partikler oppe i højderne, har fanget opmærksomheden hos kronikører siden oldtiden,« skriver forskerne i det nye studie.

Et vidne beskriver blandt andet en måneformørkelse, der fandt sted i maj 1110, som værende ‘eksceptionel mørk’.

»På månedens femte nat i maj fremstod Månen lysende klart om aftenen, men efterfølgende dæmpedes dens lys lidt ad gangen, så da natten kom, var den fuldstændig udslukt, der hos hverken lys eller kugle eller noget som helst kunne ses,« fremgår det i The Peterborough Chronicle ifølge ScienceAlert.

Datoen passer ikke med, at Hekla kan være skyld i formørkelsen. I stedet foreslår forskerne ifølge ScienceAlert, at Japans Mount Asama er den mest sandsynlige kandidat, da den gik i et stort udbrud, som varede i månedsvis, i år 1108.

Det nye studie er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Reports.

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.