Hvornår er det mørkest, og hvornår er det koldest?
mennesker sne mørke

Når det handler om vejret, forstår vi det grundlæggende. Vi ved, at det handler om højtryk, lavtryk, luftfugtighed og så videre. (Foto: Shutterstock)

Når det bliver vinter, glæder jeg mig altid over, at det i det mindste ikke er koldest og mørkest på samme tid. Snart bliver det lysere - og så er det lidt nemmere at leve med, at det stadig bliver koldere og koldere.

Vintersolhverv er årets korteste (mørkeste) dag, og vi kan præcis forudsige hvilken dag det er. Det er altid d. 21. eller d. 22. december. Hvilken dag, der er kortest, afhænger af, hvordan jorden nøjagtigt er placeret i forhold til solen.

Jordens bevægelser følger naturlove, som man kan regne helt præcist på, og derfor kan man altså forudsige, hvornår det bliver den korteste dag. I år er det d. 21. december mens det f.eks. i år 2047 bliver d. 22. december.

Det er altid kyndelsmisse d. 2. februar, og som barn lærte jeg, at det er den dag, der i gennemsnit er koldest. I praksis kan det jo være koldest på alle mulige dage. Præcis hvilken dag det bliver, kan man ikke forudsige. Man kan jo ikke en gang ordenligt regne ud, hvordan vejret bliver imorgen.

Det kaotiske vejr

Vejret følger også naturlove, som man i princippet har styr på. Når jeg skriver 'i princippet' mener jeg, at vi forstår det grundlæggende omkring højtryk, lavtryk, luftfugtighed og så videre. (I modsætning til spørgsmål om universets skabelse, mørk energi eller andre ubesvarede spørgsmål i fysiken). Men den matematik, der beskriver vejret, er kaotisk.

I matematik-sprog betyder 'kaotisk' ikke bare, at det er rodet og indviklet (det er det sikkert også). Kaotisk betyder, at selvom alting er velbeskrevet og velforstået - så kan man alligevel ikke regne ud, hvad der sker - fordi bitte bitte små ting kan få stor betydning. Det er det, man nogle gange kalder sommerfugle-effekten.

Hvis vi ser bort fra detaljerne og bare nogenlunde vil forstå, hvornår på året det er koldest, så er forklaringen tilgengæld ret simpel, hvis man kan en noget matematik og fysik. Her forsøger jeg mig med en sproglig forklaring.

Kulden kommer senere end mørket

Solen varmer jorden med sit lys og jorden køles samtidig af ved at stråle varme ud i universet. Så længe solen varmer mindre end det, der strømmer ud i universet, så bliver jordoverfladen koldere.

Mængden af lys (og dermed varme) fra solen afhænger af, hvor længe solen er oppe. Mængden af varme, der strømmer ud, afhænger af, hvor varm jorden er. Jo varmere jorden er, jo mere varme strømmer væk fra den. I slutningen af december er der stadig meget varme gemt i jorden.

Derfor stråler der relativt meget varme ud - og derfor bliver det altså stadig koldere. Først engang i slutningen af januar eller starten af februar er jorden så kold, at solen varmer mere end det varme der strømmer væk.

Og så bliver det endelig varmere!

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.