Hvorfor visner træer på forskellige tidspunkter?
En læser undrer sig over, hvorfor træer af samme sort har grønne, gule eller endda slet ingen blade - på samme tid.
Hvorfor visner træer på forskellige tidspunkter?

En læser har sendt dette billede af en gruppe - tilsyneladende - ens træer, der ikke taber bladene samtidig. Men hvordan kan det være? (Foto: Merete Fogh Lund).

En læser har sendt dette billede af en gruppe - tilsyneladende - ens træer, der ikke taber bladene samtidig. Men hvordan kan det være? (Foto: Merete Fogh Lund).

Efteråret er over os, og det betyder et væld af farver i de danske skove. Nogle træer poserer nøgne efter at have tabt alle deres blade, mens andre er røde, gule eller måske ligefrem grønne.

Og så er der træer, som på billedet ovenfor, der tilhører den samme art, men som alligevel taber deres blade på helt forskellige tidspunkter.

»Det er samme sort, og de står med få meters mellemrum. Alligevel visner de helt forskelligt. Til højre er næsten alt løvet borte, mens nummer 3 stadig er helt grønt. Hvorfor er det sådan?,« spørger vores læser Merete.

Løvfald er træernes vinter-strategi 

Det er et velkendt efterårsritual, som naturen gentager år efter år. Når kulden kommer snigende, kaster træerne deres blade fra sig.

Men hvor nogle træer smider bladene straks og står med nøgne grene hele vinteren, er andre grønne året rundt.

Det skyldes, at nogle træer - ligesom nogle mennesker - er mere robuste over for kulde og tørke. Løvfald, hvor træer og buske taber deres blade, er en strategi for at overleve vinterens kulde.

Det er derfor, robuste planter som rododendron og andre stedsegrønne planter ikke taber bladene om vinteren. 

Plantehormoner

De to plantehormoner, der påvirker planternes efterårsadfærd, er auxin og ethylen.

  • Auxin kontrollerer planternes vækst, mens

  • ethylen er et stresshormon.

Om efteråret, når temperaturen nærmer sig nul, producerer planterne mere ethylen.

Det er den hormonelle ændring, der får bladene til at visne og falde af.

Men spørgsmålet handler om, hvorfor træer af samme sort også mister bladene på forskellige tidspunkter, og det kræver en lidt anden forklaring.

LÆS OGSÅ: Hvor mange gener har mennesker til fælles med træer?

Art eller sort?

Inden vi begiver os dybere ind i biologiens verden, er det vigtigt at skelne mellem begreberne ‘art’ og ‘sort'.

  • En art består af træer, som man kan krydse med hinanden, men ikke med andre arter. Og så skal de selvfølgelig ligne hinanden

  • En sort er en undertype af arten. Det er som regel træer, der genetisk er fuldstændig identiske. Ja, de er faktisk kloner. 

For eksempel er spiseæblet en art, som har rigtig mange sorter. For eksempel ingridmarie, cox orange og filippa.

Træerne er måske ikke samme sort

Hvis træerne er af samme sort, vil de normalt springe ud og få efterårsfarver samtidig. Derfor kan det være, at der ikke er tale om den samme sort.

»Når man ser på billedet, ser det ud til, at træet længst til venstre, som har tabt de fleste blade, er anderledes end de andre,« skriver Iben Margrete Thomsen, seniorrådgiver på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, i en e-mail til videnskab.dk.

»Vækstformen i toppen af kronen er mere spids, og kronen er slankere. Jeg tænker, at det er plantet som en udskiftning,« forklarer hun.

Hvis træet er plantet på et andet tidspunkt end de øvrige, kan det betyde, at træerne ikke er den samme sort, men at det er et andet træ af den samme art. Og det kan måske forklare, hvorfor træerne på billedet ikke taber bladene i samme tempo. 

LÆS OGSÅ: Hvorfor skifter bladene farve om efteråret?

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Et spørgsmål om genetik

Træer er ikke helt så ens, som vi måske går rundt og tror.

Ligesom mennesker har træer nemlig individuelle genetiske egenskaber, og derfor er det ikke unormalt, at der er forskel i løvfald blandt træer af samme art.

Faktisk kan der være op til en uges forskel i udspring hos træer, selvom de er af samme art, og frøene stammer fra den samme bevoksning. Det kaldes proveniens.

»Det er mere mærkeligt med de to grønne træer på billedet,« bemærker Iben Margrete Thomsen. »Det kan være, at det er to forskellige leverancer af den samme sort.«

Selv hvis træerne er af samme sort, kan der nemlig være forskelle, hvis træerne for eksempel er frembragt i forskellige år eller på forskellige planteskoler.

Det kan skyldes dårlige vækstforhold

Som tidligere skrevet vil træer af samme sort normalt få deres efterårsfarver på samme tid. Men det kan faktisk også afhænge af træets vækstforhold - også selvom træerne står plantet næsten det samme sted.

Hvis to af træerne får mere vand og næring, vil de forblive grønne i længere tid. Det kan måske være forklaringen på den markante forskel, der er på billedet.

»Det kan være, at de lokale rodforhold er bedre for det grønne træ end for de gule,« foreslår Anders Ræbild, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Hvad kendetegner gode rodforhold?

Gode rodforhold er blandt andet karakteriseret ved, at

  • Planten har adgang til vand og næringsstoffer.

  • Jorden er gennemtrængelig for de voksende rødder, og at den

  • indeholder tilstrækkeligt med ilt.

Mange træer i byerne vokser steder, hvor overfladen er dækket med fliser eller andre hårde belægninger. Det betyder, at der ikke kan komme luft og vand til rødderne.

Han har før lagt mærke til, at der kan være forskel mellem træer, der er plantet på samme tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Professor: Træer taler sammen og passer på hinanden

»Træer, som har dårlige rodforhold, for eksempel et lille plantehul omgivet af fliser, har som regel markant tidligere efterårsfarver end træer, der står i en bred vejrabat,« forklarer han og fortsætter:

»Træernes rødder har brug for vand og luft, og det er vanskeligt at få under et lag af fliser eller asfalt.«

Det kan være, at de grønne træer har fået adgang til mere jordvolumen. Eller måske løber der mere vand hen til dem gennem den åbning, hvor lygtepælen står. Selv små forskelle i vandforsyning kan nemlig have indflydelse på, hvordan træernes vækstforhold er.

»Det er svært at se, om rodforholdene er anderledes for det grønne træ end for de andre, så det er kun spekulationer,« tilføjer Anders Ræbild.

»Jeg ved ikke, om det rigtigt besvarer læserens spørgsmål, men det er nok svært at komme det nærmere uden at grave træet og dets naboer op.«

Tak for dit spørgsmål!

Hvad med lygtepælene?

Når træerne forbereder sig på vinteren, reagerer de blandt andet på lavere temperaturer og aftagende dagslængder.

Derfor kan gadebelysning og andre former for kunstigt lys forsinke træers løvfald - til en vis grad.

Lygtepælene kan have påvirket træernes løvfald, hvis nogle af dem har stået i fuldt lys, mens andre slet ikke har fået lys.

Oliver Bühler, studielektor på Skovskolen, Københavns Universitet, er dog skeptisk over for, om det kan have en så stor effekt, som man ser på billedet.

Vi takker Merete for det interessante spørgsmål. Der er selvfølgelig en T-shirt på vej til hende som tak.

Tak til Iben Margrete Thomsen og Anders Ræbild for at gøre os klogere.

Husk, at du kan læse flere spændende spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben. Ligger du selv inde med et godt spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Modificeret træ: Træ, der hverken rådner eller bliver vådt

LÆS OGSÅ: Dendrodatering: Sådan måler man alderen på et stykke træ

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.