For millioner af år siden strejfede kæmper rundt på vores Jord.

Dinosaurer, der kunne nå længder på 60 meter og en vægt på op mod ufattelige 120 tons. 

Og før dem, helt tilbage for 300 millioner år siden, kunne man i kultidens moser rende ind i tusindben større end et menneske, meter-lange skorpioner og guldsmede, der havde et vingefang på 70 centimeter. 

En Giraffatitan levede for 150 millioner år siden og kunne blive 23 meter lang. Hvilket endda kun er lidt mere end halvt så langt som de længste titanosaurer. (Billede: Museum für Naturkunde (CC BY 2.0))

Det største dyr, der nogensinde har eksisteret, lever i dag og er selvfølgelig blåhvalen. 

Men en lang række andre dyr - og særligt landlevende dyr - synes at være skrumpet med tiden. En læser har tænkt over, hvordan det egentlig kan være. 

»Jeg kunne tænke mig at vide, hvorfor dyr tilsyneladende var større i fortiden,« skriver Jóannes i en e-mail til Spørg Videnskaben. 

»For eksempel er guldsmede blevet mindre med tiden,« tilføjer han.

Godt spørgsmål og et vi har taget videre til professor i zoofysiologi Tobias Wang fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet. 

Faktisk er der to vidt forskellige forklaringer på, hvorfor dinosaurerne blev store, og hvorfor insekterne og andre leddyr blev store, forklarer professoren. 

Lad os tage dinosaurerne først: 

Ikke noget endegyldigt svar 

Det korte svar er simpelt, omend måske lidt skuffende: Vi ved ikke, hvorfor dyr i dag ikke er så store, som dinosaurerne var. 

Der er i hvert fald ikke nogen endegyldig forklaring, fortæller Tobias Wang.

»Der er nogle forskere, der har foreslået, at dinosaurerne havde en mere effektiv fordøjelse end dyr i dag. Men det er kun et forslag, og der er ikke noget evidens for det,« fortæller professoren og fortsætter:

»Samtidig er der også teorier om, at der dengang var mere kuldioxid i atmosfæren, og det gjorde, at planter kunne vokse mere, så der dermed var mere føde for dinosaurerne,« fortsætter han men understreger, at det igen kun er spekulationer.

Rekonstruktion af en argentinosaurus, der levede i den sene kridttid for omkring 80 millioner år siden. Det estimeres, at de kunne blive op mod 35 meter, svarende til lidt mindre end to tennisbaner. (Billede: Meridas, CC BY-SA 4.0)

Dyr bliver større gennem evolution

En del af forklaringen kan måske have noget at gøre med en tommelfingerregel inden for evolution, kendt som Copes regel, der siger, at dyr generelt med tiden og generationerne bliver større, fortæller professoren.

Reglen er opkaldt efter den amerikanske palæontolog Edward Drinker Cope og beskriver, at det som regel er fordelagtigt at være stor: Man er sværere at angribe, man har en fordel mod konkurrenter, og man kan opbevare mere næring til perioder med begrænset adgang til føde.

Større individer af en art har på den måde bedre mulighed for at formere sig end de mindre individer, og dermed vokser arter sig generelt større med tiden. 

Visse dinosaurarter kunne således over mange millioner år og tusinder af generationer vokse sig større og større. Indtil meteoren ramte Jorden for 65 millioner år siden, og pattedyrene tog over.

»Man kunne forestille sig, at hvis ikke mennesket havde gået ind og dræbt mange af de store dyr, ville pattedyrene måske fortsætte med at blive større,« fortæller Tobias Wang.

Men hvorfor ingen landpattedyr har vokset sig så store som de største dinosaurer, er der altså ikke nogen entydig forklaring på, siger Tobias Wang. 

Ilt bestemmer insekters størrelse

Og så til insekterne og de andre leddyr.

Her er svaret en anelse mere klart. Omend også en smule kompliceret. 

En Meganeura sammenlignet med et menneske. (Billede:Shutterstock)

»Insekters størrelse er selvfølgelig også bestemt af evolution og den føromtalte Copes regel,« fortæller Tobias Wang. 

»Men der er et loft, der bestemmer, hvor store insekter kan blive. Og det loft afhænger af, hvor meget ilt der er i atmosfæren,« uddyber han.

Mængden af ilt i atmosfæren er vigtig for insekter, fordi de ikke har lunger til at trække vejret, som mennesker har.

Derimod har de små huller langs deres krop, hvor ilt kan strømme ind gennem luftrør i insekterne. 

Mens lunger trækker ilt ind i kroppen ved at udvide sig, gør insekter brug af et koncept, der hedder diffusion. Det er en anelse kompliceret, men vigtigst for forklaringen er følgende: 

Den afstand, ilt kan rejse ned gennem insektets luftrør, afhænger af iltens koncentration i luften. Hvis andelen af ilt i atmosfæren fordobles, siger teorien, at det burde være i stand til at nå dobbelt så langt gennem luftrørene.

»Kort fortalt betyder det, at jo højere en koncentration af ilt, der er i luften omkring et insekt, jo længere kan ilten trænge ind i insektet, og desto større kan det blive,« siger Tobias Wang. 

Arthropleura levede i kultiden og er i familie med tusindben. De kunne blive op mod to meter lange. Den store mængde ilt under kultiden menes at have givet himlen et brunligt skær. (Billede: Show Me the World/From A New Prehistory, Emma BAUS, Bertrand LOYER)

Insekter var størst for 300 millioner år siden, hvor atmosfæren var langt mere rig på ilt, end den er i dag.

Dengang havde generationer af træer i millioner af år suget kuldioxid til sig, men plante- og dyreliv havde endnu ikke udviklet sig til at nedbryde træerne og slippe kuldioxiden fri igen. Kultiden er navngivet herefter, fordi mange af disse træer blev til kul.

Dermed skød andelen af ilt i atmosfæren i vejret til op mod 35 procent. Til sammenligning består vores atmosfære i dag af 21 procent ilt. 

Kakerlakker menes ikke at have ændret sig meget de seneste 300 millioner år, ud over deres størrelse. Kakelakker kunne under kultiden blive op til ni centimeter lange, dobbelt så store som i dag. (Billede: Shutterstock)

Det gav mulighed for insekterne til at vokse sig så store og langt større, end de er i dag. 

Således et svar på spørgsmålet fra Jóannes, der får en Videnskab.dk-T-shirt tilsendt som tak. Også tak til Tobias Wang for at kaste lys over størrelsesmysteriet.

Hvis du har et spørgsmål, du synes, vi skal tage op, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk.