Den er sikker, hver gang efteråret melder sig: Videnskab.dk’s populære brevkasse Spørg Videnskaben får spørgsmålet ’Hvorfor skifter bladene farve?’.

Derfor har en af vores faste forsker-skribenter lavet et indlæg om det store farvecirkus.

Den gængse eller funktionelle forklaring er, at det bare er en bivirkning af den naturlige aldringsproces i bladene, når træet, på grund af faldende temperaturer og mindre sollys, lukker ned for fotosyntesen om efteråret.

Mængden af klorofyl (som giver den grønne farve) forsvinder gradvist, og de tilbageværende pigmentstoffer som carotenoider og anthocyanider bevirker, at bladene skifter til mere gullige og rødlige nuancer.

Et signal om modstandsdygtighed

En mulig fordel ved disse pigmentstoffer er, at de kan beskytte bladene mod skadelig stråling fra Solen, og hjælpe med til at optagelsen af de tilbageværende næringsstoffer i bladene forløber mere effektivt.

Men helt så simpelt er det måske ikke. En interessant teori blev i starten af årtusindet fremsat af den berømte, men nu afdøde evolutionsbiolog William D. Hamilton.

Co-evolutions-teorien går i al sin enkelthed ud på at forklare bladenes efterårsfarver som et signal til skadedyr, måske specielt de bladlus som netop søger nye værter at bosætte sig på om efteråret, om at træet er sundt og rask og vil være istand til at forsvare sig selv ved produktion af forskellige forsvarsstoffer.

Store halefjer signalerer gode gener

Hypotesen læner sig til en hvis grad op ad den israelske evolutionsbiolog Amotz Zahavis' generelle handikap-teori: 

Den siger, at grunden til, at eksempelvis påfuglehannen har udviklet så store halefjer, er, at det er et signal til hunnerne om, at han er sund og rask og vil være et godt valg som partner og fader til deres afkom.

Logikken er, at fordi han kan bære rundt på så stort et handikap, som de enorme halefjer i mange henseender er, og stadig finde føde og fungere, må påfuglehannen med de største halefjer have de bedste gener.

Teorien om, at træernes blade skifter farve for at vise modstandsdygtighed, kan sammenlignes med påfuglehannen med de største og flotteste halefjer - det er umiddelbart en ulempe for ham at bære rundt på, men hvis han kan det, må han samtidig være levedygtig. (Foto. Shutterstock)

​ Plagede træer har stærkere farver

Men tilbage til de efterårsfarvede blade.

Hvis kraftige farver er et signal til potentielle skadedyr, så burde farverne variere fra træ til træ og være kraftigere, hvis træet er mere udsat for skadedyr.

Og det er præcis, hvad Hamilton og en af hans daværende studerende, Sam P. Brown, fandt ved at studere, hvad der stod om 262 forskellige træarter i helt almindelige felthåndbøger. De træarter, som var plaget af flere forskellige arter af skadelige bladlus, havde også stærkere efterårsfarver.

Siden teorien først blev fremsat, har der været flere studier, der har forsøgt at teste dens forudsigelser. På nuværende tidspunkt er det mit indtryk, at co-evolutions-teorien ikke direkte er blevet modbevidst, men at en klar årsagssammenhæng samtidig heller ikke er blevet etableret.

Men at bladenes efterårsfarver måske ikke bare er en bivirkning af, at træerne gør sig klar til vinteren, men et direkte signal til bladlus om at holde sig væk, er let at forestille sig, når skoven bliver brun, rød og gul her i efteråret.