Hvorfor skifter bladene farve om efteråret?
Det er et flot syn her om efteråret, når mange træer for en stund fremviser et veritabelt farveshow af gule, brune og rødlige nuancer. Men hvad er det, der sker, når de ellers grønne blade pludselig skifter farve til gul eller rød?
hvorfor skifter bladene farve om efteråret

På den nordlige halvkugle varer efteråret fra september til november måned. Her ses et smukt træ på Vestre Kirkegård i København. (Foto: Videnskab.dk)

På den nordlige halvkugle varer efteråret fra september til november måned. Her ses et smukt træ på Vestre Kirkegård i København. (Foto: Videnskab.dk)

Den er sikker, hver gang efteråret melder sig: Videnskab.dk’s populære brevkasse Spørg Videnskaben får spørgsmålet ’Hvorfor skifter bladene farve?’.

Derfor har en af vores faste forsker-skribenter lavet et indlæg om det store farvecirkus.

Den gængse eller funktionelle forklaring er, at det bare er en bivirkning af den naturlige aldringsproces i bladene, når træet, på grund af faldende temperaturer og mindre sollys, lukker ned for fotosyntesen om efteråret.

Mængden af klorofyl (som giver den grønne farve) forsvinder gradvist, og de tilbageværende pigmentstoffer som carotenoider og anthocyanider bevirker, at bladene skifter til mere gullige og rødlige nuancer.

Spørg Videnskaben Classic

Fra tid til anden hiver vi en sjov artikel frem fra vores bugnende Spørg Videnskaben-arkiv.

Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 3. november 2011.

Et signal om modstandsdygtighed

En mulig fordel ved disse pigmentstoffer er, at de kan beskytte bladene mod skadelig stråling fra Solen, og hjælpe med til at optagelsen af de tilbageværende næringsstoffer i bladene forløber mere effektivt.

Men helt så simpelt er det måske ikke. En interessant teori blev i starten af årtusindet fremsat af den berømte, men nu afdøde evolutionsbiolog William D. Hamilton.

Co-evolutions-teorien går i al sin enkelthed ud på at forklare bladenes efterårsfarver som et signal til skadedyr, måske specielt de bladlus som netop søger nye værter at bosætte sig på om efteråret, om at træet er sundt og rask og vil være istand til at forsvare sig selv ved produktion af forskellige forsvarsstoffer.

Store halefjer signalerer gode gener

Hypotesen læner sig til en hvis grad op ad den israelske evolutionsbiolog Amotz Zahavis' generelle handikap-teori: 

Den siger, at grunden til, at eksempelvis påfuglehannen har udviklet så store halefjer, er, at det er et signal til hunnerne om, at han er sund og rask og vil være et godt valg som partner og fader til deres afkom.

Logikken er, at fordi han kan bære rundt på så stort et handikap, som de enorme halefjer i mange henseender er, og stadig finde føde og fungere, må påfuglehannen med de største halefjer have de bedste gener.

påfugl handikap halefjer overlevelse

Teorien om, at træernes blade skifter farve for at vise modstandsdygtighed, kan sammenlignes med påfuglehannen med de største og flotteste halefjer - det er umiddelbart en ulempe for ham at bære rundt på, men hvis han kan det, må han samtidig være levedygtig. (Foto. Shutterstock)

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Plagede træer har stærkere farver

Men tilbage til de efterårsfarvede blade.

Hvis kraftige farver er et signal til potentielle skadedyr, så burde farverne variere fra træ til træ og være kraftigere, hvis træet er mere udsat for skadedyr.

Og det er præcis, hvad Hamilton og en af hans daværende studerende, Sam P. Brown, fandt ved at studere, hvad der stod om 262 forskellige træarter i helt almindelige felthåndbøger. De træarter, som var plaget af flere forskellige arter af skadelige bladlus, havde også stærkere efterårsfarver.

Siden teorien først blev fremsat, har der været flere studier, der har forsøgt at teste dens forudsigelser. På nuværende tidspunkt er det mit indtryk, at co-evolutions-teorien ikke direkte er blevet modbevidst, men at en klar årsagssammenhæng samtidig heller ikke er blevet etableret.

Men at bladenes efterårsfarver måske ikke bare er en bivirkning af, at træerne gør sig klar til vinteren, men et direkte signal til bladlus om at holde sig væk, er let at forestille sig, når skoven bliver brun, rød og gul her i efteråret.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.