Hvorfor overlever så mange at blive ramt af lyn?
At blive ramt af et lyn er livsfarligt - men oftest ikke dødeligt. Få gode råd til, hvad du skal gøre, når det lyner.
Lyn lynnedslag tordenvejr overleve

For hver person, der dør af at blive ramt af lyn, er der typisk ti andre, der kun får mindre skader af lynet. Hvordan overlever så mange? (Foto: Shutterstock)

For hver person, der dør af at blive ramt af lyn, er der typisk ti andre, der kun får mindre skader af lynet. Hvordan overlever så mange? (Foto: Shutterstock)

Færre end én person dør af lynnedslag i Danmark om året , men flere rammes uden at dø.

Det præcise antal kendes ikke ifølge DMI, men det er svært at forstå, at man overhovedet kan overleve at komme i kontakt med lyn.

Især når man tænker på, at lynet har en indre temperatur, der bliver op til fem gange så høj som Solens overflade (30.000 grader Celsius mod Solens overfladetemperatur på 6.000 grader Celcius), og en strømstyrke på op til 200.000 ampere, svarende til flere end 3.000 bilbatterier.

Til sammenligning er man allerede i fare for at få hjertestop, hvis man rammes med langt mindre end én ampere, svarende til mindre end halvdelen af den strømstyrke du trækker igennem din mobiloplader.

Så hvordan kan det være, at så mange overlever lynnedslag? Det er noget, vores læser Thomas Reenberg Hansen har undret sig over.

»Et lyn indeholder enorme kræfter, og det burde derfor tage livet af enhver, der er så uheldig at blive ramt af det. Alligevel overlever mange mennesker at blive ramt af lynet. Hvordan går det egentlig til?,« spørger Thomas Reenberg Hansen.

Kort om lynnedslag

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Før vi besvarer Thomas' spørgsmål, gennemgår vi lige - hehe - lynhurtigt, hvad et lynnedslag egentlig er.

Det har vi fået hjælp til fra John Cappelen, seniorklimatolog hos DMI. Han fortæller, at lyn er statisk elektricitet på meget stor skala. 

Du har sikkert oplevet statisk elektricitet på egen krop. Eksempelvis hvis du gnider dig op mod et gulvtæppe og efterfølgende rører et metalhåndtag på for eksempel bildøren, så får du et rap over fingrene. Det sker, fordi du opbygger elektriske ladninger i kroppen.

Når du rører ved bildøren, overføres der elektroner, så du udligner spændingsforskellen og ikke længere er elektrisk ladet.

Det samme kan ske i bygeskyer, hvor partikler og iskrystaller gnider sig mod hinanden og danner elektriske ladninger i skyen. Når skyen aflades, producerer det et lyn.

Strømmen i lynet er så stærk, at temperaturen kan blive ekstremt høj ekstremt hurtigt. Faktisk så hurtigt og så voldsomt at luften udvider sig eksplosivt.

Eksplosionen danner en chokbølge, der bryder lydmuren, hvilket medfører et højlydt brag (torden).

Tommelfingerregel: Tæl sekunder for at beregne, hvor langt væk lynet er

Lyset fra et lyn rejser så hurtigt, at man med god tilnærmelse kan antage, at man ser lynet i det øjeblik, det finder sted. Derimod tager det lyd cirka tre sekunder at rejse én kilometer.

For hver tre sekunder, der går, mellem du ser lynet og hører tordenbraget, er lynet altså én kilometer væk.

Når du ser et lyn, tæl derfor langsomt (f.eks. ét sekund, to sekunder, tre sekunder ...), indtil du hører braget. Så kan du nemt udregne cirka-afstanden til tordenvejret.

Kilde: Niels Bohr Institutet og DMI

LÆS OGSÅ: Slowmotion-video: Se et lyn blive født

Lynnedslag: Afgørende hvor lynet rammer

For at finde ud af, hvordan man kan overleve at blive ramt af lyn, har vi talt med Rikke Holmgaard, der er brandsårsansvarlig overlæge på Rigshospitalet.

Hun fortæller, at strømstyrken faktisk slet ikke er så afgørende, som man skulle tro, når vi taler om at overleve et lynnedslag. Det er nemlig de færreste, der bliver ramt af hele lynet.

Ifølge Rikke Holmgaard er der to afgørende faktorer for din overlevelse:

  1. Hvor strømmen rammer dig.
  2. Hvor du er, når lynet rammer. 

»Hvis noget strøm rører dit hjerte, kan du få hjertestop. Det er, uanset om det er fra et lyn eller en stikkontakt,« fortæller Rikke Holmgaard.

Og hvis du står et uheldigt sted, når lynet rammer, såsom på en klippeskrænt eller i en båd, kan du falde eller drukne, selvom du ellers ville have overlevet selve lynet.

LÆS OGSÅ: Nyt kort viser, hvor lynet oftest slår ned

Lad os se på nogle konkrete eksempler fra i sommer: 

I august var der et voldsomt tordenvejr i Tatrabjergene i Østeuropa, hvor fem døde og flere end 100 blev kvæstet. En af de døde omkom, fordi han faldt ned i en kløft efter at være blevet ramt af lynet. Det kunne ellers tænkes, at han ville have overlevet, hvis han ikke var faldet.

Til sammenligning blev en mand ramt af lynet i Københavns Lufthavn, men han overlevede, da han hurtigt blev transporteret til et hospital.

Lynet kan ramme dig på tre måder

Alle tre måder at blive ramt kan være livsfarlige, men man kan også overleve dem alle.

Lynnedslag lyn skade

Overlæge Rikke Holmgaard forklarer, at lynet typisk vil ramme dig på tre måder: Indvendigt, udvendigt eller ved siden af dig. (Grafik: Sarafina Kimø)

1. Lynet kan ramme dig indvendigt

Hvis du eksempelvis står lige der, hvor lynet har sin bane, kører lynet igennem din krop. Det er her, det har betydning, hvor lynet rammer.

Når lynet skal igennem din krop, vil det søge igennem, hvor der er mindst modstand. Det er typisk muskel- og nervevævet, som bliver forbrændt af den voldsomme varme, lynet påfører. Derfor er der stor fare for livsfarlige skader, hvis lynet rammer hjernen, som består af nervevæv, eller hjertet, som er muskelvæv.

Det var denne type skade, som fodboldspilleren Jonathan Richter fik, da han blev ramt af lynet i 2009. Derfor måtte han have bortamputeret sit venstre underben. Men han overlevede.

Det kan tænkes, at det var, fordi Richter var i god form at han kunne overleve det. Chancen for at overleve et traume, uanset om det er fra et lyn eller en sygdom, er større, hvis man er ung og rask, forklarer Rikke Holmgaard.

Hun siger dog også, at der nok ikke ville være den store forskel mellem eksempelvis en cykelrytter på 20 og en almindelig rask person på 20, hvis lynet rammer.

»Der sker typisk kun indre skader, når man bliver ramt på den her måde. Det er farligt, fordi man kan ikke se, hvor tilskadekommen man er,« fortæller Rikke Holmgaard.

Derfor er det vigtigt, at man søger lægehjælp, hvis man tror, at man er blevet ramt af lynet, selvom man ikke har nogen synlige skader. 

Symptomer efter lynnedslag

Ud fra litteraturen er der beskrevet fire kategorier af neurologiske følgevirkninger fra lynnedslag eller elektriske ulykker (Cherrington 1995).

  • Umiddelbare og forbigående symptomer i timer til dage.
  • Umiddelbare og langvarige til permanente symptomer, der kan vare uger, måneder eller år, eventuelt permanet.
  • Forsinket og fremadskridende symptomer, der eventuelt ikke var til stede fra begyndelsen.
  • Indirekte symptomer på grund af hovedtraumer i forbindelse med fald ved selve ulykken.

Skadelidte har specielt problemer med indlæring og hukommelse, opmærksomhed, koncentrationsevne og visumotoriske opgaver (for oversigt se Duff og McCaffrey 2001).

Kilde: DMI

LÆS OGSÅ: Tordner det mest om natten?

2. Lynet kan slå ned ved siden af dig

Hvis du eksempelvis har søgt ly under et træ, og træet bliver ramt af lynet, kan det også udgøre en fare for dig.

Når lynet rammer ved siden af dig, enten i jorden eller i en genstand som et træ, kan der ske en kortslutning fra der, hvor det rammer, og til dig. 

Altså, selvom lynet ikke rammer dig, er der så stor en spændingsforskel mellem dig og lynet, at du bliver ramt af en del af det.

Det kan skyde dig baglæns, hvilket kan være livsfarligt, hvis du eksempelvis er i en båd eller på en klippeskrænt.

3. Lynet kan ramme dig udvendigt

Lynet kan desuden ramme, så elektriciteten kører på overfladen af din krop. I det tilfælde vil den største fare være de brandsår, man får på huden på grund af den ekstreme varme, der opstår. 

John Cappelen fortæller, at det er muligt, at dit tøj bliver revet i stykker, fordi lynet forårsager en meget pludselig varme, der får din sved til at fordampe så hurtigt, at tøjet ikke kan holde det inde. Dit sved eksploderer derfor igennem tøjet.

Det er straks værre, hvis der går ild i dit tøj. Rikke Holmgård fortæller, at når der går ild i dit tøj, forårsager det ofte dybe brandskader. Det er fordi din hud er i kontakt med varmen over længere tid, end hvis det havde været en stikflamme. Det kan også have betydning, hvilket tøj du har på. Hvis du har nylontøj på, er der nemlig risiko for, at det smelter ned i din hud.

»Du kan tro, jeg ikke lader mine børn gå i nylontøj til jul, når der er brandfare,« fortæller Rikke Holmgaard. Nylontøj og ild er altså ikke nogen god kombination.

En bil er det sikreste tilflugtssted, når det lyner

Det eneste, der faktisk er helt sikkert, er at sidde i et helt lukket, jordet metalbur (et såkaldt Faradays-bur), hvor man ikke berører siderne.

En bil med lukkede døre, vinduer og soltag er et sådant bur. Selvom dækkene er dårlige ledere, undslipper lynet via hjulene.

Andre transportmidler såsom fly, tog og skibe fungerer også som metalbure.

Kilde: DMI

Det skal du gøre, hvis du er bange for, at lynet rammer dig

»Er der noget særligt, man kan gøre, hvis man er ude i det fri, og der er langt til bilen eller andet ly, og et tordenvejr opstår?,« spørger vores læser Thomas Reenberg Hansen i forlængelse af sit første spørgsmål.

John Cappelen fortæller, at man ikke kan forudsige, hvor lynet rammer. 

Dog ved man, at det tit rammer de ting, der rager højest op i luften, så hold dig væk fra træer, og læg paraplyen væk. Sådan kan man mindske risikoen for at blive ramt.

Lyn risiko forholdsregler

(Klik her for større opløsning.) For at mindske risikoen for at blive ramt af lynet, skal man undgå at være det højeste punkt og undgå de steder, hvor lynet oftest rammer. Man skal også huske ikke at røre ved elektrisk ledende genstande, når man tror, man er i sikkerhed, fordi man er indenfor. (Kilde: DMI , Grafik: Sarafina Kimø)

LÆS OGSÅ: Hvorfor slår lyn ikke ned i skibsmaster?

Med det sagt kan man stadig være så uheldig, at man bliver ramt af lynet.

Derfor har vi samlet nogle tips til, hvad du kan gøre for at mindske risikoen for de livsfarlige skader, som lynet kan påføre dig.

tips overleve lynnedslag tordenvejr

Her er fire konkrete tips til, hvad man kan gøre for at mindske risikoen for de lynskader, som er livsfarlige. Ved at stå på en lille overflade mindsker du risikoen for, at lynet kører op fra jorden og igennem din krop. Hvis du er sammen med nogen, kan du få hjælp ved eventuelt hjertestop. Ved at gå i det rigtige tøj mindsker du risikoen for brandsår. Ved at stå et sikkert sted minimerer du risikoen for at blive kvæstet. (Grafik: Sarafina Kimø)

Send os dit spørgsmål

Vi takker Thomas for hans hårrejsende spørgsmål. Som tak sender vi dig en Videnskab.dk-T-shirt - i bomuld!

Husk, at du kan læse flere spændende spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben. Ligger du selv inde med et godt spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er nogle lyn røde?

LÆS OGSÅ: Forskere vil hente elektricitet fra luften

LÆS OGSÅ: Hvorfor letter en byge på den trykkende varme?

Lyn: Elektriske spændingsforskelle udløses i meget kraftige udladninger

Forestil dig, at du bliver fanget i et voldsomt tordenvejr, mens du står midt ude på en mark.

Over dit hoved ser du en enorm tordensky vokse opad. Tordenvejr hænger nemlig sammen med dannelse af store bygeskyer i ustabil luft.

Bygeskyerne dannes ved en proces, der kaldes konvektion. Det sker typisk når en luftmasse tilføres varme nær jordoverfladen, og luftmassen samtidig er relativt kold højere oppe i atmosfæren.

Opvarmningen af luften nær jordoverfladen medfører at bobler af luft, der bliver varmere end den omkringliggende luft, stiger til vejrs og danner skyer (når mætningspunktet), hvilket yderligere forstærker opstigningen.

Et lyn er en kæmpe gnist

Her i Danmark ses situationen især sommer og efterår, hvor Solen opvarmer jordoverfladen, eller hvor et varmt hav opvarmer en kold luftmasse ovenover.

I første omgang ses hvide kuppelformede cumulusskyer. I takt med at processen intensiveres, vokser skyen opad.

På et tidspunkt bliver cumulusskyen til en bygesky, der af og til kan udvikle sig til en tordensky med den karakteristiske vifte af iskrystaller i toppen – af meteorologer kaldet en 'cumulonimbus'.

Om en sådan sky udløser tordenvejr afgøres ofte af en hårfin balance. Blot et par hundrede meters ekstra vækst af skyen kan for eksempel være det, der gør, at skyen fryser i toppen. Det medfører en efterfølgende eksplosiv vækst af skyen, der til sidst udløser de mekanismer, som fører til lyn og torden.

I en fuldt udviklet bygesky kan der opbygges store elektriske spændingsforskelle, der til sidst vil udløses i meget kraftige udladninger - kaldet lyn. I princippet er et lyn således blot en kæmpemæssig gnist.

LÆS OGSÅ: Slowmotion-video: Se et lyn blive født

Ude på marken begynder du nu at se små gnister og kan mærke de små rap, de giver din hud.

Dit hår begynder herefter at løfte sig op fra huden på din krop og dit hoved. Du står nemlig i et elektrisk felt, hvor spændingen snart skal udløses i en kæmpe lysende gnist - et lyn!

Lyn kan enten udløses i selve skyen, gå fra sky til sky eller forekomme som egentlige lynnedslag mellem skyer og jordoverfladen.

Kilde: DMI

En øjenvidneberetning om et lynnedslag i en person

DMI's temasider om lyn og torden findes en beretning fra en, som har overværet, at lynet er slået ned i en person:

”Sidste sommer var vi på ferie. En dag var min søn og jeg ude at fiske. Det begyndte at tordne ude over havet, og det kom tættere på. Vi begyndte at pakke vores grej, men blev ikke helt færdige.

Kl. 20:35 slog lynet ned i min 16-årige søn lige for øjnene af mig. Han var meget varm og forbrændt, stof der var nylon i strømper og underbukser, var smeltet, og der var hul i skoene der hvor lynet havde forladt ham.

Der blev tilkaldt ambulance. Han var kridhvid over hele kroppen. Han gispede som holdt i et skruestik. Hans øjne bristede, og livet forlod ham, men heldigvis genoplivede jeg ham hurtig med hjertemassage inden ambulancen kom.

Han var lammet fra brystet og til fødderne et stykke tid. Efter 3 dage på sygehus, hvor biokemien i kroppen var i store svingninger, blev han udskrevet. Journalister fra både TV og radio ville gerne ind på sygehuset for at snakke med os, men vi ønskede ikke at tale med dem.

Det var en voldsom oplevelse for os. Han har den dag i dag ingen mén, bortset fra når der er torden eller optræk til tordenvejr, bliver både han og vi andre i familien lidt beklemte.

Venlig hilsen faderen”

Kilde: DMI.dk

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.