Hvorfor kan nogle dyr blive ældre end andre?
Jo større et dyr er, desto højere er dens maksimale alder. Men hvorfor egentligt?
grønlandshaj-dyr-lever-længe

Danske forskere kunne i 2016 vise, at en grønlandshaj kan blive helt op til 512 år gammel. Men hvad ved videnskaben egentligt om, hvilke dyr der kan leve længst og hvorfor? (Foto: Shutterstock)

Danske forskere kunne i 2016 vise, at en grønlandshaj kan blive helt op til 512 år gammel. Men hvad ved videnskaben egentligt om, hvilke dyr der kan leve længst og hvorfor? (Foto: Shutterstock)

Flere og flere mennesker lever i mere end 100 år.

Alligevel er der langt op til andre dyr. Grønlandshajen kan blive et sted mellem 272 og 512 år ifølge et dansk studie fra 2016.

Men hvad er det egentligt, der gør nogle dyr i stand til at blive så gamle, og hvorfor kan nogle dyr leve længere end andre?

Det har undret vores læser Sabariina, som har skrevet til Spørg Videnskaben. Til at besvare spørgsmålet har vi ringet til Tobias Wang, der er zoofysiolog og professor på Aarhus Universitet.

»I teorien er der ikke noget i vejen for, at vi kunne skabe nye celler i en uendelighed, og derfor lave celler, som er lige så friske og gode som de forrige,« siger Tobias Wang, men føjer til:

»Det gør vi bare ikke. Cellerne blive gradvist dårligere og kroppen går i forfald.«

Men nogle dyrs celler går hurtigere i forfald end andres. Derfor bliver de hurtige gamle og dør.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Større dyr lever længere

På tværs af alle dyregrupper kan man se, at større dyr lever længere end de mindre. Altså har en elefant en maksimal levealder, der er højere end en kat - og en kat har en højere maksimal levealder end en mus.

Derudover ved vi, at fugle kan leve længere end pattedyr i forhold til deres relative størrelse. Det vil altså sige, at en fugl, der er på størrelse med en mus, kan leve længere end musen. 

Endelig ved vi, at koldblodede dyr, som frøer, skildpadder og hajer, lever længere end de varmblodede dyr. 

Koldblodede dyr adskiller sig fra varmblodede dyr ved et lavt stofskifte, og at de har samme kropstemperatur som omgivelserne. Det høje stofskifte hos de varmblodede dyr giver derimod mulighed for at deres kropstemperatur kan være meget højere end omgivelsernes.

De ældste dyr

Verdens ældste dyr målt på maksimalalder ifølge den videnskabelige oversigt Longevity Records:

Aldabra kæmpeskildpadde (Geochelone gigantea): 152 år

Stør (Acipenser fulvescens): 152 år

Mennesket (Homo sapiens): 122 år

Finhval (Balaenoptera physalus): 116 år

Blåhval (Balaenoptera musculus): 110 år

Spækhugger (Orcinus orca): 100 år

Derudover fremviste danske forskere i 2016 et videnskabeligt studie i 2016 en grønlandshaj (Somniosus microcephalus), der havde mellem 272 og 512 år på bagen.

Lavt stofskifte, langt liv

Den viden har ført til en populær hypotese blandt forskerne om, at det lave stofskifte, som er karakteristisk for både de koldblodede dyr og de store dyrearter, spiller en afgørende rolle. 

Hvis vi vender tilbage til musen og elefanten, så bruger musen ifølge Tobias Wang næsten 100 gange så meget energi som elefanten per kilo kropsvægt. Hvor en mus har en puls på 600 slag per minut, slår en elefants hjerte kun 15 til 30 gange i minuttet.

På samme vis lever frøen, der er koldblodet og har et lavere stofskifte, meget længere end musen, der ellers har nogenlunde den samme størrelse. 

»Der er en direkte sammenhæng mellem stofskifte, og hvor længe man lever,« siger Tobias Wang og fortsætter:

»Et højt stofskifte slider mere på cellerne, blandt andet fordi der dannes flere af de reaktive og skadelige iltradikaler, når stofskiftet er højt.«

Nogle håndterer kræft bedre end andre

Ud over aldringsprocessen, hvor cellerne bliver svagere og svagere, er kræft den anden store modstander for dyr. For alle dyr får nemlig kræft på et tidspunkt, hvis de ikke når at dø af noget andet forinden. 

Men selvom kræft i teorien rammer alle før eller siden, er nogle dyr bedre rustede til at forsinke kræften i at opstå og sprede sig. Og igen er det de store dyr, som trækker det længste strå. 

Der er nemlig nogle typer gener, som virker kræft-reducerende. Og dem har de store dyr typisk flere kopier af. 

Den afrikanske nøgenrotte har overrasket og fascineret forskere, da den aldrig får kræft og kan blive mere end 30 år gammel. (Foto: Shutterstock)

Men hvorfor udvikler nogle dyr flere kræft-reducerende gener end andre? 

Det handler ifølge Tobias Wang om selektivt pres. Det giver nemlig kun mening for et dyr i evolutionens lange løb at styrke sig imod kræft, hvis det lever længe nok til, at den indtræffer.

Omvendt giver det ikke mening for et dyr som musen at bruge energi på det, fordi den har mere travlt med ikke at blive spist. Derfor får den aldrig udviklet de egenskaber. Anderledes forholder det sig for nøgenrotten, som lever under jorden i Afrika og kan blive op til 30 år.

Den er ikke udsat for den samme trussel som sine artsfæller over jorden. Det har givet nøgenrotten mulighed for at udvikle flere kræft-reducerende gener, og selv gamle nøgenrotter får aldrig kræft.

Så for at opsummere kan nogle dyr leve længere end andre, fordi de har et lavere stofskifte, hvilket mindsker optaget af iltradikaler, som skader cellerne. Derudover har kræft-reducerende gentyper stor betydning, da det er den anden store dræber, som kan slå et dyr ihjel indefra.

Vi håber, at vi er kommet godt rundt om dit spørgsmål, Sabariina. Vi kvitterer for spørgsmålet med en T-shirt. Hvis I andre har et spørgsmål, videnskaben kan belyse, kan I skrive til sv@videnskab.dk. Så kan det være, at en af vores journalister forsøger at finde et svar.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk