Hvorfor findes Valby Bakke?
København er flad som en pandekage, men midt inde i byen skyder en enkelt, høj bakke op. Hvor kommer den fra, og hvorfor står den så alene? Professor giver her svar.
Professionelle cyklister cykler op ad Valby Bakke

Navnet kan være lige så forvirrende, for bakken ligger faktisk på Frederiksberg og ikke i Valby. Her ses cyklister til Post Danmark Rundt klatre op ad bakken. (Billede: Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0))

Navnet kan være lige så forvirrende, for bakken ligger faktisk på Frederiksberg og ikke i Valby. Her ses cyklister til Post Danmark Rundt klatre op ad bakken. (Billede: Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0))

Midt i det ellers flade København står en bakke, der hver dag får sveden frem hos tusindvis af cyklister.

En af dem er Lone, der har skrevet ind til os på Videnskab.dk: 

»Hver dag cykler jeg over eller uden om 'Valby bakke', og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan det kan være, der er opstået en bakke lige der,« skriver hun til os i en mail.

»Hvad består den af - en stor klump ler? Områderne omkring Valby Bakke er jo flade, hvis man ellers trækker de dele fra, der støder op til bakken, hvor der kan forekomme en vis hældning.«

Godt spørgsmål - og ét vi har taget videre til Kurt H. Kjær, der er geolog, professor på GLOBE Institute, og som blandt andet forsker i, hvordan gletsjere fra istiden har formet landskabet.

Hvilket er perfekt, for svaret på Lones spørgsmål har netop noget med gletsjere at gøre.

Topografisk kort over København

Topografisk kort over København. Kan du spotte Valby bakke? (Billede: This Copenhagen,Denmark (CC BY-SA))

Bakke fra København til Gribskov

Under den seneste istid, som sluttede for omkring 11.700 år siden, skød flere store gletsjere ind over Danmark, fortæller professoren. 

Når en gletsjer vokser ind over landskabet, bliver jorden mast og skubbet foran de mange tons is og sne.

Det resulterer i, at der kommer en ophøjning i landskabet langs gletsjerens kant - en såkaldt randmoræne.

Således formede en gletsjer for cirka 21.000 år siden en randmoræne - hele vejen fra København, op gennem Sjælland og op til Gribskov nord for Hillerød - og dannede blandt andet den bakke, vi i dag kender som Valby bakke. 

Da gletsjeren trak sig tilbage, blev bakkerne stående, og dens smeltevand skabte også mange af de søer, der i dag kan ses i Nordsjælland, tilføjer Kurt H. Kjær. 

Illustration af hvordan en gletsjer påvirker landskabet.

Illustration der viser, hvordan landskabet påvirkes af en gletsjer. (Illustration: Hans Hillewaert (CC BY-SA 4.0))

Gletsjer nummer to glattede ud

Så langt så godt. Men hov - burde der så ikke gå en aflang bakke hele vejen gennem København til Gribskov, hvor gletsjeren har været? Hvorfor er det, at Valby bakke står så alene? 

Svaret er - igen - en gletsjer. 

En gletsjer nummer to kom nemlig for 17.000 år siden - denne gang fra sydøst. Den stoppede ikke, hvor København i dag ligger, men fortsatte ind i landet og udjævnede mange af bakkerne i København, som den første gletsjer havde lavet, fortæller Kurt H. Kjær. 

Hvorfor udjævnede den anden gletsjer ikke også Valby bakke? 

»Det gjorde den også - Valby bakke har været meget højere, end den er nu. Den har bare været så stor, at den har kunnet overleve at ‘blive glattet ud’,« svarer professoren. 

Man kan dog ikke sige præcis hvor høj, den har været, siger han.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Mennesker har en finger med i Københavns ‘fladhed’

Set bort fra Valby bakke - hvorfor er København egentlig så flad? 

»Det er en blanding af to ting: For det første, den førnævnte gletsjer, der lavede et såkaldt ‘svagt bølgende bundmorænelandskab’, hvor København i dag ligger,« siger Kurt H. Kjær. 

Et bundmorænelandskab er et område, der er formet, efter en gletsjer har ligget oven på det, og er typisk fladt.  

»Men også mennesker har gjort meget for at gøre byen flad. Både bevidst i forbindelse med byggeri for eksempel. Men også fordi byggematerialer, affald og jord, som mennesker slæber med sig, lægger sig og med tiden udjævner landskabet,« siger Kurt H. Kjær.

»Hvis der ikke havde boet mennesker i København i så lang tid, ville her være flere store bakker.« 

Sidste spørgsmål: Er bakken lavet af ler? 

»Den er lavet af moræneler, der består af sten, grus, sand, silt og også ler.«

Så den består lidt af ler. Kan man lave potter af det? 

»Nej, det kan man nok ikke.«

Således et svar til Lones spørgsmål. Næste gang sveden pibler frem på panden, cyklende op ad indre Københavns eneste bakke, kan du sende en tanke til gletsjernes landomformende egenskaber - men samtidig også takke dem for, at bakken dog ikke er endnu højere. 

Lone får en tør Videnskab.dk-t-shirt tilsendt, hun kan skifte til efter cykelturen, som tak for spørgsmålet - ligesom du kan være heldig at få en t-shirt ved at sende dit spørgsmål ind til os på sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk