Hvorfor er pandaen sort og hvid?
Det kan skyldes bambussen ifølge den nyeste forskning på området. Men der kan være mange forklaringer, tilføjer dansk professor.
Hvorfor er pandaen sort hvid farve pels

Pandaens sort/hvide signatur er helt unik, og det adskiller den tydeligt fra resten af bjørnefamilien. (Foto: Shutterstock)

Pandaens sort/hvide signatur er helt unik, og det adskiller den tydeligt fra resten af bjørnefamilien. (Foto: Shutterstock)

Det er nok ikke gået mange næser forbi, at Danmark netop er blevet to pandaer rigere.

Xing Er og Mao Suni, som de nye pandaer hedder, blev officielt præsenteret for danskerne torsdag 11. april, da pandaburet i København Zoo blev åbnet for offentligheden.

Med deres karakteristiske sort/hvide pelsdragt er de vamsede bjørne blevet symbolet på den bløde variant af den kinesiske diplomati-pakke.

Pelsdragten gør pandaen særligt unik og adskiller den asiatiske bamse markant fra resten af bjørnefamilien.

Men hvad er egentlig forklaringen på pandaens sort/hvide signatur?

Pandaens mønster unikt

Forskningens seneste bud på en forklaring findes i et amerikansk studie, der blev publiceret i Behavioral Ecology i 2017.

Dyrs farver og mønstre kan have en række årsager, lige fra at skræmme fjender til at lokke potentielle mager til.

For at finde årsagen til et bestemt dyrs farver sammenligner forskere tit dyrene med lignende arter.

Den strategi kan man dog ikke bruge på pandaen. Der er nemlig ingen andre dyr, der har et mønster, som kan sammenlignes med den asiatiske bjørn.

Derfor undersøgte forskere fra University of California og California State University i 2017 pandaens mønster ved at se på hver kropsdel hver for sig.

Kropsdelene sammenlignede de med farvesammensætningen på i alt 39 bjørne-underarter samt 195 kødædende arter, med særligt fokus på, hvor dyrene levede.

Hvor mange pandaer findes der?

Der findes omtrent 2.200 pandaer i alt i hele verden.

  • Omkring 300 af dem er i fangenskab.
  • Mens omkring 1.900 lever i naturen.

Kilde: Live Science

LÆS OGSÅ: Forsker: Regnorme er vigtigere end pandaer

Bambus bærer skylden

På den baggrund mener forskerne at kunne forklare, hvorfor pandaen har fået sin sort/hvide farve.

Pandaens føde, bambusskud, bærer en stor del af skylden, mener forskerne.

Bambus er nemlig ikke let at fordøje, og det kompenserer pandaen for ved at bevæge sig så lidt som muligt.

Alligevel er det svært for pandaen at gemme nok fedt, til at den kan komme igennem den hårde vinter. Pandaen bliver dermed nødt til at lede efter mad hele året rundt.

Derfor kan det være nødvendigt for pandaen at passe ind i flere forskellige levesteder. Og de hvide maver og hoveder hjælper dem med at falde ind i sne-hvide baggrunde, så de eksempelvis ikke bliver opdaget af sneleoparder.

De sorte ben kan til gengæld hjælpe dem med at gemme sig i skyggerne i tropiske bambuslunde, hvor de opholder sig i den varme del af året.

Forskerne gætter desuden på, at pandaens sorte øjne hjælper dyrene med at kommunikere med hinanden, eller med at signalere fare til fjender. Også de sorte ører kan bruges som faresignal.

LÆS OGSÅ: Forhistoriske pandaer spiste bambus… Og kød

Hvorfor panda sort hvid pels camouflage bambus

De sorte ben kan hjælpe pandaen med at gemme sig i skyggerne af træerne. (Foto: Shutterstock)

»Kan godt være, at de har ret«

Der er umiddelbart mange følgeslutninger i studiet, der skal gå op.

Videnskab.dk har derfor talt med Tobias Wang, profesoor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet, for at høre hans vurdering af studiet.

»Det kan godt være, at de har ret,« siger han til Videnskab.dk og tilføjer:

»Men det er lidt som med studier om zebraens striber. Der kommer nye forklaringer hvert femte til tiende år. Det er meget svært, for ikke at sige umuligt, at skulle bevise sådan noget helt endeligt,« siger Tobias Wang.

Som det ofte er med videnskab, er det altså den mest plausible forklaring, der hersker, ind til den erstattes af en ny og endnu bedre. Det er det, man kalder paradigmeskift.

LÆS OGSÅ: Pandaen bruger forbavsende lidt energi

Hvorfor panda sort hvid pels camouflage bambus

Pandaens hvide hoved og mave hjælper den med at falde ind i sne-hvide baggrunde. (Foto: Shutterstock)

Andre forklaringer er også mulige

Hvis man nogensinde skulle finde et endeligt bevis bag pandaens farver, skulle man tage ud i naturen og farve pandaerne, for så at observere, hvilken betydning det har på deres adfærd. Det kan af gode grunde ikke lade sig gøre, fortæller Tobias Wang. 

Han mener dog, at forskerne har gjort et fint arbejde.

»Studiet er veludført, men jeg kan også tænke på andre mulige forklaringer,« siger Tobias Wang.

Han påpeger blandt andet, at pandaen ikke har mange fjender i naturen, og at det derfor ville være mærkeligt, hvis dens farve har ændret sig afhængigt af dette.

Hvis det endeligt skulle være tilfældet, kunne den også ændre farve efter årstiden, som det dansk mårdyr, bruden, gør, fortæller Tobias Wang.

brud vinter sommer pels farve forskel skifte

Her ses en sommer- og vinterbrud. (Foto: Shutterstock)

Et andet bud kunne være, at farven er et udtryk for såkaldt seksuel selektion, som man bedst kender det hos påfuglen, tilføjer han.

»Det ene udelukker ikke det andet. Det kan både være seksuel selektion og camouflage, der giver den evolutionære forklaring, og det er sandsynligvis nok en blanding,« slutter Tobias Wang.

LÆS OGSÅ: Se en panda stå på hænder, mens den tisser

LÆS OGSÅ: Pandaer skal være forelskede for at få unger

Der findes også den røde panda, som altså ikke er sort og hvid. Ligesom den store sort/hvide panda spiser den store mængder af bambus, men kosten omfatter også frugt, rødder, agern, bær, æg, græs og lav. (Foto: Shutterstock)

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk