Hvorfor er der så få vilde kaniner i Danmark?
Man kan støde på kaniner nogle enkelte steder i Danmark, men hvorfor er vilde kaniner ikke mere udbredte?
kanin sidder i højt græs

Vildkaniner er udbredte i det meste af Europa, nogle steder i Sydamerika og Australien. I Danmark er det dog kun nogle få udvalgte steder, hvor man kan støde på de vilde kaniner. (Foto: Shutterstock)

Vildkaniner er udbredte i det meste af Europa, nogle steder i Sydamerika og Australien. I Danmark er det dog kun nogle få udvalgte steder, hvor man kan støde på de vilde kaniner. (Foto: Shutterstock)

»For det’ de vilde kaniner med meget lange ører,« der stort set kun forekommer i Sønderjylland, på Fanø, Endelave, Bornholm, Lolland og Fyn. 

Nogenlunde sådan lyder det, når Gnags spiller koncert. Men hvorfor er vildkaniner (Oryctolagus cuniculus) egentlig ikke mere udbredte i Danmark?

Det undrer en af Videnskab.dk’s læsere Claus sig over. Han har derfor skrevet ind til Spørg Videnskaben i håb om, at vi kan hjælpe ham med at finde et svar.

Vi har derfor taget kontakt til Morten Elmeros, der er biolog og seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, og Rasmus Ejrnæs, der er biolog og seniorforsker på Aarhus Universitet med fokus på biodiversitet.

Kaninens ophav

Kaniner har ikke altid været i Danmark. Hverken i Sønderjylland, på Endelave eller Bornholm.

»Kaninen er ikke naturligt hjemmehørende heroppe. Den stammer oprindeligt fra Den Iberiske Halvø og lidt oppe i Sydfrankrig,« siger Morten Elmeros.

Med tiden har vi dog fået kaniner i den frie natur, og det skyldes flere ting. Først og fremmest har mennesket selv introduceret dem til den danske natur.

Det gør sig blandt andet gældende på flere af øerne, hvor man har sat kaniner ud til jagt, og det er også dér, at man kan støde på de største bestande af vilde kaniner.

»På Fanø og Endelave findes de tætteste bestande. Det kan blandt andet skyldes, at der mangler nogle af de rovdyr, som man for eksempel finder i Jylland,« siger Morten Elmeros.

I Sønderjylland skyldes kaninbestanden derimod, at de er vandret op fra Tyskland, hvor kaniner også blev introduceret af mennesker. Tamme kaniner, der stikker af fra buret, kan dog også være med til at skabe en kortlivet kaninbestand lokalt.

»Man hører nogle gange om små bestande, der pludselig opstår rundtomkring, men som kort tid efter forsvinder igen, fordi de måske var for få til at overleve,« siger Morten Elmeros.

kaninhuller på endelave under træ

På øen Endelave har de siden 1920’erne haft en stor bestand af vilde kaniner. På billedet ses et par kaninhuller på øen, hvor hullernes ejere kan gemme sig fra vind og vejr. (Foto: RhinoMind - CC BY-SA 3.0)

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Et anderledes klima

Længere sydpå i Europa, hvor kaniner stammer fra, er vejret varmere og mere tørt, og det kan kaniner godt lide. I Danmark bliver det derimod ofte ret koldt og fugtigt, og forholdene er derfor knapt så gode.

Det forklarer Rasmus Ejrnæs. Hans interesse for og viden om vildkaniner skyldes, at de er vildtlevende planteædere og derfor overlapper med hans forskningsområde inden for rewilding og græsningsprocesser. 

»De er lidt følsomme over for hårde vintre, og på øerne er der et lidt mildere klima sammenlignet med fastlandet. Til gengæld yngler de ret hurtigt og kan tilpasse sig relativt godt,« siger Rasmus Ejrnæs.

Kaniner har også tilpasset sig godt i for eksempel England og områder i Sverige såsom Skåne, hvor der også kan blive ret koldt. Klimaet er derfor formentlig ikke den eneste årsag til deres begrænsede udbredelse i Danmark. 

ørn forsøger at fange harre der hænger i luften

Ifølge Miljøstyrelsen kan ørne og våger tage voksne kaniner, mens ræve og mårdyr især jager kaninunger. På billedet er det dog ikke en vildkanin, men en hare, som kongeørnen forsøger at fange. Haren kan kendes på sine gule øjne med en sort pupil, hvor vildkaninen har helt sorte øjne. (Foto: Shutterstock)

Kaninudryddelse

En årsag til, at kaniner ikke er mere udbredte, end de er, kan også være en målrettet udryddelse af dem.

»På Lolland har man bekæmpet kaniner, fordi de underminerede digerne. Kaniner vil gerne bygge tørt og i kuperet terræn, og det var områderne ved digerne perfekte til,« siger Rasmus Ejrnæs.

Lollands Digelag, der står for at passe på de lokale diger, har ifølge reglementet på Lolland stadig ret til at udrydde dyr i området, og her hører kaniner altså også under. 

Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse for vildtskader fremgår det også, at det er lovligt at regulere bestande af vildt. Det kan blandt andet være, hvis dyrene skader ejendom, eller for at beskytte flora og fauna og hindre skader på afgrøder, husdyr og skove.

Paragraf 6 siger desuden direkte: »I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året«.

dansk dige i gyllingnæs med blå himmel

Diger har til opgave at holde vand stangen. Det nytter derfor ikke noget, at kaniner gennemhuller og ødelægger strukturen i dem. På billedet ses et dige i Gyllingnæs i Østjylland, hvor de dog sjældent har problemer med kaniner. (Foto: Nico - CC BY-SA 4.0)

Hvis dyr er til gene for mennesker, vil vi altså ofte gerne af med dem. Kaniner graver huller og kan finde på at spise grøntsager fra landbruget, og så kan folk finde på at gribe riflerne.

»Kaniner var faktisk mere udbredte i Vesteuropa under den seneste mellemistid, så man skal være varsom med at tolke den naturlige udbredelse ud fra kaniners sameksistens med mennesker. Når der mangler landlevende pattedyr på planeten Jorden, er den vigtigste årsag nemlig, at vi mennesker har udryddet dem. Det er det samme med vildsvin. Vi ville ikke have dem her, og så skød vi dem bort,« siger Rasmus Ejrnæs.

På for eksempel Fanø er der meget lidt landbrug og skovbrug, og så er de ikke så problematiske at køre ind i med en bil sammenlignet med for eksempel en fuldvoksen bison. Derfor er de umiddelbart ikke så forstyrrende for mennesker og kan få lov til at leve på øen.

Jagt generelt er dog formentlig ikke årsagen til, at kaniner ikke findes i Jylland og på Sjælland, mener Morten Elmeros. 

»Jagt høster primært overskuddet på bestanden, så jægerne forsøger aldrig at skyde de sidste væk. Hvis der er meget sygdom blandt kaninerne et år, skyder jægerne færre kaniner,« siger Morten Elmeros.

Kaninernes sorte pest

En anden kanindræber er sygdomme såsom den såkaldte ‘kaninpest’ eller myxomatose. Det er en virussygdom, der nogle år slår store dele af kaninbestanden i Danmark ned.

Blandt andet blev Endelave for nogle få år siden ramt, hvor kaninbestanden næsten blev helt udryddet.

»Sygdommen kører rundt i de vilde bestande, og det kan man se på, hvor mange kaniner jægerne må skyde. Nogle år må de skyde 4.000 tilfælde, andre år er det nærmere 16.000,« siger Morten Elmeros.

Kaninpest kan både ramme vilde og tamme kaniner, da det er den samme art. Symptomerne på sygdommen er voldsom øjenbetændelse og betændelse i næseborene, hævede ører, øjenlåg og kønsorganer og bylder på hele kroppen.

kanin med bylder er død som følge af kaninpest

Her er en kanin i England død af kaninpest. Sygdommen blev oprindeligt bragt til Europa fra Sydamerika af en landmand i Frankrig, der satte sig for at kontrollere kaninbestanden. (Richard Harvey - CC BY 3.0)

Kaniner dør ofte af sygdommen, og hvis ens kælekanin får det konstateret, bliver den som regel aflivet. Alternativet er en lang og pinefuld død, der typisk skyldes kvælning fra betændelse i næsen.

En rapport baseret på den internationale IUCN’s rødliste, der foretager opgørelser over den globale status for klodens biologiske arter, viser, at kaninpest har været den største årsag til kanindød i Europa i det 20. århundrede i kaninens naturlige udbredelsesområde.

hybenrose med blå himmel

Vildkaninen er udeladt for Danmarks vedkommende i  IUCN’s rødliste over truede dyr, fordi den ifølge IUCN-netværkets vurdering ikke burde være her. Den er derfor stemplet med »Vurdering ikke relevant.« i rapporten. Det gælder blandt andet også nordamerikansk mink, dådyr og hybenrose, som mennesker også har bragt hertil. (Foto: Fawcett5 - CC0 1.0)

IUCN, International Union for the Conservation of Nature, vurderer, at cirka 90 procent af kaninbestanden på Den Iberiske Halvø siden 50’erne er forsvundet som følge af kaninpest. 

Ikke én stor årsag

Der er altså mange forhold, der kan være skyld i, at kaniner ikke er mere udbredte i Danmark. Måske spiller de alle en lille rolle. Både det lidt kolde og våde klima, rovdyr, der holder bestandene nede, bevidst udryddelse og forskellige sygdomme såsom kaninpest.

De vilde kaninbestande har dog også fået det sværere og sværere andre steder i verden - selv på den Iberiske Halvø, hvor de oprindeligt er fra. 

»Bestandene i Spanien og Portugal er ret lave. Bestanden i Spanien er for eksempel gået voldsomt tilbage med mere end 80 procent siden 1975 og 95 procent siden 1950,« siger Morten Elmeros.

Rapporten baseret på IUCN’s rødliste har udformet en liste over de primære årsager til nedgang i vildkaninbestande i Europa.

IUCN fremhæver først og fremmest kaninpest, men også tab af habitat, især som følge af landbrug, jagt og udryddelse og ubevidst forgiftning af for eksempel pesticider fra landbrug.

Det er altså ikke nemt at være vildkanin i den moderne verden og nok heller ikke i dagens Danmark, hvor landbrug optager mere end 60 procent af Danmarks areal.

Og det må stå som svar på Claus’ spørgsmål. Han skal til gengæld have et tak for at tage kontakt til os for at få hjælp, og vi kvitterer selvfølgelig med en Videnskab.dk-T-shirt. 

Hvis du har et spørgsmål, du synes, vi skal tage op, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk