Hvorfor er der flere farlige dyr i troperne end i Danmark?
Det vrimler med giftige og farlige dyr i Afrika og Australien, men der er flere mulige årsager til, at vi i Danmark ikke har så mange, siger forskere.
hvorfor er der farlige dyr i troperne ikke i danmark skandinavien norden

I troperne findes der alle mulige vilde og farlige dyr. Men hvordan kan det være, at dyrelivet i de varme lande er så meget mere dødbringende end herhjemme? (Foto: Shutterstock)

I troperne findes der alle mulige vilde og farlige dyr. Men hvordan kan det være, at dyrelivet i de varme lande er så meget mere dødbringende end herhjemme? (Foto: Shutterstock)

I troperne lever langt størstedelen af verdens giftige slanger, edderkopper og skorpioner.

Men det er også i troperne, vi finder løver, tigre og kvælerslanger for ikke at tale om en lang række myggebårne sygdomme og dødbringende gopler.

Men hvorfor i alverden findes alle de farlige dyr i troperne og ikke på vores breddegrader?

Det har vores læser Anders skrevet ind til Spørg Videnskaben om.

»Oppe mod nord findes der bjørne, og så er der også nogle flåter, som er kedelige at komme i kontakt med, men ellers er det småt med farlige dyr. Hvorfor er der den forskel i forhold til i troperne, hvor der jo er masser af farlige dyr?,« spørger Anders i sin e-mail til os.

Procentvist lige så mange farlige dyr i Danmark som i Afrika

For at besvare spørgsmålet bedst muligt har vi taget fat i to forskere, der måske ved noget om emnet.

Den ene er dyrlæge i Zoo og adjungeret professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet Mads Frost Bertelsen.

Den anden er lektor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet Peter Funch.

Forskerne har hver deres indgangsvinkel til den biologiske forskning, men de er enige om, at præmissen for spørgsmålet indledningsvist skal specificeres.

»For det første er vi nødt til at definere, om vi taler om dyr, der er farlige for mennesker eller for andre dyr, for der findes mange dyr på vores breddegrader, der er farlige for andre dyr, men ikke for os,« forklarer Peter Funch.

»Og så skal vi også afgøre, om vi taler om absolutte antal af farlige dyr, eller om vi taler om forholdsmæssigt højere antal af farlige dyr. Taler vi om procentdel farlige dyr, kunne man godt forestille sig, at der er lige så mange farlige dyr i Danmark som i Afrika,« supplerer Mads Frost Bertelsen.

»Vi må også alt andet lige forvente, at der er absolut flere farlige dyr i en tropisk regnskov, end der er i Grønland,« siger Peter Funch.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Højere biodiversitet leder til flere farlige dyr

Hvis vi definerer farlige dyr som farlige for mennesker, og vi måler på det forholdsmæssige antal farlige dyr, er Mads Frost Bertelsen ikke sikker på, at antallet af farlige dyr i eksempelvis Skandinavien er lavere end i troperne.

I troperne er biodiversiteten nemlig mange gange højere end heroppe mod nord, og så vil der også skulle være absolut flere farlige dyr der end her.

Kigger man på antallet af eksempelvis slanger og giftslanger i verden, findes der mellem 3.000 og 4.000 arter af slanger, hvoraf kun 600 er giftige. Det modsvarer omkring en femtedel til en sjettedel.

I Danmark har vi to slangearter, snogen og hugormen, hvoraf hugormen er giftig, mens snogen ikke er det.

»Det betyder, at halvdelen af alle slangearter i Danmark er giftige for mennesker, hvilket er en højere andel end i mange andre af verdens lande,« siger Mads Frost Bertelsen.

Peter Funch, der forsker i blandt andet havsvampe, hvoraf nogle arter er giftige, fortæller, at den samme tendens er gældende i havene.

»Det er eksempelvis i de store koralrev, man ser den store biodiversitet og dermed også de fleste giftige dyr,« fortæller han.

Australien har flere giftige slanger og høj biodiversitet

Kigger man på et land som Australien, hvor mange af verdens giftigste slanger lever, plejer man ifølge Mads Frost Bertelsen at sige, at der lever flere farlige dyr i Australien end i resten af verden.

Det står formentlig til troende, mener forskeren.

Men man skal også huske på, at Australien spænder over en bred vifte af habitater fra tropisk regnskov til kolde bjergegne.

Højere variation i habitater betyder flere arter, og flere arter betyder flere giftige eller farlige arter.

»Det kan være forklaringen på, at vi som eksempel finder flere farlige slanger i Australien end i andre verdensdele,« forklarer Mads Frost Bertelsen.

»Og så skal man også huske på, at fordi der er så mange dyr i troperne, er konkurrencen om føden dyrene imellem også større. Derfor kan det give en øget overlevelsesfordel at være giftig. Det kan også skubbe evolutionen i retning af at skabe flere giftige eller farlige dyr. Våbenkapløbet kan blive meget intenst, hvis konkurrencen er meget stor,« siger Peter Funch.

Malariamyg og ulve hører naturligt til i Danmark

Kigger vi specifikt på ordet farligt, må malariamyg betegnes som de farligste dyr for os mennesker.

405.000 døde på verdensplan i 2018 taler sit eget tydelige sprog, og intet andet dyr kommer i nærheden af at slå lige så mange mennesker ihjel.

Vi har faktisk før i tiden haft malaria i Danmark. Smitten var kendt som den lollandske syge.

Naturligt kan der altså være flere farlige dyr i nogle af landene mod nord, end det er tilfældet i dag.

Ulve hører også naturligt til i Danmark, og vi har også haft elge, der i et olmt øjeblik godt kan sparke et menneske i stykker.

»Vi har masser af byttedyr i form af rå- og kronvildt, så hvis man lod naturen gå sin gang, ville der med tiden komme flere ulve tilbage til Danmark, hvilket alt andet lige ville øge antallet af potentielt farlige dyr,« siger Mads Frost Bertelsen.

Istiden kan være årsag til mangel på farlige dyr i Danmark

Istiderne kan ifølge Peter Funch være en medvirkende årsag til, at der i Skandinavien mangler ikke-giftige dyr, som er farlige for os mennesker.

Da isen trak sig tilbage for omkring 12.000 år siden, begyndte forskellige grupper af dyr at vende tilbage til egnene mod nord, herunder til Danmark.

Fugle er generelt de første til at vende tilbage, fordi de kan bevæge sig hurtigt over lange afstande.

Små gnavere, som blot skal have lidt rødder for at kunne overleve, vender også hurtigt tilbage, men først når vegetationen er rig nok, vender de store planteædere tilbage.

Store planteædere er en forudsætning for, at store rovdyr kan trives i et givent område, så fra isen trak sig tilbage, skulle der igangsættes en kædereaktion af tilbagevendende dyr, før der blev etableret et fødegrundlag for store rovdyr.

Derudover har de store rovdyr også skullet tilpasse sig til det koldere klima, og det er der måske endnu ikke gået lang nok tid til.

Det samme gælder for den sags skyld farligt kryb og kravl.

»Vi er stadig i en tid, hvor flere arter kommer op sydfra, og den tendens er accelereret i takt med de menneskeskabte klimaforandringer. Vi har blandt andet set en stor stigning i Danmark i antallet af mejere (dyr, som er tæt beslægtet med edderkopper, red.). Før havde vi 17 arter, og nu har vi cirka 25,« fortæller Peter Funch.

Tak for spørgsmålet

Der er altså mange mulige svar på, hvorfor der ikke findes så mange farlige dyr i Danmark.

Vi håber, at Anders blandt svarene har fundet et, han kan bruge.

Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og kvitterer med en af vores flotte T-shirts med et ikke-farligt dyr printet på brystet.

Vi takker også Mads Frost Bertelsen og Peter Funch med at hjælpe os med et svar.

Hvis du selv har et spørgsmål til videnskaben, du gerne vil have besvaret, kan du sende det til sv@videnskab.dk.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.